Regeringens ekspertgruppe lægger op til, at minde detailbutikker snart kan åbne igen.
Det gælder dog ifølge ekspertgruppen ikke butikker i storcentre, og det frustrerer Christian Bjerg, der ejer tøjbutikken Sophie B. i Vestsjællandscentret i Slagelse.
Han synes, det er konkurrenceforvridende, og mener, at center-butikkerne godt ville kunne arrangere trygge rammer, der lever op til restriktionerne:
-Vi kan styre, hvor mange mennesker der kommer ind i centrene, vi kan have sprit ved indgangspartierne, og derudover er centrene en håndfri indgang med automatiske døre, siger han.