Vi har ikke fået så meget som én millimeter vand siden 23. maj.
Og i kombination med et tårnhøjt tørkeindeks, der lige nu ligger på 9,9 på en skala, hvor 10 er højest, er der god grund til at spejde efter regn.
For første gang kan der nu spottes et par millimeter vand i prognoserne.
Der er stadig en stor grad af usikkerhed forbundet med det, da det er otte dage ude i fremtiden, men holder prognoserne, vil der på Bornholm, Sjælland og øerne falde mellem 3 og 13 millimeter.
Det vil falde som byger, så der vil være stor forskel på, hvor meget der potentielt falder, og det vil næppe gøre stort indhug på tørkeindekset.
