Da en amerikansk mand sidste år forsøgte at krydse en bro, endte det med, at bilen kørte i vandet, og manden druknede.
For broen i North Carolina har været kollapset siden 2013.
Men dét fremgår ikke af Googles gps-tjeneste, Maps, som manden angiveligt navigerede efter, og derfor har mandens familie ifølge nyhedsbureauet AP sagsøgt Google.
De påstår, at manden døde, fordi Google ikke havde opdateret Maps med informationen om, at broen ikke kunne krydses. Han var ikke kendt i området, lyder det.
Lokale i byen har gentagne gange siden broens kollaps i 2013 kontaktet Google for at få dem til at opdatere appen med informationen.