Inger Støjberg: Kristian Thulesen Dahl er 'hjerteligt velkommen' i nyt parti
Indtil videre står Inger Støjberg noget alene i det nystiftede parti Danmarksdemokraterne, som hun selv har sat i søen.
Men hun slår fast, at den tidligere DF-formand Kristian Thulesen Dahl, som har sagt, at han ikke stiller op for Dansk Folkeparti ved næste valg, er "hjertelig velkommen" i hendes parti.
Hvis Kristian Thulesen Dahl kan se sig selv i det, er det helt givet, at han er hjerteligt velkommen, siger Støjberg i et interview til Avisen Danmark.
Kristian Thulesen Dahl gjorde sig bemærket under valgkampen frem mod folkeafstemningen om det danske EU-forbehold. Har førte han valgkamp sammen med Inger Støjberg.
