Seneste Nyt

Kampen om Jon Stephensens lydfil fortsætter: Hovedpersonen bekræfter, det er hans stemme

Af

Moderaternes kulturordfører, Jon Stephensen, siger i dag, at det er hans stemme, man kan høre i det omtalte lydklip, hvor en underskrift angiveligt bliver forfalsket.

- Det er mig, man hører, siger han i radioprogrammet 'Det Blå Hjørne' på Radio4.

- Hvordan denne lydfil er strukket sammen, det ved jeg ikke, siger han efterfølgende.

Han afviser i samme omgang at have forfalsket kommunikationchef i DBU Jakob Høyers, underskrift.

- Jeg sender samme dag en mail til Frederiksberg Kommune om, at de må vente nogle dage på at få dette dokument, da der er nogle underskrifter, der mangler.

- Hvorfor pokker skulle jeg så et øjeblik før sidde og gøre det her? Det giver ingen mening, siger han.

Han bliver ligeledes spurgt, hvorvidt han tænker, at lydfilen er redigeret.

- Det skal jeg ikke kunne udtale mig om, svarer Jon Stephensen.

Teatret Aveny-T's samlede bestyrelse siger til B.T., at de har "ingen grund til at betvivle lydfilens ægthed".

DR forsøgte at få en udtalelse fra Jon Stephensen forud for et møde i Udenrigspolitisk Nævn, men han havde ingen kommentar.

Nyheder

  1. Alle pressehenvendelser til Twitter vil fremover besvares med en lorte-emoji

    Af

    Journalister og andre pressefolk kan fremover skylle mails fra Twitter ud i toilettet.

    Twitter-ejer Elon Musk har nemlig meldt ud på det sociale medie, at alle henvendelser til Twitters officielle pressemail fremover vil blive besvaret med et noget usædvanligt autosvar.

    Nemlig en emoji, der forestiller en lort.

    Musk har flere gange været kritisk overfor pressen. Han har blandt andet suspenderet flere journalister, som har dækket hans virksomheder kritisk, fra deres konti på det sociale medie.

    Skærmbillede fra Twitter.
    DR har undersøgt sagen, og vi får også en lort som svar, når vi skriver til tjenesten. (© Skærmbillede)
  2. Her er de syv vigtigste pointer fra verdens samlede klimaforskning

  3. Mere slik tilbagekaldes efter kvælningsfare

    OJuicy Fruit Jelly (billedet) tilbagekaldes af specialvarebutikker. Også Sweet Mellow Jelly Straws tilbagekaldes. - Foto: Fødevarestyrelsen/Free
    Af

    Hold nallerne langt, langt væk.

    Fødevarestyrelsen kalder slikket Sweet Mellow Jelly Straws og OJuicy Fruit Jelly tilbage på grund af kvælningsfare.

    Produkterne indeholder tilsætningsstofferne E410 og E407, som gør, at slikket kan svulme op i svælget.

    Små børn kan på den måde blive udsat for kvælningsfare, hvis de spiser produkterne.

    Har man købt slikket, råder Fødevarestyrelsen til, at man kasserer det eller leverer det tilbage til butikken.

    Tidligere på måneden blev varianterne ABC Jelly Straws og ABC Jelly Fruity tilbagekaldt af specialbutikker på Sjælland og i Jylland af samme årsag.

  4. Alvorligt syge tarmkræftpatienter blev fejlinformeret om livsvigtig operation i udlandet

  5. Frankrigs regering overlever anden mistillidsafstemning

    Af

    De klarede sig med et snævert flertal i første afstemning, og nu bekræfter aftenens anden afstemning, at den franske regering kan blive siddende.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Afstemningerne udspringer af regeringens planlagte pensionsreform.

    I sidste uge valgte den at tage en særlig paragraf i den franske forfatning i brug for at gennemtrumfe reformen, uden der var et flertal i landets parlament - til stor vrede for franske demonstranter.

    I aftenens første mistillidsafstemning viste et snævert flertal af det franske parlament tillid til regeringen med kun ni stemmer mellem ja- og nej-siden, mens aftenens anden afstemning samlede 94 stemmer mod regeringen, der langt fra var nok til at vælte den.

    Denne mistillidsafstemning var fremsat af det yderligt højreorienterede National Rally-parti (RN).

    Det var ikke forventet, at anden afstemning ville vælte regeringen.

  6. Lokalpolitiker forlader DF efter Mikkel Bjørns udtalelser om dragshow

    Af

    Susanne Damsgaard tager sig til hovedet, inden hun svarer opgivende.

    - Hvad er det for noget.

    Hun har været medlem af Dansk Folkeparti i 17 år, men har nu meldt sig ud, da hun ikke længere kan kende sit parti.

    Dråben, der fik bægeret til at flyde over, er de udtalelser, som partifællerne Mikkel Bjørn og Finn Rudaizky kom med om dragqueens i forbindelse med et dragshow på Frederiksberg Bibliotek.

    - At man overhovedet kan finde på at bruge ordene som "perverst" og "ulækkert", og på den måde seksualisere forsvarsløse børn. Jeg forstår ikke, hvordan man kan komme med de udtalelser.

    - Jeg var rystet, tilføjer hun.

    Susanne Damsgaard fortsætter for nuværende som løsgænger i byrådet.

    - Men man kan aldrig spå om fremtiden, siger hun.

    Øverst i artiklen kan du se indslaget fra TV Avisen.

  7. 'En historisk beslutning': EU-landene vil sende én million artillerigranater til Ukraine

  8. 6-årig dreng død efter bid af slædehunde i Grønland

    Af

    En seksårig dreng kom på tragisk vis for tæt på en gruppe lænkede slædehunde i den grønlandske by Aasiaat i dag.

    Drengen blev bidt og skamferet og døde på grund af læsioner som følge af hændelsen, skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

    Drengens jævnaldrende ven overværede hændelsen og fortalte politiet, at den nu afdøde dreng gik for tæt på de lænkede hunde.

    Kommunens kriseberedskab tager hånd om vidnet, pårørende og skolen, skriver Ritzau.

    Fire af slædehundene skal aflives.

  9. Minister indkalder energibranchen til redegørelse efter historie om bonusser

    Af

    En historie om kæmpebonusser i energibranchen i mediet Finans, får nu klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til at reagere.

    Ministeren vil vide, hvad der er op og ned og indkalder derfor energibranchen til en redegørelse.

    - Bonusser i denne størrelse er i mine øjne ude af proportion, og derfor indkalder jeg branchen til at redegøre for sagen, skriver Lars Aagaard til DR.

    - Det er selskaberne selv, der har ansvaret for at beslutte, hvordan deres medarbejdere skal aflønnes. Men jeg vil klart opfordre branchen til at vurdere om deres aflønningsmodeller er forenelige med den tillid den ønsker, at ejerne og kunderne skal have til branchens virke, og med de anbefalinger for god selskabsledelse som branchen har vedtaget, skriver han.

  10. For 20 år siden invaderede vi Irak. En hovedperson fra dengang mener, det har givet Putin en undskyldning i Ukraine

  11. Danmarks næste kandidat ved prestigefyldt kokkekonkurrence er fundet

    Af

    Hvert sekund og den mindste detalje tæller, når nogle af verdens bedste kokke dyster i den prestigefyldte kokkekonkurrence Bocuse d'Or, der hvert andet år afholdes i Lyon i Frankrig.

    Det bliver Sebastian Holberg Svendsgaard, som skal have styr på finessen, når Bocuse d'Or-køkkenet åbner næste gang. Det skriver Bocuse d'Or-akademiet i Danmark på sin hjemmeside.

    Sebastian Holberg Svendsgaard har tidligere været ansat som kok på restauranterne Babette og Geranium.

    Ved dette års konkurrence gik kandidat Brian Mark Hansen og hans commis - assistent - Elisabeth Madsen hele vejen og hev guldet med hjem til den danske kokkescene.

    Sebastian Holberg Svendsgaard er ikke uvant i Bocuse d'Or. I 2021 var han commis for daværende kandidat, Ronnie Vexøe Mortensen.

  12. Regionsrådsformand vil i Folketinget

    Som folketingskandidat i kredsen vil Heino Knudsen skulle afløse Thorkild Holmboe-Hay, der har valgt ikke at genopstille. Han opnåede ikke valg ved folketingsvalget i november sidste år. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    Af

    Heino Knudsen har en plan, og den indebærer et farvel til regionalpolitik.

    I hvert fald hvis han vil gøre sig forhåbninger om at sidde på en af de 179 stole i Folketingssalen.

    Han er her til aften af den socialdemokratiske kredsbestyrelse i Guldborgsund blevet indstillet til at vælges som kredsens nye folketingskandidat.

    Indstillingen sker med støtte fra den socialdemokratiske byrådsgruppe i kommunen, skriver kredsen i en pressemeddelelse.

    Heino Knudsen blev i 2018 valgt som regionsrådsformand for Region Sjælland, og han har da også ambitioner om at blive siddende lidt endnu.

    - Jeg vil fuldt ud fortsætte mit nuværende arbejde for Region Sjælland som regionsrådsformand frem til næste regionsrådsvalg i 2025, hvor vi skal have en ny socialdemokratisk spidskandidat klar i Region Sjælland, udtaler Heino Knudsen.

  13. Økonomikorrespondent: 'Dette er alle bankers værste mareridt'

  14. Frankrigs regering består efter tæt afstemning i parlamentet

    Af

    Den franske regering kan indtil videre blive siddende på magten i Frankrig.

    Det er resultatet efter en mistillidsafstemning i Nationalforsamlingen i dag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det var et snævert flertal, der stemte for tillid til regeringen. I alt 278 parlamentsmedlemmer stemte for mistillid, men det var ikke nok til at nå de 287 stemmer, der er nødvendig for at nedbringe regeringen.

    Afstemningen udspringer af den planlagte pensionsreform, som regeringen i sidste uge valgte at tage en særlig paragraf i den franske forfatning i brug for at gennemtrumfe, uden der var et flertal i landets parlament - til stor vrede for franske demonstranter.

    I søndags blev der indgivet to mistillidserklæringer mod regeringen af oppositionen. Det vil sige, at medlemmerne to gange skal stemme, om de har tillid til Macrons regering. Er der et parlamentarisk flertal blandt medlemmerne imod regeringen en af gangene, kan regeringen blive nødt til at gå af.

    Klokken 19.20 mødes parlamentet til den anden afstemning. Det forventes ikke, at der her er flertal mod regeringen.

  15. Blinken: Xi-besøg giver Rusland rygdækning til forbrydelser
  16. Økonom: Naivt at sige, at bankkrise ikke rammer Danmark
  17. Frikommuneforsøg har givet flere timer med en ekstra lærer: Nu skal de spares væk
  18. 'Ganske forfærdeligt' og 'helt uacceptabelt': Hård politisk kritik af livstruende ventetider på kræftafdeling
  19. Rasmus Højlund viser målnæse i Italien, men er ydmyg om startplads for Danmark

  20. Tre mænd har fået livstidsdomme for drabet på rapperen XXXTentacion

    XXXTentacion, hvis rigtige navn er Jahseh Dwayne Onfroy, udgav i august 2017 sit debutalbum '17', som nåede en andenplads på den amerikanske hitliste. I 2018 kom albummet '?'. Blandt hans numre er 'Sad!', 'Changes' og 'Jocelyn Flores'. (Foto: © Unknown, Ritzau Scanpix)
    Af

    Det er næsten fem år siden, at den 20-årige rapper XXXTentacion blev skudt ved højlys dag i Florida.

    Og i dag, efter mere end en uges drøftelser, er nævninge i den amerikanske delstat nået frem til en afgørelse for de tre gerningsmænd, skriver The New York Times.

    De tre gerningsmænd er alle blevet kendt skyldige i mord af særlig grov karakter og står alle til at skulle afsone livstidsstraffe.

    Nævningene gennemgik over otte dage mere end 1.000 tekstbeskeder, videoer og billeder fra beslagte mobiltelefoner fra to af de tiltalte.

    Ifølge politiet gik to bevæbnede mænd op til rapperen, da han forlod en motorcykelforretning i Deerfield Beach godt 60 kilometer nord for Miami.

    Mindst en af mændene affyrede et skud, og efterfølgende flygtede de to mænd i en sort bil.

    De tre gerningsmænd har alle nægtet sig skyldige.

  21. DIF-formand står til genvalg uden modkandidater

    Der bliver ingen kamp om formandsposten, når Danmarks Idrætsforbund (DIF) 29. april holder årsmøde.

    Hans Natorp stiller således op til posten uden modkandidater.

    Det skriver DIF mandag på sin hjemmeside, efter at deadlinen for indstillinger udløb 17. marts.

    Hans Natorp blev i 2021 valgt som formand efter et meget tæt kampvalg, hvor han besejrede Thomas Bach med stemmerne 76 mod 71.

    Natorp afløste Niels Nygaard, som nåede 14 år på posten.

    Han proklamerede dengang, at han blandt andet "ville arbejde for nordiske værdier". Det gjorde han blandt andet sidste år på en generalforsamling for sammenslutningen af olympiske komitéer (Anoc) i Sydkorea.

    Her kritiserede Natorp kraftigt Ruslands tilstedeværelse på mødet og udvandrede senere under et russisk oplæg med en efter DIF-formandens mening "upassende video".

    Der bliver til gengæld kamp om nogle af de andre pladser i DIF's bestyrelse. Seks kandidater er således i spil til tre pladser.

    /ritzau/

  22. EU's klimachef efter dyster rapport: 'Vores børn og børnebørn vil udkæmpe krige om vand og mad'

  23. Amerikanske bombefly træner over Midtjylland

    Af

    Befinder du dig et sted i det midtjyske, så tag lige og kig op på himlen.

    Amerikanske bombefly af modellen B-52 flyver nemlig over Midtjylland fra klokken 17.30 og halvanden time frem.

    - Formålet er at træne procedurer i forbindelse med, at soldater på jorden påkalder flystøtte mod fjendtlige mål tæt på egne enheder, skriver Forsvaret på Twitter.

    Soldater på jorden skal udpege mål, som soldaterne ombord på flyet skal forberede deres våben til.

    B-52 er et såkaldt tungt bombefly. Men der er ikke bomber ombord ved øvelsen mandag, oplyser Forsvaret. Der er udelukkende tale om træning.

  24. Krigsforbrydelser skal tilføjes til dansk straffelov

    Af

    Danmark og Italien er de eneste europæiske lande, der ikke særskilt har kriminaliseret internationale forbrydelser som eksempelvis krigsforbrydelser.

    Det skal dog laves om, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Ritzau.

    Flertalsregeringen støtter et beslutningsforslag fra SF om at kriminalisere internationale forbrydelser i dansk ret.

    - Det er vigtigt at sige, at krigsforbrydelser i dansk strafferet allerede er ulovliggjort, siger justitsministeren.

    - Det er ikke skrevet ind som specifikke bestemmelser i straffeloven, men alle de handlinger, der er krigsforbrydelser, er strafbare, siger Peter Hummelgaard.

    Selvom det kan virke som en teknikalitet, så er det relevant, da der kan herske tvivl om, hvorvidt krigsforbrydelser er omfattet, når man, som man gør i dag, straffer efter dansk straffelov.

    Justitsministeren vil nedsætte et lovforberedende udvalg, der skal undersøge, hvordan krigsforbrydelser rent teknisk kan tilføjes til straffeloven.

    Udvalget skal også vurdere, om strafferammen for krigsforbrydelser eksempelvis skal være højere end de gældende bestemmelser for eksempelvis drab og tortur.

  25. 9.000 flere kan vente en fyreseddel fra Amazon

    Af

    Internetgiganten Amazon vil nedlægge 9.000 stillinger, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det kommer oveni de 18.000 medarbejdere, som virksomheden sagde, man planlagde at fyre i januar. Det betyder altså en nedlæggelse af 27.000 stillinger.

    I en online besked til medarbejderne, skrev Amazon-direktøren, at beslutningen udsprang af løbende analyse af prioriteter og usikkerhed om økonomien.

    Flere tech-virksomheder har den seneste tid afskediget medarbejdere.

    Meta, der blandt andet ejer Facebook, har også for nyligt annonceret en sekundær runde fyringer. I første runde ville 11.000 Meta-medarbejdere blive afskediget, mens anden runde ville ramme 10.000 stillinger.

  26. 44-årig idømt fængsel for at ramme mand i moshpit

    Af

    Først er der helt stille, og så blæser musikken så højt ud ad højtalerne, at det næsten kan mærkes i håret.

    Samtidig rammer publikum i rundkredsen hinanden, mens de danser voldsomt.

    Hvis du har været til en tempofyldt koncert, kender du nok til moshpit.

    I forbindelse med en moshpit til en heavy metal-koncert med bandet Morbid Angel ramte en 44-årig mand en anden koncertgænger.

    Den 44-årige ramte ham i ansigtet med sin albue og flækkede hans ene øjenbryn samt slog et flig af en tand, oplyser Midt- og Vestsjællands Politis anklagemyndighed på Twitter.

    Den mandlige tilskuer har forklaret, at han ikke selv deltog i moshpitten, men blot var almindelig tilskuer.

    Der skulle dog ikke have været en uoverensstemmelse mellem de to forud hændelsen.

    Den 44-årige er blevet idømt 30 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.

  27. Skoleklasse satte skærmtid på skemaet: Nu bruger de skærmen en time mindre om dagen

  28. Grønland bliver for første gang repræsenteret i Nato

    Af

    Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og det danske Udenrigsministerium er blevet enige om at udsende en grønlandsk diplomat til Nato.

    Det skriver Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel i Grønland på sin hjemmeside.

    - Det er vigtigt, at Grønland øger sin indsigt i den sikkerhedspolitiske udvikling i Det Høje Nord og Natos fokus på regionen.

    - Det er også vigtigt, at Nato øger sin forståelse af de særlige forhold i vores region og vores samfund, og er bekendt med vores interesser, vore værdier og prioriteter, siger Naalakkersuisoq - minister - for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel, Vivian Motzfeldt.

    Valget er faldet på chefkonsulent Lida Skifte Lennert, der har 25 års erfaring i centraladministrationen under Naalakkersuisut. Hun bliver del af Kongeriget Danmarks faste repræsentation ved forsvarsalliancen i Bruxelles.

  29. Kammerat til tiltalt i terrorsag: 'Det virkede som et fedt fællesskab'

  30. Fransk journalist løsladt efter to år som gidsel i Mali

    Olivier Dubois snakker med journalister efter sin ankomst i Diori Hamani International Airport i Niamey i Malis naboland Niger i dag, den 20. marts 2023. Han var kidnappet af Støttegruppen for Islam og muslimer i Mali (GSIM). (Foto: © SOULEYMANE AG ANARA, Ritzau Scanpix)
    Af

    Den franske journalist Olivier Dubois er blevet løsladt efter næsten to år som gidsel i det afrikanske land Mali.

    Det oplyser chefen for det franske medie Libération, Dov Alfon, som Dubois blandt andet arbejder for, til nyhedsbureauet Reuters.

    - Vi er dybt lettede og glade, siger han.

    Dubois forsvandt i Gao, en by i det nordlige Mali, i april 2021.

    Franske borgere har længe været mål for kidnapning af kriminelle og islamistiske grupper i Vestafrikas Sahel-region, blandt andet på grund af opfattelsen af, at den franske regering er parat til at betale løsesummer for at sikre deres løsladelse. Frankrig har gentagne gange nægtet at betale løsesum for gidsler.

    Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, takker i en erklæring Malis naboland Niger for hjælpen med at sikre frigivelsen af Dubois, skriver Reuters.

  31. EU sender millarder til Tyrkiet og Syrien: Stadig massivt behov for hjælp til jordskælvsramte

    Af

    Konsekvenserne af de voldsomme jordskælv, der ramte Tyrkiet og Syrien i begyndelsen af februar og kostede flere end 48.000 livet, sætter stadig tydelige spor.

    Derfor har EU-Kommissionen besluttet at sende én milliard euro afsted til Tyrkiet samt 108 millioner euro til Syrien, skriver Ritzau. Det svarer til henholdsvis knap 7,5 milliarder kroner og 800 millioner kroner.

    EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger, at der stadig er et enorm behov for international hjælp til blandt andet at bygge nye skoler, hospitaler og boliger til de mange, der blev gjort hjemløse som følge af katastrofen.

    - Behovet for hjælp til de overlevende er stadig massivt og skal håndteres med hast. Vi skal hjælpe de overlevende med at genopbygge deres liv, siger hun på en donorkonference, som hun sammen med Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, er vært for.

  32. Nyfundne skibsvrag skal løftes ud af Øresund for at gøre plads til større skibe

  33. Putin og Xi skal diskutere Kinas fredsplan

    Kinas præsident, Xi Jinping , er i dag ankommet til Moskva, hvor han i tre dage er gæst hos Ruslands præsident, Vladimir Putin.
    Af

    Vladimir Putin og Xi Jinping skal diskutere en løsning på konflikten i Ukraine, når de to præsidenter mødes i disse dage.

    Det siger Putin på et pressemøde ifølge Reuters.

    Kina har tidligere fremlagt en 12-punktsplan for fred i Ukraine, og den er altså på bordet ved de to præsidenters mødes i Moskva.

    Ifølge nyhedsbureauet siger Putin, at man har studeret Kinas forslag til en løsning i Ukraine, og at de to ledere skal diskutere sagen. Rusland er ifølge Putin åben for en forhandlingsproces vedrørende Ukraine.

    - Du ved, at vi altid er klar til forhandling, og vi skal diskutere alle disse spørgsmål inklusiv dine forslag, siger Putin til Xi ifølge the Guardian.

    Xi Jinping er på statsbesøg i Moksva til og med onsdag.

  34. Statsrevisorerne kritiserer regionerne: Har ikke styr på lægeregninger

    Af

    Når vi smutter forbi vores praktiserende læge for at følge op på en smerte, et spørgsmål eller noget helt tredje, sender sender lægen en regning til regionen.

    Samlet set modtager de fem regioner hvert år i omegnen af 60 millioner regninger fra lægerne, og i 2021 udbetalte de cirka ni milliarder kroner til 3.298 praktiserende læger.

    Statsrevisorerne, som holder øje med, hvordan staten bruger skatteborgernes penge, kritiserer, at regionerne fra 2018 til midten af 2021 ikke har ført en effektiv kontrol med praktiserende lægers honorarafregning.

    Det oplyser Statsrevisorerne i en beretning, hvor det fremgår, at der er en risiko for, at regionernes udbetalinger af honorarer til læger er fejlbehæftede.

    Rigsrevisionen har sandsynliggjort, at regionerne indtil medio 2021 har udbetalt cirka 50 millioner kroner årligt, som burde have været afvist.

  35. Estlands forsvarsminister: EU vil sende en million artillerigranater til Ukraine

    Af

    EU’s medlemslande er enige om at sende store mængder artilleriammunition til Ukraine. Det siger Estlands forsvarsminister, Hanno Pevkur, ifølge Reuters.

    - Vi er nået til politisk enighed om at sende en million kaliber 155mm artillerigranater til Ukraine, siger Hanno Pevkur ved et EU-møde mellem landenes forsvarsministre i Bruxelles.

    - Der er stadig mange, mange detaljer, der skal på plads, men jeg synes, det er vigtigt, at vi får afsluttet forhandlingerne, og dette her viser mig, at hvor der er vilje, er der vej, siger han.

    Artillerigranater leveres ifølge Pevkur til Ukraine i løbet af de næste 12 måneder. Ritzau skriver, at ammunitionen har en værdi af knap 15 milliarder kroner.

  36. Danmark træner ukrainske soldater som del af EU-mission

    Af

    Danmark skal træne ukrainske soldater som del af en EU-mission.

    Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

    Danmark har tidligere trænet ukrainske styrker, men denne gang foregår det altså som del af en EU-mission.

    - Der er stort behov for at træne ukrainske soldater og støtte Ukraines forsvarskamp mod de fortsatte russiske angreb. Danmark har både før og efter invasionen trænet det ukrainske forsvar og kan derfor også i forhold til EU-missionen bidrage med stor erfaring, udtaler fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

    Det er blevet muligt for Danmark at deltage i EU's forsvarsmissioner, efter at forsvarsforbeholdet sidste år blev afskaffet.

    Missionen blev indledt i november, hvor EU's ambition var at træne 15.000 soldater. Dette er nu fordoblet til, at 30.000 soldater skal trænes inden udgangen af 2023, skriver Forsvarsministeriet.

  37. IS-tvillingesøstre får ikke det rødbedefarvede pas igen

    Af

    Tvillingepigerne blev født i 1998 af somaliske forældre i Danmark og brugte deres første leveår i Århus-forstaden Hasle.

    Da de var omkring seks år gamle, valgte familien at flytte flere hundrede kilometer vestpå til England, og senere fik de en ny bopæl i Syrien hos Islamisk Stat.

    Tvillingerne befinder sig i dag i den kurdiske fangelejr al-Roj-lejren i det nordlige Syrien, efter de fik frataget deres danske statsborgerskab i 2020.

    De lagde sag an mod Udlændinge- og Integrationsministeriet for at få deres statsborgerskab igen, som der i dag er faldet dom i.

    Ministeriet er blevet frifundet, oplyser pressekontaktdommeren i Københavns Byret til Ritzau.

    Dommen er dog betinget af, at pigerne ikke bliver statsløse, og myndighedernes forklaring i 2020 var, at tvillingeparret også var somaliske statsborgere og derfor ikke ville blive efterladt statsløse.

    Du kan læse mere om tvillingeparret i den digitale fortælling hér.

  38. Sidste punktum er sat i 'verdens vigtigste rapport': Sådan vil børn født i dag mærke klimaforandringerne

  39. Sidste mulighed for at få en vatpind i halsen: Snart lukker de sidste offentlige covid-testcentre

    Af

    De fleste havde nok allerede lykkeligt glemt den, men nu er PCR-testen, der med en vatpind i halsen kan teste for covid-19, snart for alvor noget, der hører fortiden til.

    Efter 31. marts er det ikke længere muligt at bliver PCR-testet, når de sidste offentlige testcentre lukker. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

    Fremover vil det kun være muligt at få en PCR-test, hvis ens læge vurderer, at det er nødvendigt.

    Ønsker man en test, selvom der ikke er sundhedsmæssigt behov for det, kan man gå til en privat testudbyder.

  40. Yderligere fire havvindmølle-projekter genoptages i åben dør-ordning

    Af

    I februar blev den såkaldte åben dør-ordning for havvindmølle-projekter sat i bero af danske myndigheder, men nu har fire af projekterne fået genoptaget deres sagsbehandling.

    Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

    Det er projekterne Jammerland Bugt Havvindmøllepark, Lillebælt Syd Havvindmøllepark, Omø Syd Havvindmøllepark og Nordre Flint Havvindmøllepark, der genoptaget.

    Tidligere på måneden har to andre projekter fået genoptaget deres sager.

    Åben dør-ordningen blev sat i bero, fordi der ifølge danske myndigheder var tvivl om, hvorvidt ordningen er i strid med EU's regler for statsstøtte, skriver Ritzau.

    Men det er der altså ikke længere tvivl om i de her fire projekter.

  41. Kræftens Bekæmpelse om livsfarlige ventetider i Aarhus: 'Vi har aldrig oplevet noget så grelt'

  42. Rusland åbner sag mod international domstol efter arrestordre mod Putin

    Af

    Ruslands statslige undersøgelseskomité har indledt en efterforskning mod anklager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) Karim Khan og flere dommere, som fredag udstedte en arrestordre mod præsident Vladimir Putin.

    Det oplyser undersøgelseskomitéen ifølge Reuters og AFP.

    ICC, som har hovedsæde i Haag i Holland, beskylder den russiske præsident for at være ansvarlig for krigsforbrydelser begået i Ukraine - herunder at flytte ukrainske børn fra det område, de bor i.

    Arrestordren blev udstedt fredag. Den er gyldig i 123 lande, som Putin nu ikke kan rejse i.

    Den russiske regering har gentagne gange afvist at stå bag krigsforbrydelser og at have målrettet angreb mod civile.

  43. Direktør i Finanstilsynet efter bankkrak: ’Frygten er altid, om en krise et sted kan sprede sig til andre'

    Af

    Efter to bankkrak i USA og UBS’ overtagelse af schweiziske Credit Suisse bliver tilliden til banksystemet sat på prøve verden over.

    Og tillid er nøgleordet, hvis bankerne skal komme igennem den uro, som har præget bankverdenen de seneste uger. Det fortæller Jesper Berg, der er direktør i Finanstilsynet, til DR Nyheder.

    - Frygten er altid, om en krise et sted kan sprede sig til andre steder, fordi det er mistillid, der driver den slags. Det er det, vi skal undgå, siger han.

    Jesper Berg vurderer dog, at den danske banksektor står i en meget stærkere situation nu, end den gjorde tilbage under finanskrisen.

    - Du kan aldrig være 100 procent sikker på, at du har stoppet alle huller. Men når jeg kigger på tværs af sektoren og på de forskellige institutter, så er jeg meget tryg, siger direktøren.

    Jesper Berg understreger også, at de danske bankkunder ikke skal være bekymrede. Alle kunder er dækket under Indskydergarantifonden, som dækker op til 750.000 kroner, der står på ens konto.

    - Selv for dem, der ikke er dækket af Indskydergarantifonden, er der stillet krav til pengeinstitutterne. Derfor skal det virkelig gå galt, før vi begynder at røre ved deres penge, siger Jesper Berg.

  44. Teenagefænomen på toppen af verden: 'Det er næsten umenneskeligt at blive nummer ét'

  45. Ny rapport fra FN anslår, at 43.000 døde under sidste års tørkekatastrofe i Somalia

    Af

    I en ny rapport anslår Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FN's børnefond (Unicef), at omkring 43.000 mennesker mistede livet i den tørke, der sidste år ramte Somalia.

    Halvdelen af dem anslås at være børn, lyder det i rapporten ifølge AP.

    Tørken, som er den længste, der nogensinde er registreret i Somalia, er ikke forbi, og derfor forventer FN-organisationerne, at mindst 18.000 kan dø af den i løbet af det første halvår af 2023.

    - Denne her krise er langt fra slut, lyder det i rapporten.

    Somalia, Etiopien og Kenya står over for det sjette år i træk med en udebleven regnsæson, som efterlader befolkningen i madmangel.

  46. Hundredvis af kenyanere demonstrerer i Nairobis gader

    Af

    Kenyansk politi har affyret tåregas og anholdt flere højstående oppositionspolitikere, efter hundredvis af mennesker er gået på gaden i protest.

    Demonstranterne er utilfredse med landets præsident, William Ruto, ligesom høje leveomkostninger og påstande om snyd ved sidste års valg også har vakt uro.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Protesterne finder blandt andet sted i Nairobis enorme slumkvarter Kibera, hvor politi har affyret tåregas mod stenkastende demonstranter, der kræver, at præsidenten går af.

    • Demonstranter smider sten mod politiet i Kibera. (Foto: © Ben Curtis, Associated Press)
    • Der er opsat brændende barrikader. (Foto: © Ben Curtis, Associated Press)
    • Politiet bruger tåregas i et forsøg på at dæmpe uroen. (Foto: © THOMAS MUKOYA, Ritzau Scanpix)
    • Der bliver affyret tåregas mod demonstranterne. (Foto: © Thomas Mukoya, Ritzau Scanpix)
    • Demonstrant har iført sig en ulve-maske. (Foto: © Ben Curtis, Associated Press)
    1 / 5
  47. 16-årig havde bombemanualer på sin computer: 'Det er ligesom, når folk samler på Pokémon-kort'

  48. Regeringen vil sende kriminalteknikere til International Straffedomstol

    Af

    Justitsminister Peter Hummelgaard (S) deltager i dag på en konference i London med andre justitsministre, hvor de skal drøfte støtten til Den Internationale Straffedomstol (ICC).

    Og her vil han fremlægge, at regeringen agter at sende et hold kriminalteknikere, der kan støtte arbejdet med at efterforske krigsforbrydelser. Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

    - Konferencen i London har til formål at styrke Den Internationale Straffedomstols efterforskning af internationale forbrydelser i Ukraine, udtaler Hummelgaard i pressemeddelelsen.

    - Fra dansk side agter regeringen at tilbyde ICC at sende et hold af kriminalteknikere, der kan støtte arbejdet med at efterforske krigsforbrydelser. Vi vil nu gå i dialog med Den Internationale Straffedomstol om muligheden for et sådant bidrag.

  49. Xi Jinping er landet i Moskva

    Xi Jinping bliver budt velkommen efter landingen. Billedet er fra russisk stats-tv. (Foto: © RU-24 OFF AIR)
    Af

    Den kinesiske præsident Xi Jinping er for kort tid siden landet i den russiske hovedstad Moskva, hvor han skal mødes med præsident Putin de kommende dage.

    Det skriver både det statsejede russiske nyhedsmedie Tass og det kinesiske statstv CCTV ifølge Reuters.

    Ifølge Tass sagde Xi Jinping kort efter landingen, at han forventer fremskridt i det russisk-kinesiske forhold under besøget, der varer i to dage.

    - Sammen med Rusland er Kina parate til at forsvare en verdensorden, der er baseret på international lov, sagde Xi Jinping ifølge Tass.

    Det forventes, at et af de helt store samtaleemner bliver krigen i Ukraine. Kina har indtil videre ikke officielt fordømt Ruslands invasion af Ukraine, hvilket blandt andre USA har kritiseret.

    Kina har dog tilbudt sig selv som fredsmægler, og for en måned siden - på årsdagen for invasionen - udgav Kina en fredsplan med 12 punkter, der med Xi Jinpings ord skal "fremme en pragmatisk løsning på krigen".

    Du kan læse mere om, hvorfor mødet er så betydningsfuldt i vores story her.

    Opdateret med citater fra Xi Jinping.

  50. Sundhedsminister om lange ventelister på Aarhus Universitetshospital: 'Det er rystende at høre'

    Af

    DR kan i dag fortælle, at patienter med fremskreden tarmkræft må vente op mod otte uger på en operation på Aarhus Universitetshospital.

    Det har så store konsekvenser for patienterne, at den lægefaglige direktør på hospitalet, Claus Thomsen, ikke kan afvise, at de lange ventetider kan have kostet menneskeliv.

    Men så lang en ventetid er ingen tjent med, lyder det nu fra sundhedsminister Sophie Løhde (V).

    - Det er rystende at høre, at der er patienter med fremskreden tarmkræft, som venter for lang tid på at få en operation på Aarhus Universitetshospital og dermed får forværret deres sygdom.

    - Det kan patienterne og deres pårørende naturligvis ikke være tjent med. Jeg vil derfor bede Region Midtjylland om en redegørelse i sagen, siger sundhedsministeren i en skriftlig kommentar.

    Når en kræftpatient er henvist til operation, må der ifølge loven ikke gå mere end 14 dage, før patienten ligger på operationsbordet.

Mere fra dr.dk