I morgen bliver Månen blodrød, når sjældent fænomen rammer Europa

Under en total solformørkelse bliver solen fuldstændig sort, og under en total måneformørkelse bliver månen fuldstændig rød. Meget logisk, ik?
I morgen kan du, hvis du vel og mærke befinder dig næsten et hvilket som helst andet sted i Europa end Danmark, opleve det sjældne fænomen, som også er kendt som blodmåne.
Men det betyder ikke, at vi går fuldstændig glip af løjerne i Danmark, for vi kan stadig se en delvis måneformørkelse, som også farver Månen svagt orange.
Fænomenet opstår, når Jorden kommer mellem Solen og Månen og skygger for solens stråler. Takket være Jordens atmosfære spredes solens lys, og det farver Månen rød.
Hvis du vil opleve en næsten rød Måne i morgen, skal du ikke for sent op. Du kan nemlig kun se den fra klokken 04.27 til klokken 07.55.