Jeppe Kofod: Sverige og Finland i Nato styrker dansk sikkerhed
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er slet ikke i tvivl: Sverige og Finlands optagelse i Nato vil styrke både Nato og Nordens sikkerhed.
- Det har enorm betydning for Danmark og for danskernes sikkerhed, siger Jeppe Kofod (S) til Ritzau, efter at Tyrkiet nu støtter optagelsen af de to nordiske lande i Nato.
Han glæder sig samtidig over, at Danmark er blandt de første lande, der har sagt ja til Sverige og Finland.
- Det skete enstemmigt i Folketinget, og det viser, hvilken betydning optagelsen har, siger Jeppe Kofod.
Danmark skal dog lige som de øvrige 29 NATO-lande ratificere beslutningen ved en ny afstemning i Folketinget.
Jeppe Kofod forventer dog, at den formelle optagelse af Sverige og Finland vil gå hurtigt, selv om han ikke tør spå om godkendelses- processen i alle 30 NATO-lande.