Seneste Nyt

Iran og verdens stormagter gør et nyt forsøg på at lave atomaftale

Efter fem måneders stilstand genoptager Iran i dag samtalerne med verdens stormagter i et forsøg på at få en atomaftale på plads.

Den tidligere atomaftale blev indgået mellem Iran og FN's Sikkerhedsråds fem permanente medlemmer - Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA - samt Tyskland.

Den indebar, at Iran skulle afvikle centrale dele af sit atomprogram - mod at omverdenen løftede en række omfattende økonomiske sanktioner mod landet.

USA's tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af aftalen i 2018, og i de efterfølgende år har iranerne forbrudt sig mod aftalen.

Irans udenrigsministerium har krævet en garanti for, at USA ikke fremover pludselig trækker sig fra en eventuel aftale, skriver BBC.

Nyheder

  1. Belgisk politi fandt 600.000 euro i kontanter i EU-korruptionssag

    Det belgiske politi fandt 600.000 euro (4,5 millioner kroner) i kontanter i forbindelse med de ransagninger, som man gennemførte tidligere i dag i forbindelse med den store korruptionssag, der også involverer græske Eva Kaili, en af de 14 næstformænd i Europa-Parlamentet. Hun blev ifølge Euronews anholdt her til aften.

    Ifølge den belgiske avis Le Soir blev pengene fundet i den tidligere europaparlamentariker, italieneren Pier Antonio Panzeris lejlighed i Bruxelles. Han er en de fire mistænkte, der alle er italienere, som er blevet anholdt tidligere i dag. En anden af de fire anholdte er Kailis partner. Ifølge de foreløbige oplysninger er det Qatar, der har forsøgt at påvirke Europa-Parlamentet til træffe beslutninger til gunst for golfstaten forud for den igangværende VM-slutrunde.

    - I adskillige måneder har efterforskerne i det føderale politi mistænkt en golfstat for at påvirke de økonomiske og de politiske beslutninger i Europa-Parlamentet. Det er blevet gjort ved at betale store pengesummer og tilbyde store gaver til personer med en betydelig politisk og/eller strategisk position i Europa-Parlamentet, lyder det i en udtalelse fra det belgiske politi.

    Eva Kaili er her til aften blevet smidt ud af sit parti i Grækenland, PASOK.

  2. Kontanthjælpsmodtagere må igen tage over grænsen og handle

    Kontanthjælpsmodtagere må fremover gerne tage på indkøbsture til eksempelvis Tyskland, uden at de risikerer at blive trukket i deres kontanthjælp.

    Det er en af pointerne i et brev, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i dag har sendt til landets kommuner. I brevet fremgår det blandt andet, at sanktionering for korterevarende ophold i udlandet efter lov om aktiv social politik sættes i bero.

    - Det er styrelsens vurdering, at kommunerne ikke fremadrettet kan sanktionere helt kortvarige ophold med henblik på indkøb mv. i andre EU-lande, lyder det i brevet.

    Og kommunerne skal ifølge brevet også undersøge de afgørelser, som allerede er blevet truffet med henblik på at genoptage dem.

    Det er Beskæftigelsesministeriet, der efter omtale i medierne og en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand, har igangsat vurderingen.

    Tidligere har en række kontantshjælpmodtagere fortalt, hvordan de stod til at miste en tredjedel af deres kontanthjælp i 20 uger, fordi de ikke havde fortalt deres sagsbehandler, at de tog over grænsen for at købe ind. Som kontanthjælpsmodtager må du nemlig ikke have "ophold i udlandet" uden at meddele det til kommunen to dage forinden.

    Tre eksperter vurderede tidligere overfor DR, at Danmark brød EU-traktaten, når man straffede ledige for grænsehandel.

  3. Europa-Kommissionen holder fast: Ungarn har ikke gjort nok for at bekæmpe korruption

    Den ungarske regering har stadigvæk ikke gjort tilstrækkeligt for at bekæmpe korruption i Ungarn, og derfor bør EU-landene fortsat smække en del af fælleskassen i over for ungarerne, indtil der er kommet styr på retsstatsproblemerne i landet.

    Det er meldingen fra Europa-Kommissionen, som har brugt de seneste dage på igen at dykke ned i den højspændte strid, som lige nu står øverst på dagsordenen i Bruxelles.

    I sidste uge opfordrede Europa-Kommissionen medlemslandene til at tilbageholde knap 56 milliarder kroner, som Ungarn ellers står til at få i støtte fra EU-kassen i de kommende år. Forklaringen lød, at der er så omfattende problemer med nepotisme og interessekonflikter i det centraleuropæiske land, at man ikke længere kan være sikker på, at EU-støtten ender i de rigtige lommer. Og den ungarske regering havde ikke gjort nok for at dæmme op for problemerne.

    Det er EU-landenes regeringer, der skal træffe den endelige beslutning, og tidligere på ugen efterspurgte Frankrig og Tyskland så en opdateret vurdering af situationen i Ungarn. For den ungarske regering har i de seneste uger søsat yderligere tiltag, der skal afhjælpe problemerne.

    Men det er altså fortsat ikke nok, mener budgetkommissær Johannes Hahn, som fastholder sin oprindelige anbefaling.

    EU-landene har indtil den 19. december til at tage stilling til spørgsmålet.

  4. Medie: Næstformand i Europa-Parlamentet anholdt

    Eva Kaili, der er en af næstformændene i Europa-Parlamentet, er blevet anholdt. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

    Den 44-årige græske politiker er ifølge AFP blevet pågrebet af belgisk politi fredag aften. Det er angiveligt mistanke om korruption, der ligger bag anholdelsen.

    NRK skriver, at anholdelsen er sket i forbindelse med en efterforskning i korruption, hvor Qatar skulle være indblandet.

    Tidligere i dag skrev blandt andre BBC, at fire personer med tilknytning til Europa-Parlamentet var blevet anholdt.

  5. Putin taler igen om at bruge atomvåben - også til at slå først

    Den russiske præsident, Vladimr Putin, nævner for anden gang på få dage muligheden for, at Rusland kan bruge landets atomvåben i en konfrontation med Vesten.

    Ved et møde mellem en række tidligere Sovjet-stater i Kirgisistans hovedstad, Bisjkek, luftede Putin muligheden for, at Rusland kunne overveje at slå først og bruge atomvåben præventivt for at stoppe fjenden:

    - Vi tænker over det. De var ikke bange for at tale åbent om det i løbet af de forgangne år, sagde den russiske præsident med adresse til amerikanske forsøg på at udvikle våben, som indenfor en time kan ramme fjender overalt på kloden.

    - Hvis vi skal tale om et afvæbnende angreb, så er det måske værd at overtage de ideer, som vores amerikanske modstandere har udviklet, deres ideer om at sørge for egen sikkerhed, sagde en smilende Putin ifølge Reuters.

    Han hævdede, at Rusland allerede har bestilt de hypersoniske våben, som kan udføre sådan et angreb, mens USA endnu ikke har gjort dem klar. Samtidig hævdede han også, at Rusland nu har krydsermissiler, som overgår de tilsvarende amerikanske.

  6. Putin: Rusland vil ikke sælge olie til lande med 'dumt prisloft'

    Vladimir Putin truer med at skrue ned for oliehanen. Det sker, efter en række vestlige lande er blevet enige om at indføre et prisloft på 60 dollar for en tønde russisk olie.

    - Vi kommer simpelthen ikke til at sælge til lande, der tager den slags beslutninger, siger den russiske præsident under et topmøde i Kirgisistans hovedstad, Bisjkek, hvor han også kalder prisloftet "dumt".

    - Vi vil måske overveje at reducere produktionen om nødvendigt, tilføjer den russiske præsident, der dog samtidig erkender, at Rusland er forpligtet af en aftale med de øvrige lande i Opec Plus, samarbejdsorganisationen for olieeksporterende lande.

    Rusland er verdens næststørste eksportør af olie. Kun Saudi-Arabien sælger mere olie til udlandet.

  7. Tysk discountkæde lukker i Danmark

    Efter 45 år i Danmark er det slut: Den tyske discountkæde Aldi trækker sig nu fuldstændig ud af det danske marked.

    Ekstra Bladet skriver, at Aldi ifølge en pressemeddelelse har indgået en aftale med den norske discountkæde Rema 1000, som både overtager 114 Aldi-butikker samt den tyske kædes tre logistikcentre. Omkring 1600 af Aldis cirka 2800 medarbejdere vil overgå til Rema 1000.

    Resten af Aldis butikker bliver enten solgt eller lukkes i løbet af 2023. Kæden har ifølge egen hjemmeside 190 butikker her i landet. Aldi var tilbage i 1977 den første discoutkæde, der åbnede i Danmark.

    - Efter nøje gennemgang af aktiviteterne i alle markeder har Aldi Nord truffet en vanskelig men nødvendig strategisk beslutning om at forlade det danske marked, siger Finn Tang, administrerende direktør i Aldi Danmark i pressemeddelsen.

  8. Politiet vil have 29-årig litauer udleveret: Mistænkes for 200 indbrud

    En 29-årig litauer har ifølge politiet i Syd- og Sønderjylland været en ubuden, men særdeles flittig gæst i danske hjem over det meste af landet. Torsdag blev manden blevet anholdt i sit hjemland på baggrund af en europæisk arrestordre, og Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi har begæret ham udleveret til Danmark.

    - Vi ser anholdelsen og udleveringen som et regulært gennembrud i et omfattende sagskompleks. Den 29-årige mand er mistænkt for i hvert fald 100 forhold, men det samlede antal kan meget vel være op imod 200, oplyser vicepolitiinspektør Sønke Iwersen fra Udlændingekontrolafdeling Vest i en pressemeddelelse.

    Den litauiske mand sættes i forbindelse med indbrud begået i samtlige jyske politikredse samt flere politikredse på Sjælland.

    Efter ankomst til Danmark skal der gennemføres et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, hvor den 29-årige mand bliver begæret varetægtsfængslet.

  9. Lægemiddelstyrelsen opdaterer vejledning: Vaccinationer kan påvirke menstruationen

    Kraftige menstruationer er en mulig bivirkning ved to coronavacciner. Det skriver tv2.dk på baggrund af en offentliggjort sikkerhedsopdatering på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

    Opdateringen bygger på en tilsvarende opdatering fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Den tager udgangspunkt i, at den europæiske bivirkningskomité (PRAC) anbefaler, at man tilføjer kraftig menstruationsblødning som en bivirkning med ukendt hyppighed i produktinformationen for både Comirnaty og Spikevax - altså de to vacciner fra henholdvis Pfizer-BioNTech og Moderna.

    EMA fastslår dog samtidig, at fordelene ved alle godkendte COVID-19 vacciner fortsat opvejer vaccinernes risici.

    Udover risikoen for kraftig menstruationsblødning er det også blevet anbefalet at tilføje nældefeber som en bivirkning, der forekommer hos færre end 1 ud af 100 vaccinerede personer.

  10. Trods nye regler for varmehjælp til trængte danskere: KL vil have loven ændret

    En varmepulje på 100 millioner kroner skal hjælpe udsatte danskere med tårnhøje el- og varmeregninger.

    Men DR Nyheder har afdækket, hvordan pengene samler støv, fordi mange kommuner mener, at kriterierne for at få hjælp er alt for stramme.

    Nu har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsendt en opdateret vejledning til alle landets kommuner.

    Heri fremgår det blandt andet, at stigende olie- og gaspriser som følge af eksempelvis krigen i Ukraine kan vurderes at være en uforudset udgift.

    Flere kommuner har tidligere vurderet, at netop stigende energipriser ikke kan betragtes om uforudsete og på den baggrund har afvist at give varmehjælp.

    Kommunernes Landsforening hilser opdateringen velkommen, men ifølge kontorchef Claus Mogensen betyder det næppe, at pengene nu vil fosse ud af varmepuljen.

    Der kan nemlig stadig være forhindringer i form af for eksempel for højt rådighedsbeløb eller muligheden for at kunne låne penge til regningerne.

    - Hvis man for alvor vil være sikker på, at mange skal komme i betragtning til at få hjælp af denne pulje, er vores vurdering, at man er nødt til at ændre loven, siger Claus Mogensen.

    Foreløbig har landets kommuner søgt om knap 1,6 ud af 100 millioner kroner i varmepuljen. Fristen udløber 19. december.

  11. En hel by bliver ramt på identiten, når sidste rutefly letter fra Karup

    • Sidste morgenfly fra Midtjyllands Lufthavn i Karup flyver ind mod Københavns Lufthavn. (Foto: © Sarah Breilev Vinther - DR Midt & Vest)
    • Der var også god plads mellem passagererne i dag på den sidste morgenflyvning fra Midtjyllands Lufthavn til København. Ifølge flyselskabet Danish Air Transport er ruten ikke rentabel, og derfor lukker selskabet ned for det samarbejde. (Foto: © Sarah Breilev Vinther - DR Midt & Vest)
    • I forbindelse med sit arbejde er den 58-årige account manager Søren Mogensen én af dem, der hyppigt har brugt flyruten. Hvis der ikke bliver fundet en ny operatør til ruten, bliver det en mangel, mener han. (Foto: © Sarah Breilev Vinther - DR Midt & Vest)
    • Musikskoleleder Christian Gjerndrup Eriksen på 53 år, der bor i Karup, har ikke selv brugt flyruten til København. Alligevel ærgrer det ham på områdets vegne, hvis den mulighed forsvinder endeligt. (Foto: © Sarah Breilev Vinther - DR Midt & Vest)
    • Midtjyllands Lufthavn hed oprindeligt Karup Lufthavn. Helt tilbage i 1965 lettede det første rutefly fra Karup til København. (Foto: © Sarah Breilev Vinther - DR Midt & Vest)
    1 / 5

    Det rører ved noget i beboerne i den lille midtjyske by, Karup, at det foreløbigt sidste rutefly til København letter i dag.

    - Det betyder kæmpe meget, både for identiten og for de lokale arbejdspladser. Vi har også mange venner og bekendte, som arbejder i lufthavnen, og det er da mærkeligt, at de ikke skal på arbejde i morgen, siger account manager Søren Mogensen fra Karup.

    En lufthavn uden rutefly er en mærkelig størrelse, mener musikskoleleder Christian Gjerndrup Eriksen, der også bor i Karup.

    - De har jo fløjet i årevis. Man har faciliteterne derude, så det er dumt, hvis det ikke bliver brugt, siger han.

    Der er endnu ikke fundet nogen anden operatør til at flyve på ruten. Dermed er sidste afgang fra Midtjyllands Lufthavn til København i aften kl. 21.25.

    Nærmeste direkte flyafgang til København fra Midt- og Vestjylland er herefter Aalborg Lufthavn eller Aarhus Lufthavn, der ligger halvanden times kørsel fra Karup.

  12. Russisk oppositionspolitiker idømt otte og et halvt års fængsel

    Den russiske oppositionspolitiker Ilja Jasjin er fredag idømt otte og et halvt års fængsel for at sprede "falske anklager" om Ruslands hær.

    Det skriver Reuters ifølge Ritzau.

    Jasjin lagde i april en video på YouTube, hvor han talte om russiske soldaters påståede drab på civile i byen Butja, der er en af den ukrainske hovedstad, Kyivs, yderste forstæder.

    I videoen såede Jasjin tvivl om den russiske regerings påstand om, at det var fabrikerede anklager.

    I Rusland kan man blive idømt op til 15 års fængsel for såkaldt "falsk information" om hæren.

  13. Netanyahu får ti dage mere til at danne regering i Israel

    Benjamin Netanyahu har fået yderligere ti dage til at danne en israelsk regering.

    Det oplyser præsident Isaac Herzogs kontor fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Det sker, efter Netanyahu i går anmodede om at få forlænget den oprindelige frist, der lå på søndag.

    Den nye frist er altså nu den 21. december.

    Likud-lederen skrev i går et brev til Isaac Herzog, hvor udskydelsen blev begrundet med, at "visse spørgsmål, der har at gøre med roller, skal der endnu opnås enighed om".

  14. Elprisen er steget 83 procent det seneste år

    De stigende elpriser har sat mange danskeres bekymringsrynker på overarbejde det seneste år.

    Nu har Forsyningstilsynet, der holder øje med blandt andet energipriser, sat tal på prisstigningen.

    Elprisen er samlet set steget 83 procent det seneste år, skriver tilsynet i en pressemeddelelse.

    Det er stigende priser på gas, der er hovedforklaringen på elprisens himmelflugt det seneste år.

    - Vi begyndte at se prisstigninger på el i anden halvdel af 2021, og de var i høj grad drevet af prisstigning på gas, som igen skyldtes, at verdensøkonomien kom op i gear efter coronanedlukningen, siger chefkonsulent Kristian Rune Poulsen fra erhvervsorganisationen Green Power Denmark til Ritzau.

    - Da russerne så begyndte at holde leverancer af gas tilbage, som for alvor kom til udtryk efter invasionen af Ukraine, eskalerede det.

    Gas- og elprisen er tæt forbundne, da markedet reguleres af den dyreste energikilde.

  15. Nominerede til Cavlingprisen 2022 er afsløret

    De fire nomineringer til Danmarks største journalistpris - Cavlingprisen - er netop blevet afsløret af Dansk Journalistforbund.

    En af dem er Frederik Hugo Ledegaard Thim fra DR Dokumentar for podcastserien 'Det levende bevis'.

    Jens Beck Nielsen, Lars Nørgaard Pedersen og Jens Anton Bjørnager fra Berlingske er nominerede for deres dækning af FE-sagen.

    Line Ritz, Ole Tornbjerg, Nils Giversen og Thea Pedersen fra Impact TV, Laura Friis Wang på avisen Information og Signe Daugbjerg fra TV2 for 'MeToo: Sexisme Bag Skærmen'.

    Også DR's korrespondent Matilde Kimer er nomineret for sin dækning af krigen i Ukraine.

    Hvem, der kan erklære sig vinder af Cavlingprisen 2022, finder vi ud af den 6. januar 2023.

  16. Viktor Axelsen taber til inder i sæsonfinalen: Er stadig videre

    Viktor Axelsen i aktion i går. (Foto: © Diego azubel, Ritzau Scanpix)

    Han vandt første sæt, men Viktor Axelsen måtte i sidste ende se sig slået af indiske H.S. Prannoy ved sæsonfinalen i badminton.

    Det var den sidste kamp i det indledende gruppespil, som Prannoy vandt i tre sæt med cifrene 21-14, 17-21, 18-21.

    Axelsen var allerede inden kampen sikker på at gå videre og lignede undervejs også en spiller, der havde hovedet et andet sted, skriver Reuters.

    I semifinalen, som spilles på lørdag, skal Axelsen møde indonesiske Jonatan Christie. Axelsen har tre gange tidligere vundet sæsonfinalen - i 2016, 2017 og 2021.

  17. Amerikansk senator forlader Demokraterne og bliver uafhængig

    Kyrsten Sinema, der er senator i den amerikanske delstat Arizona, ændrer sit partitilhørsforhold, så hun nu er uafhængig.

    Det fortæller hun i et interview til mediet Politico.

    - At registrere mig som uafhængig er det, jeg føler, er rigtigt for min stat og for mig. Det er det rigtige for landet, tror jeg, siger Sinema.

    Hidtil har hun været demokrat, men skiftet betyder ikke, at hun pludselig hopper over til Det Republikanske Parti, slår hun fast.

    - Mine værdier og opførsel ændrer sig ikke, siger hun i interviewet.

    Hun vil ifølge hende selv pege i samme retning i det amerikanske senat, hvor demokraterne havde et snævert flertal med 51 ud af Senatets 100 pladser.

    Taler hun sandt, kommer det ikke til at gøre synderligt ved Demokraternes flertal i Senatet. Selv uden hendes stemme har partiet flertal, da den demokratiske vicepræsident, Kamala Harris, stemmer, hvis der er stemmelighed.

  18. Danske regionale lufthavne oplever svære økonomiske vilkår

    Det er umuligt at lave sorte tal på bundlinjen i mindre, regionale lufthavne her i landet.

    Sådan lyder den hårde konklusion fra Christian Berg, der er formand for De Regionale Lufthavne, interesseorganisation for danske regionale lufthavne, ifølge Ritzau.

    Ifølge Christian Berg, der også er direktør i Sønderborg Lufthavn, er omkostningerne ved at drive lufthavn steget med op mod 30 procent siden 2016, skriver Ritzau.

    Det skyldes implementeringen af et nyt europæisk regelsæt.

    - Det var et meget hårdt slag for alle regionale lufthavne i Danmark, siger Christian Berg.

  19. Brittney Griner er landet på amerikansk jord

    Basket-stjernen Brittney Griner, der har siddet fængslet i Rusland i 10 måneder, er tilsyneladende landet på amerikansk jord.

    Det skriver blandt andre BBC og AP.

    Griner har siddet fængslet for besiddelse af cannabisolie, men blev i går genstand for en fangeudveksling mellem Rusland og USA.

    Den anden vej rejser våbenhandleren Viktor Bout, der går under navnet "Dødens købmand" og var idømt 25 års fængsel i den amerikanske delstat Illinois.

    Brittney Griner forlader flyet, der tog hende til Texas, USA. (Foto: © SUZANNE CORDEIRO, Ritzau Scanpix)
  20. Svensk elnet presset: Borgere opfordres til at spare på strømmen op til jul

    - Vi har betydelige bekymringer med svensk elproduktion.

    Sådan lød det, da den svenske statsminister Ulf Kristersson netop holdt pressemøde om energisituationen i Sverige, skriver svenske omni.se.

    Ifølge Ulf Kristersson er elnettet "belastet". Det forværres af den midlertidige nedlukning af Sveriges største atomkraftreaktor, Oscarshamn 3, som tages ud af drift på grund af vedligeholdelse, skriver SVT.

    Især det sydlige Sverige er udsat, lyder det, og han opfordrer samtidig folk til at spare på strømmen op til jul.

    - Den igangværende energikrise gør det smerteligt tydeligt, hvor afhængige vi er af planlagt strøm, lyder det fra energi- og økonomiminister Ebba Busch, der også var med på mødet.

    Den statsejede forsyningsvirksomhed Svenska Kraftnät og den svenske energistyrelse får nu opgave at sikre mere kapacitet inden årsskiftet.

    Selvom der er en risiko for strømsvigt, påpeger Svenska Kraftnäts generaldirektør, Lotta Medelius-Bredhe, at det ikke er noget, myndigheden ser som "meget nært forestående".

  21. Salget af elbiler sætter rekord i ellers sløjt bilår

    Selvom 2022 ser ud til at blive et trægt år for bilsalget, står salget af elbiler til igen at slå rekord. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

    Til og med november er der indregistreret over 25.000 elbiler. Dermed bliver 2022 med sikkerhed et rekordår.

    Det afspejler ellers ikke temperaturen på resten af bilsalget.

    - Det generelle bilsalg har kurs mod det værste år siden 2009, selvom de seneste måneder har budt på forbedrede tal, siger Arbejdernes Landsbanks privatøkonom Brian Friis Helmer til Ritzau.

    I de første 11 måneder af 2022 har næsten hver femte nyregistrerede bil - 19 procent - været en elbil, skriver Ritzau.

    Elbilerne og pluginhybrider udgjorde samlet i perioden december sidste år til november i år 32,6 procent af nye biler, skriver Danmarks Statistik.

  22. Stoltenberg: 'Jeg frygter, at krigen i Ukraine udvikler sig til en storkrig'

    - Hvis ting går galt, kan det gå frygteligt galt.

    Sådan falder ordene fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i den norske tv-station NRK's talkshow 'Lindmo'. Jens Stoltenberg henviser til krigen i Ukraine og det kølige forhold mellem Nato og Rusland.

    - Jeg frygter, at krigen i Ukraine skal komme ud af kontrol og udvikle sig til en storkrig mellem Nato og Rusland.

    Nato-chefen mener, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har forandret sig, siden han indtog sit embede.

    - Da han var nyvalgt præsident i 2000 var han søgende og ønskede samarbejde med Vesten. Den senere Putin er meget mere aggressiv og fortæller historier, som ikke er sande, siger han.

    Stoltenberg siger samtidig, at han tror, at Putin har fejlvurderet Ukraines styrke, og at Natos øgede tilstedeværelse i den østlige del af alliancen mindsker risikoen for storkrig.

  23. Mindst en person har mistet livet i brand i russisk shoppingcenter

    Brandfolk kæmper med den omfangsrige brand. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)

    En brand raser i et af de største shoppingcentre i Ruslands hovedstad, Moskva, og en person har indtil videre mistet livet.

    Det oplyser det russiske beredskab ifølge Reuters.

    Brandens omfang har ført til, at dele af bygningen er kollapset, hvilket har gjort slukningsarbejdet mere besværligt for brandfolkene.

    Ilden spredte sig over et område på omkring 7.000 kvadratmeter i centret ved navn Mega.

    Myndighederne peger på, at årsagen til branden er sikkerhedsbestemmelser, der ikke er blevet overholdt under renovering af bygningen.

    Centret husede en række vestlige detailkæder, før mange virksomheder trak sig ud af Rusland som følge af landets invasion af Ukraine, skriver Reuters.

  24. Færre modtog kontanthjælp i tredje kvartal

    I årets tredje kvartal - fra juni til september - er antallet af borgere, der modtager kontanthjælpsydelser, faldet siden andet kvartal.

    I september var der ifølge statistikken 98.800 modtagere af kontanthjælpsydelser.

    I andet kvartal steg antallet blandt andet på grund af tilstrømningen af ukrainske flygtninge, men før det havde man i syv kvartaler ligeledes set et fald.

    Men i tredje kvartal modtog færre flygtninge fra Ukraine ydelser.

    Faldet er mest markant blandt kvinder. Fra juni til september faldt antallet af kvinder blandt modtagerne af kontanthjælpsydelser med 1.800, mens antallet af mænd steg med 300. Dette skal ifølge Danmarks Statistik også ses i lyset af faldet af ukrainske ydelsesmodtagere, da hovedparten af dem er kvinder.

  25. Hvor gammel er du? Sydkorea skrotter komplicerede aldersudregninger

    Det bliver snart lidt mindre kompliceret at regne folks alder ud i Sydkorea.

    Landet har vedtaget en lov, der skrotter den tællemetode, der af borgerne indtil nu har været mest brugt til at beskrive alder.

    Her anses man for at være et år gammel, når man bliver født, og hvert år den 1. januar lægges så et år til.

    Men fra juni 2023 skifter landet officielt systemet, så det udelukkende er den internationale metode, der bruges fremover på officielle dokumenter. Det skriver Reuters.

    En separat metode bruges desuden i landet, når man skal aftjene værnepligt eller have lov til at drikke og ryge. Ved den metode anses man for at være nul år ved fødslen, hvortil der lægges et år hver den 1. januar.

  26. Terrordømte Ahmed Samsams advokat: Min klient sultestrejker i fængslet

    Terrordømte Ahmed Samsam, der ifølge DR's oplysninger har arbejdet som agent for de danske efterretningstjenester, har meldt ud, at han sultestrejker i fængslet.

    - Jeg indleder en sultestrejke fra dags dato, indtil Kriminalforsorgen og det danske retsvæsen undersøger min sag og behandler mig retfærdigt, lyder det i en besked på Ahmed Samsams profil på Facebook, der styres af hans bror.

    Hans advokat, Erbil Kaya, bekræfter det også i radioprogrammet 'Døgnrapporten' på 24syv.

    - Jeg har talt med ham (Ahmed Samsam, red.) om det, og jeg har også fået det bekræftet af fængselspersonalet, der hvor han afsoner, som har registreret ham som sultestrejkende, siger Erbil Kaya.

    DR har siden i går forsøgt at få dokumentation for ovenstående. Det er endnu ikke lykkes.

  27. Halvanden million cykelfans overværede dansk Tour-start

    Tilskuermålinger har givet arrangørerne et billede af tilskuerfremmødet til de tre Tour-etaper i Danmark. (Foto: © ANNEGRET HILSE, Ritzau Scanpix)

    Som bekendt endte Jonas Vingegaard som vinderen af det prestigefyldte cykelløb Tour de France i sommer.

    Men triumftogtet startede i Danmark med tre etaper, og en ny rapport betalt af Grand Depart Copenhagen Denmark og udarbejdet af analysebureauet Geelmuyden Kiese fastslår, at 1.664.789 mennesker overværede det franske cykelcirkus på dansk grund.

    Målingen af foretaget på baggrund af mobildata fra teleselskabet 3, som har kunne måle bevægelsesmønstrene langs ruten.

    I den 87 siders lange rapport fremgår det også, at det danske gebyr til selskabet bag Tour de France, A.S.O., beløb sig til 40,7 millioner kroner, og at Grand Depart Denmark Copenhagens budget for arrangementet endte på 93,7 millioner kroner. Heraf er der 8,4 millioner kroner i ubrugte reserver.

    Overborgmester i København og bestyrelsesformand i Grand Depart Copenhagen Denmark, Sophie Hæstorp Andersen, kalder ifølge Ritzau Tour de France en "folkefest uden lige".

  28. Kun tre kongeørnepar har fået unger i år: 'Bestanden er sårbar'

    - De senere år har vi set, at flere par er mislykkedes med deres ynglesæson, siger Hans Christophersen fra Projekt Ørn. (Foto: © KALOUSEK ROSTISLAV, Ritzau Scanpix)

    Tre af fire ynglende kongeørnepar har fået unger i år.

    Det viser, hvor svært arten har ved at få fremgang i Danmark, hvor bestanden ikke vokser til mere end de fire-fem par, der har været i Danmark i en årrække.

    - Vi må konstatere, at kongeørnens danske bestand er sårbar og skrøbelig og har meget vanskeligt ved at byde på fremgang, siger Hans Christophersen fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark på foreningens hjemmeside.

    DNA-analyser af fjer, aflæsninger af ringmærkede ørne og GPS-sendere på flere fugle viser ifølge foreningen, at der sker er en unaturlig stor udskiftning hos nogle af parrene.

    - Vi ved, at der er fundet gifte i Store Vildmose, og vi ved, at der er skudt en kongeørn, der hørte hjemme i Tofte Skov i Lille Vildmose. Indicierne peger i retning af, at kongeørnen lever livet farligt i Danmark, siger Hans Christophersen.

    DOF vurderer, at der både er plads, føde og territorier til måske en snes kongeørnepar i det danske landskab.

  29. Fredag byder på byger med sne og slud

    Fredag byder på vinterligt vejr med sne- og sludbyger som her i det nordjyske i Hjørring. (Foto: © Birger Josephsen)

    Fredagen skydes i gang med gråt vejr og temperaturer lige omkring frysepunktet de fleste steder med undtagelse af nordjyderne, der får en væsentligt koldere start på dagen med 5-10 graders frost.

    Der risiko for sne- og isglatte veje mange steder.

    I løbet af dagen kommer der spredte sne- og sludbyger, men også små kig til solen af og til.

    Svag til jævn sydøstenvind blæser inde i landet, mens vinden ved kysterne er stedvist frisk.

    Weekendens vejr byder på temperaturer omkring frysepunktet og stedvise sne- og sludbyger.

  30. Kanye West fratages doktorgrad efter kontroversielle udtalelser

    Den stormombruste rapper Ye - som måske bedst er kendt under sit tidligere navn, Kanye West - får frataget sin doktorgrad.

    School of the Art Institute of Chicago gav Ye en æresdoktorgrad i 2015, men den trækker skolen altså nu tilbage.

    Årsagen er Yes mange kontroversielle udtalelser på det seneste, der blandt andet har fået ham suspenderet fra Twitter.

    - School of the Art Institute of Chicago fordømmer og afviser Kanye Wests (nu kendt som Ye) anti-sorte, antisemitiske, racistiske og farlige udtalelser, især dem rettet mod sorte og jødiske samfund, skriver skolen på sin hjemmeside.

    - Yes handlinger stemmer ikke overens med SAICs mission og værdier, og vi har ophævet hans hædersbevisning.

  31. Lulas folk vil gøre det umuligt for Bolsonaro at genopstille i Brasilien

    Kampagnefolkene, der stod bag kommende brasilianske præsident Luiz Inacio Lula da Silva valgsejr, har sagsøgt den nuværende præsident, Jair Bolsonaro.

    Anklagerne, der også rettes mod Bolsonaros vicekandidat og to af hans sønner, lyder på magtmisbrug og angreb på det brasilianske valgsystem i forbindelse med det seneste valg, hvor Bolsonaro led et snævert nederlag.

    Det skriver Reuters.

    Målet er at forbyde de fire mænd at stille op til embedet i fremtiden.

    Jair Bolsonaro og hans folk var i forbindelse med valgkampen kritiske overfor landets elektroniske stemmesystem, mens han - ifølge anklagerne - ulovligt har ydet økonomiske fordele til udvalgte borgere under valget for at vinde stemmer og påvirke valget.

Mere fra dr.dk