EU-landene er rykket et skridt nærmere en ny, fælles politik på asyl- og migrationsområdet, efter at medlemslandenes regeringer - også kendt som Rådet - i dag er blevet enige om deres fælles holdning til et vigtigt hjørne af den nye lovpakke.
Det drejer sig kort fortalt om, hvad medlemslandene skal gøre, hvis der opstår nye migrations- og asylkriser, som man oplevede det i 2015 og 2016. Står det til regeringerne, skal udsatte medlemslande blandt andet kunne anmode om solidaritet og ekstra støtte fra EU og de andre lande, hvis de pludselig modtager et stort antal migranter og flygtninge.
- I dag har vi formået at tage et stort skridt fremad, hvad angår et kritisk spørgsmål for EU's fremtid, lyder det fra den fungerende spanske idenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska Gómez, der har stået i spidsen for forhandlingerne.
Der er dog fortsat noget vej igen, før en eventuel ny europæisk asyl- og migrationslov kan falde endeligt på plads. Det er nemlig kun Rådets forhandlingsmandat, der er landet i dag, og den endelige aftale skal forhandles på plads med Europa-Parlamentet. Derudover afhænger det også af, hvordan forhandlingerne af de andre dele af asyl- og migrationsaftalen lander.
På grund af det danske retsforbehold kommer de nye regler ikke direkte til at begyde noget for Danmark.