Mange af os skal rejse på tværs af landet, når vi skal fejre jul, og hvis din tur foregår i bil, er der særligt én dag, hvor du kan forvente tæt trafik.
Det er anden juledag - den 26. december - forudser Vejdirektoratet i sin juleprognose.
De fleste af os kører nemlig hjem den dag, og hvis du vil undgå den travleste periode, skal du ikke køre ud mellem klokken 11-15.
Fordi juleaften i år ligger på en tirsdag, forventer Vejdirektoratet ikke, at den 23. december bliver lige så presset i år som ellers. Dog kan der opstå tæt trafik mellem klokken 11-14, lyder det.