Kvinders rettigheder i Afghanistan er siden Taliban overtog magten i august 2021 forværret i en sådan grad, at der kan være tale om forbrydelser mod menneskeheden og en reel forfølgelse af kvinder baseret på deres køn.
Det konkluderer Amnesty International og Den Internationale Domstol (ICJ), der sammen har udarbejdet en rapport om tilstandene i Afghanistan.
I rapporten vurderes det, at ovenstående anklager bør efterprøves ved Den Internationale Domstol.
- Talibans vedvarende kønsforfølgelse er af en sådan størrelsesorden, alvor og systematisk karakter, at det hele tilsammen skaber et undertrykkende system, som har til formål at undertrykke og marginalisere kvinder og piger i hele landet, udtaler generalsekretær for Den Internationale Domstol, Santiago Canton.