Rumteleskopet Hubble har ved et lykketræf fået øje på en stjerne, der er 28 milliarder lysår væk, og mindst 50 gange tungere end solen.
Det er den fjerneste observation af en enkelt stjerne nogensinde, og ifølge Videnskab.dk blandt de ældste stjerner vi har set.
Astronomerne bag observationen, blandt andre fra Københavns Universitet og DTU, vurderer, at stjernen kun er omkring en milliard år yngre end selve universet.
Det lys, der kommer fra den, skulle være blevet udsendt for omkring 13 milliarder år siden. Men siden har universet udvidet sig så meget, at stjernen, som har fået kælenavnet Earendel, nu vurderes til at være 28 milliarder lysår væk.
- Det er imponerende, at det er lykkedes dem at finde den, og det er heldigt, siger professor på Aarhus Universitet Steen Hannestad.
