James Webb-teleskopet er fremme ved sin destination i rummet

1,5 millioner kilometer virker formodentlig som en fuldstændig uoverskuelig lang tur.
Det er i hvert fald den lange tur som rumteleskopet James Webb har været ude på.
Teleskopet er nemlig nået frem til sin destination, USA's rumadministration, Nasa.
- Webb, velkommen hjem, lyder det fra Nasa.
Teleskopet, som er det kraftigste, der nogensinde er bygget, skal gøre det muligt at opfange signaler og lys så tæt på Big Bang for 13,8 milliarder år siden som nogensinde før. Dermed kan videnskabsfolk få en bedre forståelse af, hvordan det tidlige univers så ud.
Teleskopet, der blev opsendt 25. december med en Ariane 5-raket fra den europæiske rumbase i Fransk Guyana, skal afløse Hubble-teleskopet, der blev opsendt i 1990.