Seneste Nyt

Kaos på Storebælt – autoværn ledte bilist imod kørselsretningen

Det kunne været gået helt galt onsdag eftermiddag, da en it-fejl satte det automatiske autoværn på Storebæltsbroen i bevægelse.

Fejlen betød, at bilister på vej mod Sjælland blev ledt over i vejbanerne mod Fyn, hvis ikke de stoppede op.

Og det nåede Morten Nikolaisen fra Fensmark ikke. Han endte i den forkerte side af broen

- Jeg når ikke rigtigt at tænke over det, men reagerer bare. Og så får jeg rigtig travlt med at bakke tilbage, siger han.

Sund og Bælt undskylder forløbet og oplyser, at fejlen er fundet og ikke vil ske igen.

Nyheder

  1. Samtlige partier enige om at øge andelen af strengt beskyttet havnatur

    Regeringen har sammen med alle Folketingets øvrige partier indgået en aftale om en ny havplan.

    De vil hæve andelen af "strengt beskyttet" havnatur til ti procent i 2030, fremgår det af aftaleteksten.

    I disse områder vil blandt andet fiskeri med bundtrawl og andre redskaber være forbudt. Det samme er råstofudvinding og vedvarende energi.

    Ifølge Ritzau udpeges i alt 30 procent af havarealerne som "beskyttet natur."

    Udover naturbeskyttelse er partierne blevet enige om at fordoble udlægget til vedvarende energi og energiøer.

    Det betyder, at 30 procent af arealet i havplanen bliver dedikeret til udbygningen af vedvarende energi.

  2. Advokat dømt for at tilbyde 100.000 kroner for tavshed om voldtægt

    En advokat fra Roskilde er i dag blevet kendt skyldig i at have tilbudt offeret i en voldtægtssag 100.000 kroner i bytte mod, at vedkommende trak sin anmeldelse til politiet tilbage.

    Retten i Glostrup har idømt den 53-årige advokat en betinget straf. Han skal udføre samfundstjeneste i 80 timer, skriver Ritzau.

    Samtidig frakendes han i to år retten til at arbejde med straffesager.

    Tilbuddet om pengene skulle være faldet i en telefonsamtale i slutningen af 2020.

    Pengene skulle være tilbudt, mens han var forsvarer for en direktør, der siden er tiltalt og dømt for overgreb på fire kvindelige ansatte. Forleden blev han idømt otte års fængsel i Østre Landsret, skriver Ritzau.

    Den 53-årige advokat har nægtet sig skyldig. Hans forsvarer i retten, René Offersen, mener, der var tale om "en professionel fejl". Og altså ikke en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om misbrug af stilling.

  3. Spanien registrerer de varmeste forårstemperaturer nogensinde

    Foråret i år er det varmeste, der nogensinde er registreret i Spanien, og det er samtidig det næsttørreste.

    Af den fremgår det, at maj temperaturmæssigt var en normal måned, mens april var den varmeste nogensinde og marts den tredjevarmeste.

    Vi skal samtidig tilbage til 1995 for at finde en periode med mindre regn end i de tre forårsmåneder.

    Ifølge Statens Meteorologiske Agentur (AEMET) var der en gennemsnitlig temperatur i det spanske fastland på 14,2 grader, hvilket er 1,8 grader højere end gennemsnittet for perioden fra 1991 til 2020.

    Meteorologerne forventer en sommer med rekordhøje varmegrader, ligesom det var tilfældet i 2022.

  4. Klimarådet: Misvisende klimaeffekt af Danmarks grønne eksport

    Opgørelsen af den såkaldte klimaeffekt fra Danmarks eksport af grønne teknologier er "problematisk".

    Det mener Klimarådet, fremgår det i et nyt notat ifølge Ritzau. Klimarådet er et ekspertpanel og en form for grøn vagthund, der kigger regeringen i sømmene.

    Rådet har set på Energistyrelsens Globale Afrapportering af det danske klimaaftryk- og handling i udlandet.

    Men styrelsens opgørelse giver ikke et retvisende billede af virkeligheden, lyder det.

    - Vi vurderer, at den nuværende metode til at opgøre klimaeffekterne af den danske grønne eksport overestimerer klimaeffekten og derfor kan være misvisende, siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

    Den nuværende opgørelse sammenligner eksporten af dansk klimateknologi - eksempevis vindmøller - med en situation, hvor modtagerlandet ellers ville være fortsat med et fossilt energiforbrug, hvis de ikke havde købt en dansk vindmølle.

    - Det er ikke et rimeligt alternativ at sammenligne med, fordi modtagerlandet i stedet kunne have købt en vindmølle fra for eksempel Tyskland eller Kina, skriver Klimarådet i notatet.

    - Hvis man regner med et scenarie, hvor der ikke var kommet en vindmølle, er det en relativ ekstrem antagelse, siger Peter Møllgaard ifølge Ritzau.

  5. Pape om partikollega: 'Hun er i total fornægtelse'

    Konservatives formand Søren Pape Poulsen siger i et interview med TV 2, at han tager en udmelding fra sin partikollega Pernille Weiss til efterretning.

    Weiss er den seneste tid blevet kritiseret af tidligere kolleger for at have en hård ledelssestil på det kontor i Bruxelles, hun arbejder på som medlem af Europa-Parlamentet.

    Hun afviser selv alle anklager, og siger, at hun ikke har planer om at forlade sin plads i parlamentet, som Søren Pape Poulsen har opfordret hende til.

    I dag siger Pape så til TV 2, at "det kan vi jo ikke gøre noget ved. Det er jo hendes mandat. Det er sådan, det er."

    - Det, der fylder mest for mig, er, at der er nogle tidligere medarbejdere, som er blevet syge af at arbejde. At hun er i total fornægtelse over det, synes jeg faktisk, er dybt bekymrende, lyder det fra Søren Pape Poulsen.

  6. Mike Pence melder sig officielt i kampen om at blive republikansk præsidentkandidat

    USA's tidligere vicepræsident Mike Pence har i dag som ventet officielt annonceret, at han stiller op i kampen om at blive Republikanernes næste præsidentkandidat.

    Det siger han i en video, som han har lagt på Twitter.

    Mike Pence fylder 64 år i dag og har altså valgt at fejre sig selv ved blandt andet at annoncere sit kandidatur. I mandags indgav han de nødvendige dokumenter til USA's føderale valgkommission.

    Mike Pence var vicepræsident under præsident Trump, men kom efter præsidentvalget i 2020 på dårlig fod med Trump. Pence var nemlig med til at godkende valgresultatet, der gjorde Biden til præsident - hvilket Trump stadigvæk fastholder var svindel.

  7. 32-årig sigtet for drab og bortførsel giver samtykke til forlænget varetægtsfængsling

    Den 32-årige mand, der sidder varetægtsfængslet for blandt andet at have bortført, voldtaget og dræbt Emilie Meng i 2016, vil ikke protestere mod en fortsat varetægtsfængsling, når den nuværende udløber på torsdag.

    Det oplyser specialanklager Susanne Bluhm til Ritzau.

    Manden sidder også varetægtsfængslet, fordi han er sigtet for at bortføre og voldtage en 13-årig pige i april i år og for forsøg på bortførelse og voldtægt af en 15-årig pige i november sidste år.

  8. Jada aflyser alle koncerter i juni

    Jada under en koncert på bøgescenen på Smukfest i Skanderborg den 6. august 2022. (Foto: © Helle Arensbak, Ritzau Scanpix)

    Den danske sangerinde Jada med det borgerlige navn Emilie Molsted Nørgaard aflyser alle sine koncerter i juni. Det gælder blandt andet den koncert, hun skulle have givet i Tivoli Friheden i Aarhus nu på fredag.

    Aflysningerne skyldes lykkelige omstændigheder, som dog har medført komplikationer for hende.

    Jada fortæller på sin Instagram-side, at hun er gravid og har været indlagt på grund af komplikationerne.

    - Jeg har været rigtig bange og ked af det og er det stadigvæk, men er også enormt lettet over at tingene er stabile og så utrolig taknemmelig for den fantastiske omsorg og behandling, vi har fået, skriver Jada blandt andet med henvisning til personalet på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital.

  9. Kinas eksport tog et stort dyk i maj

    I maj solgte Kina markant færre varer til omverdenen, end de gjorde samme måned sidste år.

    Eksporten i verdens næststørste økonomi er således faldet med 7,5 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det er det største fald i eksport siden januar. Og et langt større fald, end økonomer havde forventet i deres prognose, hvor et fald på 0,4 procent var forventet.

    Eksportfaldet sker på baggrund af stigende renter og inflation, der har mindsket efterspørgslen i Europa og USA, skriver Reuters.

  10. Nato forbereder kæmpe militærøvelse i luften over Europa - skal afskrække Rusland

    Tyskland forbereder sig på at være vært for den største Nato-militærøvelse i luften nogensinde.

    Den skal vise både de allierede og eventuelle fjender, hvilken styrke, forsvarsalliancen har, lyder det fra tyske og amerikanske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet AP.

    Øvelsen har navnet 'The Air Defender 23' og begynder i næste uge.

    Flere end 10.000 personer og 250 luftfartøjer fra 25 nationer er med i øvelsen. Alene USA sender 2.000 soldater fra landets flyvevåben og 100 luftfartøjer afsted.

    Forsvarsøvelsen har til formål at træne et Nato-svar på et angreb mod en allieret.

    - Det vil demonstrere uden for enhver tvivl, hvilken adræthed og hurtighed, de allierede i Nato har i reaktioner på angreb, siger den amerikanske ambassadør i Tyskland, Amy Gutmann.

    - Jeg vil være ret overrasket, hvis der findes en verdensleder, som ikke noterer sig, hvad det her viser om alliancens ånd og styrke. Det inkluderer Hr. Putin, siger hun ifølge AP.

  11. Pave Frans skal på operationsbordet i dag

    Den argentinske pave Jorge Mario Bergoglio - kendt på dansk som pave Frans - skal opereres i dag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Operationen finder sted på et hospital i Rom, og der er tale om et ikke videre uddybet indgreb i underlivet.

    Det ventes, at den 86-årige pave vil være indlagt i nogle dage, mens han kommer til hægterne.

  12. OECD øger forventning til økonomisk vækst

    Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har øget forventningerne til verdens økonomiske vækst en smule.

    Den mellemstatslige organisation forventer en global bnp-vækst på 2,7 procent i år. Sådan lyder den seneste prognose, som er offentliggjort i en rapport i dag.

    Det er et lille nøk op fra en vækst på 2,6, som var forventningen i marts.

    - Den globale økonomi viser tegn på forbedring, men opsvinget er fortsat svagt, og der er stadig markante risici, skriver OECD, der arbejder for at fremme økonomisk vækst og beskæftiglse.

    Det er blandt andet Kinas genåbning efter corona og et fald i inflationen, der bidrager positivt, lyder det.

    For Danmark forventer OECD en bnp-vækst på 0,7 procent i år. I marts var prognosen 0,6 procent.

    For næste år lyder forventningen, at bnp'en på globalt plan vækster med 2,9 procent.

    Bnp, der er forkortelsen for bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af en økonomi og et af de mest brugte tal til at måle vækst.

  13. 37-årig tiltalt kræves livstid for drab på Mia Stevn

    Anklagemyndigheden har netop oplyst, at den ønsker, at den 37-årige mand, der er tiltalt for drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn, skal idømmes fængsel på livstid. Alternativt forvaring.

    Det er netop kommet frem i Retten i Aalborg, hvor retssagen i dag indledes.

    Den tiltalte nægter sig skyldig i de to forhold, der handler om voldtægt og drab. Han erkender usømmelig behandling af lig.

    Retssagen løber over ni dage.

    Drabet skete i februar 2022, efter Mia Skadhauge Stevn var forsvundet efter en bytur.

  14. Over 100 biler har fået piftet dæk på Frederiksberg

    Københavns Politi har fået en del anmeldelser om biler, der har fået lukket luft ud af dækkene.

    - Vi har pt. registreret over 100 biler. Vi efterforsker hærværket, og vi hører gerne fra borgere, der har set noget, skriver politiet på Twitter.

    Det drejer sig om biler parkeret på blandt andet Egernvej og Solsortvej på Frederiksberg.

  15. Trafikselskaber tvinges til at ændre byttepenge-praksis

    Det er ikke tilladt for en buschauffør at afvise en passager, der vil betale en billet kontant, fordi det ikke er muligt at give vedkommende byttepenge retur.

    Det er nemlig sket i flere tilfælde. Hvis en passager eksempelvis skulle betale 26 kroner for en rejse og kun havde en 200-kroneseddel, så har chaufførerne i nogle tilfælde afvist at tage imod betalingen. Dermed er der sket en forskelsbehandling af de kontantbetalende forbrugere, fastslår Forbrugerombudsmanden.

    Sådan en afvisning af betaling er i strid med kontantreglen i betalingsloven, og nu vil trafikselskaberne rette ind og ændre praksis.

    Buspassagerer skal dog naturligvis være opmærksomme på, at buschauffører ikke kan have ubegrænsede byttepenge i bussen, lyder det fra Forbrugerombudsmanden.

  16. Folkedrabstiltalte Kabuga erklæres uegnet til rettergang

    Dommere ved FN's Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag har erklæret Felicien Kabuga for uegnet til at gennemgå og forsvare sig selv i en retssag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Kabuga er tiltalt for at have medvirket i folkemordet i Rwanda i 1994. Den nu 90-årige mand blev anholdt i 2020 efter flere årtier på flugt.

    - Retten finder, at Hr. Kabuga ikke længere er i stand til en meningsfuld deltagelse i sin retssag, lyder begrundelsen fra krigsforbryderdomstolen.

    Dog bliver hans sag gennemgået på en anden måde, skriver Reuters. Der vil være "en alternativ kendelsesprocedure", som ligner en retssag, men uden der er mulighed for at idømme Kabuga nogen straf.

    Krigsforbryderdomstolen tiltalte ham tilbage i 1997 for syv tilfælde af folkemord, medvirken til folkemord og for forfølgelse og udryddelse af personer fra folkegruppen tutsi under folkedrabet, hvor mindst 800.000 blev slået ihjel.

    Han er blandt andet anklaget for at have kontrolleret selskabet Radio Television Libre des Mille Collines, der udsendte propaganda og opfordrede til drab på tutsier.

  17. Dansk major efter UFO-påstande i USA: 'Jeg har brug for selv at se billeder'

    Der er brug for yderligere beviser, før man kan fastslå, at USA er i besiddelse af såkaldte udenjordiske faretøjer, som en whistleblower fra efterretningstjenesten påstår.

    Det mener Karsten Marrup, som er major og chef for Center for Luft og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet.

    - Jeg vil ikke afvise, at det han siger, er sandt, siger han til Ritzau.

    - Men, fordi historien er så vild, som den er, har jeg brug for at få et billede eller en optagelse, så vi kan se, at de ting, han siger eksisterer, rent faktisk eksisterer.

    Der er ifølge Karsten Marrup ikke noget nyt i det, som den amerikanske whistleblower David Grusch påstår. Denne gang kommer det dog fra en mere troværdig kilde.

    - Det nye er, at det er en mand i den position, som udtaler sig under ed, og som siger, at det passer, siger Karsten Marrup.

    David Grusch har tidligere været ansvarlig for analyse af uidentificerbare fænomener i det amerikanske forsvar.

  18. Mindst syv personer savnet efter oversvømmelser ved dæmning i Ukraine

    Mindst syv personer er forsvundet, efter vandet i går brød ud og oversvømmede store områder omkring den sprængte Nova Kakhovka-dæmning i Ukraine.

    Det skriver Reuters på baggrund af det russiske nyhedsbureau Tass, der citerer en russisk-indsat borgmester i området. Rusland kontrollerer dele af regionen, hvor oversvømmelserne er sket.

    Der er ikke umiddelbart meldinger fra ukrainsk side om døde eller savnede.

    Myndighederne i Moskva har erklæret undtagelsestilstand i Kherson-regionen. Hvilket område, der præcis menes, er uklart, idet Rusland kun kontrollerer dele af regionen, hvor man har indsat en russisk-sindet administration, siden Rusland ulovligt annekterede regionen i fjor.

    DR Nyheder følger situationen omkring dækningen. Den kan følges i vores liveblog:

  19. Vrede parkeringskunder opgiver nu halvandet års kamp mod Europark

    En gruppe af vrede parkeringskunder har trukket deres stævning mod Europarks inkassoselskab, Euroinkasso, tilbage.

    Sådan lyder det fra gruppens talsmand.

    Facebookgruppen "Fælles Front mod Euroinkasso" havde over 600 medlemmer, hvor flere havde oplevet, at der pludselig lå en inkassoskrivelse i deres postkasse med et betragteligt rykkergebyr. De hævder dog hverken at have modtaget p-afgift eller rykkerskrivelse inden da.

    Efter politianmeldelser og klager til Forbrugerombudsmanden gik nogle af medlemmerne i januar videre med også at stævne Euroinkasso.

    Ifølge talsmand Palle Katring-Rasmussen oplever gruppen, at den har fået "resultater, som har bidraget til gruppens retfærdighedssans". Han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

    Europarks moderselskab Apcoa Parking har givet følgende skriftlige svar til DR:

    - En sag, der bliver opgivet af sagsøgeren, kan ikke tages til indtægt for, at der er indgået forlig.

  20. Danske Bank dropper dele af forretningen i Norge

    Danske Bank-koncernen har besluttet at forlade privatkundemarkedet i Norge. Det oplyser banken i dag i forbindelse med præsentationen af en ny virksomhedsstrategi.

    Ifølge NRK har Danske Bank efter en strategisk gennemgang besluttet udelukkende at fokusere på erhvervs- og storkundesegmentet.

    Der er derfor nu sat gang i en proces med at sælge privatkundedelen fra.

    I en pressemeddelelse skriver virksomheden, at den senest i forbindelse med fremlæggelsen af resultatet for 2. kvartal 2023 vil vende tilbage med yderligere information.

  21. 400 canadiske skovbrande sender røg ind over flere storbyer

    • Billedet her er fra Toronto i Canada og taget den 6. juni 2023. (Foto: © CARLOS OSORIO, Ritzau Scanpix)
    • Røgen fra Canada har lagt sig over New York. Her er et billede af Manhattan, hvor man kan se røgen skygge for de mange ikoniske højhuse. Billedet er taget i går. (Foto: © NDZ/STAR MAX/IPx, NDZ/STAR MAX/IPx)
    1 / 2

    Mens vi herhjemme går og drømmer om lidt vand til den svedne, gule græsplæne, er det helt andre problemer, de kæmper med i Canada.

    Her er lige nu mere end 400 aktive skovbrande, som sender røg ind over store områder og helt til New York, skriver blandt andre New York Times.

    Billeder fra New York viser en brunlig tåge af røg ligge over byen, ligesom det er tilfældet med blandt andet Toronto, Vermont og Ottawa.

    I flere af byerne er der udsendt luftkvalitetsalarmer for at advare folk om ikke at indånde røgen.

    New York Times skriver, at omkring 26.000 canadiere er blevet evakueret fra deres hjem som følge af brandene.

    Det skal siges, at skovbrande ikke er noget sjældent fænomen i Canada, hvor man ligefrem taler om sæson for dem, men den nuværende situation menes at være mere alvorlig end tidligere.

  22. Whistleblower opfordrer USA til at offentliggøre UFO-beviser

    USA bør offentliggøre de "intakte og delvist intakte" beviser, de har for udenjordiske UFO'er.

    Det mener en tidligere embedsmand i den amerikanske efterretningstjeneste, whistlebloweren David Grusch. Det skriver The Guardian.

    Grusch har tidligere været ansvarlig for analyse af uidentificerbare fænomener i det amerikanske forsvar. Ifølge ham er informationer om UFO-beviserne ulovligt tilbageholdt for Kongressen.

    David Grusch har ikke selv set de UFO-rester, han beskriver. Han ved heller ikke, hvor det skulle være opbevaret, men har fået objekterne beskrevet af en række nære kilder i efterretningstjenesten.

    Jonathan Grey, en nuværende embedsmand i USA's Nationale Luft- og Rumefterretningscenter (Nasic), bekræfter, at der er fundet "eksotisk materiale".

    - Fund af denne slags er ikke afgrænset til USA. Det er et globalt fænomen, siger han ifølge The Guardian.

    Nasa oplyser til The Guardian, at de indtil videre ikke har fundet beviser for udenjordisk liv, og at de heller ikke har fundet beviser for fremmedartede UFO'er.

    USA's forsvarsministerium, Pentagon, har tidligere udgivet en rapport om UFO'er. Heri fremgik det, at langt de fleste uidentificerbare objekter, forsvaret finder, ikke kan forklares.

  23. Amerikansk udenrigsminister drøftede menneskerettigheder med saudisk kronprins

    USA's udenrigsminister, Antony Blinken, og Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, under tirsdagens møde i Jeddah. (Foto: © Amer Hilabi, Associated Press)

    USA's udenrigsminister, Antony Blinken, mødtes i går med Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, som også de facto er landets leder.

    De talte i lidt under to timer om blandt andet situationen i Israel, konflikten i Yemen, uroligheder i Sudan og menneskerettigheder. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Mødet fandt sted på trods af, at der hersker store uenigheder mellem landene.

    - Udenrigsministeren understregede, at vores bilaterale forhold er styrket som følge af fremskridt på området for menneskerettigheder, siger Matthew Miller, som er talsperson for Blinken ifølge Reuters.

    De to diskuterede også tættere økonomisk samarbejde. Særligt om grøn energi og teknologi.

  24. Pernille Weiss nægter at trække sig trods opfordring

    Pernille Weiss har ingen planer om at forlade sit job i Europa-Parlamentet som følge af den kritik, nogle tidligere medarbejdere har rejst af hende. (Foto: © ASGER LADEFOGED, Berlingske)

    Konservatives medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, er på det seneste blevet kritiseret for at have skabt "et stærkt belastet, psykisk arbejdsmiljø" for folk omkring sig.

    Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har direkte opfordret Weiss til at trække sig fra parlamentet, men det har hun ikke planer om, siger Pernille Weiss i TV2-programmet "Lippert".

    Det var en række tidligere medarbejdere fra politikerens kontor i Bruxelles, der i sidste uge rejste kritikken. Det kom blandt andet frem, at ni ansatte havde sagt op på fire år.

    Den 30. maj skrev Pernille Weiss på Twitter, at hun ikke kunne genkende kritikken.

    Flere af hendes nuværende ansatte har desuden berettet, at de ikke genkender billedet. Og at de ikke fik mulighed for at deltage i den interne undersøgelse, der ligger til grund for Papes udmelding.

  25. Vollsmose rammes af besparelser: Ingen nye altaner, gulve og vvs- og elinstallationer

    Den store omdannelsesplan for Odense-bydelen Vollsmose bliver dyrere end ventet.

    En aktuel status viser, at alene renoveringen af Bøgeparken bliver 124 millioner kroner dyrere end antaget for to år siden.

    Årsagerne er ifølge Odenses byråd og boligselskabet Civica primært inflationen, men også byggetekniske løsninger, som bliver dyrere.

    En del af stigningen hentes ved lån, og byrådet skal i dag tage stilling til, om det vil forhøje bankgarantien for større lån.

    Men beboerne bliver også ramt. Der er barberet for 47 millioner kroner af det oprindelige projekt, og det betyder, at der ikke kommer nye altaner, nye gulve eller nye vvs- og elinstallationer.

    Både politikere og boligselskabet Civica forudser, at renovering af andre afdelinger også kan risikere at blive dyrere end forventet.

  26. Onsdag starter skyet, men solen tager over

    Havvandet er stadig omkring de 15 grader, men igen i dag vil temperaturen i luften kunne nå op på 25 grader. Her er det ved Aalbæk Strand. (Foto: © Inger Nielsen)

    Det er gråt og diset i store dele af landet onsdag morgen, hvor kun Sjælland og Sydhavsøerne kan klare en start med blå himmel over sig.

    I løbet af formiddagen breder den udsigt sig dog til resten af landet, og vi får endnu en solrig og tør dag.

    Temperaturen ligger mellem 18 grader ved kysterne og op til 25 grader, måske lidt varmere lokalt i hovedstadsområdet.

    Vinden er svag til let fra hovedsagelig vestlig retning.

  27. Billeder viser huse stå under vand til taget efter sprængning af dæmning

    Enorme vandmasser har i løbet af tirsdag opslugt dele af Kherson-regionen i Ukraine, hvor satellitbilleder natten til onsdag viser både huse og havnefaciliteter stå under vand i et område på 2.500 kvadratkilometer.

    Det skriver Ritzau.

    Billederne kommer fra den amerikanske virksomhed Maxar Technologies, der under krigen har leveret satellitbilleder fra især slagmarken.

    Området er oversvømmet, efter at dæmningen Nova Kakhovka tirsdag morgen blev sprængt i stykker, så vandet fra det 18 kubikkilometer store bassin bag dæmningen er fosset ud.

    Satellitbillederne viser huse og andre bygninger under vand. Mange af dem står i så højt vand, at kun deres tage titter frem over vandspejlet.

    Flere parker, landområder og infrastruktur er desuden blevet helt oversvømmet.

    Ukraine giver Rusland skylden og kalder sprængningen en krigsforbrydelse, mens Rusland afviser at have noget med sagen at gøre og omvendt beskylder Ukraine for selv at stå bag.

    • This handout satellite image courtesy of Maxar technologies shows port facilities and an industrial area in Kherson on May 15, 2023. An attack on a major Russian-held dam in southern Ukraine on June 6, 2023 unleashed a torrent of water that flooded two dozen villages and forced the evacuation of 17, 000 people, sparking fears of a humanitarian disaster. (Photo by Satellite image ©2023 Maxar Technologies / AFP) / RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT "AFP PHOTO / Satellite image ©2023 Maxar Technologies" - NO MARKETING NO ADVERTISING CAMPAIGNS - DISTRIBUTED AS A SERVICE TO CLIENTS (Foto: © -, Ritzau Scanpix)
    • This handout satellite image courtesy of Maxar technologies shows port facilities and an industrial area on June 6, 2023, after it was flooded following an attack on a major Russian-held dam in southern Ukraine which unleashed a torrent of water that flooded two dozen villages and forced the evacuation of 17, 000 people, sparking fears of a humanitarian disaster. (Photo by Satellite image ©2023 Maxar Technologies / AFP) / RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT "AFP PHOTO / Satellite image ©2023 Maxar Technologies" - NO MARKETING NO ADVERTISING CAMPAIGNS - DISTRIBUTED AS A SERVICE TO CLIENTS (Foto: © -, Ritzau Scanpix)
    • This handout satellite image courtesy of Maxar technologies shows a town along the Dnipro river in Kherson on June 6, 2023, after it was flooded following an attack on a major Russian-held dam in southern Ukraine which unleashed a torrent of water that flooded two dozen villages and forced the evacuation of 17, 000 people, sparking fears of a humanitarian disaster. (Photo by Satellite image ©2023 Maxar Technologies / AFP) / RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT "AFP PHOTO / Satellite image ©2023 Maxar Technologies" - NO MARKETING NO ADVERTISING CAMPAIGNS - DISTRIBUTED AS A SERVICE TO CLIENTS (Foto: © -, Ritzau Scanpix)
    • This handout satellite image courtesy of Maxar technologies shows a town along the Dnipro river in Kherson on May 15, 2023. An attack on a major Russian-held dam in southern Ukraine on June 6, 2023 unleashed a torrent of water that flooded two dozen villages and forced the evacuation of 17, 000 people, sparking fears of a humanitarian disaster. (Photo by Satellite image ©2023 Maxar Technologies / AFP) / RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT "AFP PHOTO / Satellite image ©2023 Maxar Technologies" - NO MARKETING NO ADVERTISING CAMPAIGNS - DISTRIBUTED AS A SERVICE TO CLIENTS (Foto: © -, Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  28. Mindst to dræbt i masseskyderi efter dimissionsfest

    To mænd har mistet livet, og adskillige personer er blevet såret, efter at en person udførte et masseskyderi på et universitetsområde i den amerikanske delstat Virginias hovedstad, Richmond, tirsdag.

    Det skriver Ritzau.

    En 19-årig formodet gerningsmand er blevet anholdt. Han befandt sig uden for et teater, hvor der blev afholdt dimissionsfest for en masse unge mennesker, som han af uvisse årsager begyndte at skyde på, hvilket kostede en 18-årig og en 36-årig mand livet.

    Desuden er en 31-årig mand hårdt såret og i livsfare, mens andre er mindre sårede.

    Blandt de tilskadekomne er også en ni-årig pige, der blev kørt ned af en bil, fordi skyderiet skabte kaotiske tilstande på stedet.

  29. Myndighed peger på for stort brug af Novo Nordisks diabetesmedicin

    En afdeling under Sundhedsstyrelsen mener, at for mange med type 2-diabetes får lægemidlet Ozempic fra Novo Nordisk uden at have prøvet andre lægemidler først.

    Det siger Simon Tarp, som er farmaceut hos Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), til Politiken.

    - Vi kan se, at mange af de personer, som i dag bliver startet i behandling med en GLP-1 (Ozempic, red.) ikke har forsøgt billigere og ligeværdige alternativer inden, siger han.

    IRF er del af Sundhedsstyrelsen, og deres opgave er at holde øje med, om brugen af lægemidler er rationel. Han siger, at det ikke er rationelt.

    Flere burde ifølge ham have prøvet mildere og billigere medicin først.

    Af de 25.000, som sidste år kom på behandlingen og fik tilskud til behandlingen fra det offentlige, var Ozempic den første medicin, som en fjerdedel af dem havde fået mod diabetes.

    56 procent sprang flere behandlingsskridt over, skriver Politiken.

    Diabetesforeningen er skeptisk over for udmeldingen og forskningschef Tanja Thybo peger på, at det kan "blive dyrere i både livskvalitet og for sundhedsvæsenet", hvis man skal prøve flere lægemidler af i tilfælde, hvor Ozempic er det optimale lægemiddel.

  30. 100-årig tidligere kommandosoldat og prins Joachim var med til at markere D-dag

    D-dag, hvor de allierede styrker stormede Normandiets strande, bliver hvert år markeret i Frankrig den 6. juni.

    Og i år var blandt andre 100-årige Leon Gautie - det sidste overlevede medlem af de franske kommandosoldater - til stede til en af markeringerne, skriver Reuters.

    Han var 21 år, da han gik i land på den af de fem landgangsstrande, der havde fået kodenavnet Sword Beach.

    • Han var 21 år, da han gik i land på den af de fem landgangsstrande, der havde fået kodenavnet Sword Beach. (Foto: © LUDOVIC MARIN / POOL, Ritzau Scanpix)
    • Den franske præsident, Emmanuel Macron, og den franske veteran Leon Gautier bydes velkommen til en ceremoni af et medlem af den franske flådes specialenhed Marine Nationales. (Foto: © pool, Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Operation Overlord, som det blev kendt, var en kombineret land-, luft- og søoffensiv, der blev udført med det formål at befri Europa fra nazistisk kontrol.

    I år er det 79 år siden den skæbnesvangre dag kostede tusindvis soldater livet på begge sider.

    Til stede til dagens ceremoni ved monumentet for britiske soldater i Ver-sur-Mer var også dansk repræsentation i form af prins Joachim. Han var der i sin rolle som forsvarsattaché. Han berørte blandt andet krigen i Ukraine i sin tale.

    - Vi hylder ikke kun dem, der betalte den ultimative pris for vores frihed. Vi mindes om, hvorfor de gjorde det.

    - Fordi fred og frihed i Europa endnu engang er truet.

    Prins Joachim talte til ceremonien iført sin militæruniform. (Foto: © APTN DIRECT)
  31. Hård Trump-kritiker melder sig ind i republikansk præsidentkamp

    60-årige Chris Christie vil forsøge at blive republikanernes præsidentkandidat. (Foto: © WADE VANDERVORT, Ritzau Scanpix)

    Endnu en republikaner har meldt sig ind i kampen om at blive partiets præsidentkandidat ved valget næste år.

    Senest er der tale om 60-årige Chris Christie, der tidligere har været guvernør i New Jersey, skriver Reuters.

    Chris Christie har indgivet de nødvendige dokumenter til USA's føderale valgkommission, som der skal til, før man kan stille op til Republikanernes primærvalg i kampen om at blive partiets spydspids i præsidentvalgkampen.

    I går var det tidligere vicepræsident Mike Pence, der var parat til at kunne stille op, ligesom en række andre republikanere og et par demokrater har annonceret det.

    Christie er en af de republikanere, der har kritiseret den tidligere præsident Donald Trump. Trump har tidligere meddelt sit kandidatur.

    Ifølge avisen New York Times har Christie blandt andet udtalt, at den tidligere præsident gik over grænsen i kraft af sine handlinger, der gik forud for angrebet mod Kongressen i 2021.

  32. Belarus misser forsøg på at blive del af FN's Sikkerhedsråd

    Tirsdag er fem lande valgt ind i FN's Sikkerhedsråd for en toårig periode, der starter 1. januar 2024.

    Det skriver Reuters.

    De fem lande er Algeriet, Guyana, Sierra Leone, Sydkorea og Slovenien.

    Som det eneste land, havde Slovenien en modkandidat, og det var Belarus.

    Belarus er ikke populært hos mange vestlige lande på grund af dets tætte forhold til Rusland. Og det var heller ikke populært nok i sikkerhedsrådet til at få en plads blandt i alt 15 lande.

    Fem af landene - Storbritannien, Kina, Frankrig, Rusland og USA - er faste medlemmer, mens de ti andre vælges, så alle dele af verden repræsenteres lige og for to år ad gangen - fem nye om året.

    Danmark lancerede sidste år sit kandidatur til FN's Sikkerhedsråd for perioden 2025 og 2026.

  33. Ødelagt dæmning kommer ikke i vejen for modoffensiv, siger Zelenskyj

    Sprængningen af den ukrainske dæmning Nova Kakhovka kommer ikke til at ødelægge Ukraines planer om en modoffensiv.

    Det skriver den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på beskedtjenesten Telegram.

    - Eksplosionen af dæmningen vil ikke påvirke Ukraines evne til at generobre sine egne territorier, siger han.

    Han siger også, at han har talt med højtstående kommandører i det ukrainske militær, der har forsikret ham om, at hæren er klar.

  34. Fodboldstjernen Karim Benzema skifter til Saudi-Arabien

    Karim Benzema indgår en treårig kontrakt med Al Ittihad fra Saudi-Arabien. Det oplyser klubben på Twitter. (Foto: © Pierre-Philippe Marcou, Ritzau Scanpix)

    Efter dage med spekulationer blev det tirsdag officielt. Fodboldstjernen Karim Benzema skifter til Al Ittihad i Saudi-Arabien.

    Den tidligere Real Madrid-stjerne, der sidste år blev kåret som verdens bedste fodboldspiller, har skrevet under på en treårig kontrakt med sin nye arbejdsgiver.

    Karim Benzema spillede for Real Madrid i 14 år og vandt 25 trofæer, inden han i sidste uge meddelte sit exit fra Spanien.

    Nu skal han altså boltre sig i en ny liga. Her kan han komme til at stå overfor sin tidligere holdkammerat - den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo, der sidste år skiftede til Al Nassr på en lukrativ aftale.

  35. Tidligere minister vraget som borgmesterkandidat - Her er Aalborgs næste borgmester

    Lasse Frimand Jensen (S) er søn af Københavns tidligere overborgmester Frank Jensen (S). (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

    Aalborgs næste borgmester bliver Socialdemokratiets Lasse Frimand Jensen.

    Det er netop blevet offentliggjort på et møde i partiets Aalborg-afdeling.

    Aalborgs nuværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) forlader nemlig posten før tid - 31. juli i år.

    38-årige Lasse Frimand Jensen er søn af tidligere overborgmester i København Frank Jensen (S) og har siddet i byrådet i Aalborg i ni år, som han desuden er gruppeformand for. Og så er han formand for Port of Aalborg.

    Han har slået folketingsmedlem og tidligere udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen (S) i det, som Nordjyske kalder en "tæt afgørelse" om, hvem der skal være partiets lokale spidskandidat - og dermed borgmesterkandidat.

    Møller Mortensen vil fortsat være kandidat ved kommunalvalget i 2025.

Mere fra dr.dk