
For anden gang på to uger har 'Men in Black'afholdt demonstration i København for at vise deres utilfreds mod regeringens coronahåndtering.
Demonstrationen begyndte fredeligt ved 18-tiden, men stemningen udviklede sig senere til det værre.
Der blev kastet genstande mod politiet, hvilket fik justitsminister Nick Hækkerup (S) til tasterne.
Under demonstration blev en dukke, der skulle forestille statsminister Mette Frederiksen, flankeret med ordene 'HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!', hængt op og brændt af.
På Facebook reagerer de Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, også på urolighederne.
- Vanvid!!! Hvorfor opfører nogle mennesker sig sådan. Det er uværdigt i et demokrati.
Partifællen Naser Khader giver på Facebook sin fulde støtte til politiet:
- Jeg tror ikke, at de sortklædte voldsfascister er så optaget af covid19-restriktioner og vaccine, men af VOLD og brandstiftelse.