Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) synes, det er rigtig godt, hvis vi får en bedre ligestilling mellem kønnene i Forsvaret.
- Det vil være gavnligt for Forsvaret og gavnligt for opbakningen til Forsvaret, siger han.
- Så jeg vil meget gerne have en større ligestilling i værnepligten.
Forsvarsministeren vil dog ikke nævne, hvor stor andelen af kvinder skal være.
- Det må vi se på, når vi skal til at forhandle forsvarsforlig. Den andel af kvinder, vi har nu, er for lille, jeg vil gerne have, at Forsvaret afspejler det omkringværende samfund, siger han.