Lone Lindsby, der indtil nu har været koncerndirektør i Region Sjælland, bliver nu konstitueret regionsdirektør samme sted.
Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.
I september blev den daværende regionsdirektør, Annemarie Schou Zacho-Broe, fritstillet efter blot fem måneder i jobbet.
En beslutning, regionen ikke begrundede, men oplyste, at der ville blive indledt en personaleproces.
Region Sjælland skriver i pressemeddelelsen, at alle partier i Regionsrådet står bag beslutningen om konstituering af Lone Lindsby samt konstituering af de to nye direktionsmedlemmer Lisbeth Iversen og Mikkel Søndergaard.