Folketingets partier undtagen Venstre, Alternativet og Liberal Alliance er blevet enige om en ny politiaftale for de næste tre år.
Det skal blandt andet finansieres med højere bødetakster, flere trafikbøder og højere gebyr på køreprøver.
Dét indeholder aftalen:
*450 nye betjente
*20 nye nærpolitienheder med 110 ekstra lokalbetjente.
*Politiet skal efteruddannes i at håndtere voldtægter og vold i nære relationer.
*Indsats mod kompleks kriminalitet og ny national efterforskningsenhed: Blandt andet genopstår rejseholdet, som skal styrke politiets drabsefterforskning.
*Styrket indsats mod digital kriminalitet
*Højere bødetakster til at finansiere aftalen.
*Flere fartkontroller til at finansiere aftalen.
*Dyrere teori- og køreprøver: Forhøjes fra 600 til 1000 kroner.
*Flere hænder til straffesagsbehandlingen og anklagemyndigheden, der skal sikre mindre sagsbunker og kortere sagsbehandlingstider.
*Højere gebyrer: Prisen på nyt pas, hvis du mister det, fordobles.
*Bevillingen til politiet og anklagemyndigheden øges med 650 millioner i 2021 stigende til ca. én milliard i 2023.
Justistminister, Nick Hækkerup (S), er godt tilfreds med aftalen:
- Vi har lavet en ny stor aftale for dansk politi som gælder for de næste tre år.
- Den indeholder en grundlæggende styrkelse af politiet og anklagemyndigheden. Vi får et mere nærværende politi, siger han.
Kilde: Justitsministeriet
