G7-landene er enige om nye sanktioner for at øge presset mod Rusland
De hvide skjorter var strøget og slipsene var droppet, da lederne for verdens største økonomier i dag holdt topmøde i Tyskland.
På G7-topmødet blev de enige om at øge presset mod Rusland med nye sanktioner.
Desuden har de har givet hinanden håndslag på at støtte Ukraine, så længe det kræves i kampen mod Rusland, fortæller DR's internationale korrespondent, Steffen Gram.
- Fremfor alt vil man fortsætte opbygningen af sanktioner over for Rusland for dermed at fjerne de penge, som Putin bruger til at føre krigen for.
Det skal blandt andet ske ved at lægge låg på prisen på russisk olie:
- Man vil indføre en mekanisme, hvor prisen på den russiske olie bliver presset ned. Således at russerne kan blive ved med at sælge olie til dem, der har brug for den, men ikke at tjene det, de har brug for.