Dronning Elizabeth fejrer i disse dage sit 70-års jubilæum på tronen i Storbritannien, og dronning Margrethe gratulerer hende med "præstationen" som med dronningens egne ord er "uden sidestykke".
- Det understreger vigtigheden af monarkiet som et stærkt symbol på national identitet og historisk kontinuitet i en hastigt foranderlig, moderne verden, skriver dronning Margrethe i lykønskningen, der ligger på Kongehusets hjemmeside.
Dronningen Margrethe skriver også, at den britiske monark "har været en søjle af styrke, opmuntrende og inspirerende, uanset omstændighederne".
De fleste briter har fået fri til at fejre dronning Elizabeth, og jubilæet får heller ikke for lidt.
Festlighederne bliver - bogstaveligt talt - skudt i gang i dag med en salut.
Ifølge kongehuset går 240 heste og 1.200 soldater derudover parade. Det er prins Charles, der leder den store militærparade.
