Fynsk musikpris går til Andreas Odbjerg
Odense Live prisen 2022, der er den største musikpris uden for København, blev i går uddelt ved et arrangement på spillestedet Posten i Odense.
Og det var odenseanske Andreas Odbjerg, der løb med hovedprisen på 40.000 kroner.
DR vært og medlem af juryen Jesper Borup - sagde sådan her:
- Han var simpelthen umulig at komme uden om i år. Med masser af hits, som han selv har leveret. Og også med hits, som han har skrevet til andre. Og han har flere gange oplevet at ligge nummer et, to og tre på albumhitlisterne.
Odense Live prisen består foruden hovedprisen af tre andre priser.
Her gik Liveprisen til Patina fra Svendborg, Talentprisen til Kalaset fra Middelfart og endelige fik Lydmor, Jenny Rosander fra Aarup, Æresprisen.