Fynsk cykeltyv får fængselsstraf for omfattende salg af dyre cykler
1 år og 9 måneder.
Det er, hvad en 40-årig mand fra Fyn kan se frem til, efter han i dag blev dømt for at stjæle og videresælge dyre cykler til en samlet værdi af cirka 1,4 millioner kroner.
Manden skulle ifølge domsudskriftet have "hvidvasket" cyklerne ved at ændre stelnumrene på dem, så de nye købere ikke blev taget af politiet for at køre rundt på tohjulede hælervarer.
- Den dømte havde mange cykler på lager og formåede at overbevise køberne om, at der var reklamationsret på cyklerne, og at han i det hele taget drev en fuldt legal forretning, fortæller anklageren Sara Larsen i en pressemeddelelse.