Holger Rune når nye højder, efter han nåede fjerde runde i den netop overståede grand slam-turnering, Australian Open.
Det betyder, han kan vinke farvel til sin tiendeplads og nu pryde sig over at være den niendebedste tennisspiller i verden.
Der er lidt vej til førstepladsen, som Novak Djokovic overtog med sin tiende triumf foran spanske Carlos Alcaraz, der var fraværende med en skade.
Djokovic sprang fire pladser frem for at blive nummer et. Det er det højeste spring for at snuppe førstepladsen, siden ranglisten blev indført i 1973, skriver ATP på sin hjemmeside.
Serberen er rekordholder for flest uger som nummer et i verden.
Han er nu oppe på 373 uger foran schweizeren Roger Federer, der nåede at ligge i spidsen i 310 uger.