Det har ikke i halvandet år været så billigt at købe gas, som det er lige nu.
Gaspriserne på den hollandske gasbørs TTF ramte i går det laveste niveau siden august 2021. Det skriver Reuters ifølge Ritzau.
Prisen var i går 42 euro per megawatt-time. Det svarer til 312 kroner.
Ifølge dansk Industri (DI) er det et fald på 85 procent, sammenlignet med da prisen var på sit højeste.
- Det er en økonomisk byrde af de større, som letter fra virksomhederne og forbrugernes skuldre, siger Troels Ranis, der er vicedirektør i DI, i en udtalelse.
- Hvis prisen ikke var faldet, ville det være blevet endnu dyrere for virksomhederne, der bruger gas i deres produktion, og de mange danskere, der bruger gas til opvarmning af deres huse.