Selvom rekordmange har sat en underskrift på en ansættelseskontrakt i hotel-og restaurationsbranchen, kniber det stadig med at finde nok personale til at skifte sengetøj, serverer og stå i receptionen.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik blev der inden for hoteller og restauranter skabt 2300 nye job i april. Men branchen mangler stadig folk, siger markedschef Lars Ramme Nielsen fra Dansk Erhverv til Ritzau.
Han fortæller, at nogle af organisationen medlemmer må lukke deres hoteller, fordi de ikke kan få værelserne gjort rene.
- Vi ser også, at restauranter må holde lukket for eksempel tirsdage og onsdage, fordi de mangler folk til at kunne holde driften kørende alle ugens syv dage, siger han.