Nu er "spillepladen ændret", forklarer den politiske leder, Franciska Rosenkilde.
- Jeg vil sige, at det var det, der var vores holdning. De Radikale valgte at udskrive valg, danskerne har stemt, og nu er der ligesom en ny spilleplade. Så må vi se, hvad det er for et regeringsgrundlag, der bliver lavet, siger hun.
Ukraine er klar til at gå i den længe ventede modoffensiv, som skal generobre de russiskbesatte territorier i landet.
Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview med The Wall Street Journal, skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Vi tror stærkt på, at vi vil lykkes, siger præsidenten.
- Jeg ved ikke, hvor lang tid det vil tage. For at være ærlig kan det gå en række forskellige veje, helt forskellige. Men vi kommer til at gøre det, og vi er klar.
Håbet er, at modoffensiven vil ændre dynamikkerne i krigen mellem Ukraine og Rusland.
Der har været forskellige meldinger om, hvornår den annoncerede modoffensiv skulle lanceres - og hvorvidt den allerede var i gang. Zelenskyj sagde i sidste måned ifølge Reuters, at Ukraine måtte vente på, at flere armerede køretøjer kom fra Vesten.
En tropisk storm og medfølgende voldsomme mængder regn har kostet en mand livet i Japan.
Den døde blev fundet i sin bil, der stod under vand.
Foruden den dræbte, som er en mand i 60'erne, er der to savnede og et ukendt antal sårede, skriver The Guardian.
Redningsmandskab leder fortsat efter tilskadekomne efter blandt andet mudderskred og sammenstyrtede bygninger. Der bliver varslet om risiko for oversvømmelser flere steder og herunder i Toyohashi og Koshigaya nær hovedstaden Tokyo, der efter sigende har oplevet den største mængde nedbør på 24 timer nogensinde. Tokyo var desuden ramt af strømafbrydelser her til morgen.
I 2018 døde mere end 200 mennesker i oversvømmelser og jordskred i løbet af regntiden i det vestlige Japan, og i 2021 omkom 27 efter et jordskred i feriebyen Atami, skriver The Guardian.
Her havde han siddet fængslet i syv måneder, skriver Ritzau.
Han er ankommet til Belgien sammen med to østrigsk-iranske statsborgere, som også blev løsladt i går. Den belgiske udenrigsminister, Hadja Lahbib, tog sammen med danske og østrigske diplomater imod de tre europæere.
Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, takker sin belgiske kollega for samarbejdet om løsladelserne på Twitter og udtrykker lettelse over, at den danske statsborger er på vej hjem til sin familie i Danmark.
Den belgiske regering har ifølge Reuters skrevet i en udtalelse, at den danske statsborger har været fængslet siden november 2022 i forbindelse med demonstrationer for kvinders rettigheder i landet. Det bekræftede mandens familie over for DR Nyheder fredag aften, og de fortalte samtidig, at deres 28-årige søn lander i Københavns Lufthavn i dag klokken 11.05.
En talsperson for den belgiske regering har bekræftet over for Reuters, at Iran til gengæld for løsladelserne har fået udleveret den iranske diplomat Asadollah Assadi. Han blev i 2021 dømt i Belgien efter mislykkede planer om bombesprængninger i Frankrig, og han var i gang med at afsone en straf på 20 års fængsel.
Det grønlandske landsstyre, Naalakkersuisut, har meddelt virksomheden Greenland Minerals A/S, at det får afslag på en ansøgning om at udvinde sjældne jordarter i en ny mine i Kuannersuit-fjeldet.
I fjeldet findes der en mængde forskellige jordarter, som er meget eftertragtede som råstoffer i industrien og derfor ekstremt værdifulde. De bliver brugt til fremstilling af alt fra laptops, magneter, tablets, jagerfly, missiler, telefoner, elbiler og vindmøller.
Særligt udsigten til, at der ville blive udvundet radioaktivt uranmalm som et biprodukt ved at hente mineralerne op af fjeldet, har skabt stor debat og bekymring for både natur, dyr og mennesker i området.
En 28-årig mand blev i aftes varetægtsfængslet i fire uger i forbindelse med et dødsfald i Albertslund.
Han er sigtet for vold med døden til følge, skriver Vestegnens anklagere på Twitter.
Fire andre mænd blev sammen med den nu sigtede anholdt i går og fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup. Efter de havde afgivet forklaringer, blev de fire løsladt.
Efterforskningen fortsætter, lyder det fra politiet.
Den afdøde er en polsk mand i 30'erne, hvis pårørende endnu ikke er underrettet.
Dødstallet efter fredagens togulykke i den indiske delstat Odisha fortsætter opad og rammer nu 288.
Samtidig er omkring 1.000 blevet kvæstet, oplyser lederen af det lokale brandvæsen, Sudhanshu Sarangi, ifølge CNN.
Det er stadig uklart, hvad der forårsagede ulykken, hvor toget med passagerer kolliderede med et godstog, hvorefter et andet passagertog stødte ind i det første tog. Det skete klokken 19.20 lokal tid.
Ifølge CNN er scenerne omkring ulykkesstedet kaotiske, og foran hospitalerne er der hundredvis af mennesker, der er mødt op for at donere blod. Der blev indsat busser til at fragte tilskadekomne til hospitalerne.
Der vil i dag blive erklæret national sørgedag over hele landet.
Meldingen er nu fra Pradeep Jena, der er øverste embedsmand i Orissa, hvor ulykken fandt sted, at 80 personer er døde, mens 850 er såret. Det skriver Reuters.
Men der er forskellige meldinger. Ifølge BBC har Sudhanshu Sarangi fra delstatens brandvæsen sagt, at "mere end 120 lig" var bjerget, og at han forventer, at flere kommet til.
Redningsmandskab arbejder fortsat på at redde folk ud af togene, og Indiens præsident, Narendra Modi, har understreget, at "al mulig hjælp" bliver givet til de berørte.
I videoen nedenfor kan man se noget af redningsarbejdet:
I regnskabet fremgår det, at resultatet før skat for 2022 er 88 millioner euro, hvilket svarer til 655 millioner kroner.
Det sker efter nogle sløje år, hvor 2021 også blot bød på et resultat før skat på 43 millioner euro, altså omkring 320 millioner kroner.
- Det direkte forbrugersalg var især opmuntrende, delvist løftet af meget få covid-restriktioner i forhold til tidligere år, lyder forklaringen fra Ecco ifølge Finans.
Fremgangen sker i et år, hvor krigen i Ukraine brød ud. Ecco har modsat mange andre danske virksomheder ikke vendt Rusland ryggen og trådt ud af landet med selskabets 200 skobutikker.
29-årige Faith Kipyegon fra Kenya skrev her til aften historie, da hun ved Diamond League-stævnet i italienske Firenze satte verdensrekord på kvindernes 1500 meter.
3 minutter og 49,11 sekunder lød tiden på, hvilket er knap et sekund bedre end den nu forhenværende rekord sat af Genzebe Dibaba fra Etiopien i 2015.
Faith Kipyegon er regerende verdens- og olympisk mester på samme distance og manifesterede altså sin position som verdens bedste på 1500 meteren.
Der er stor udskiftning blandt korpset af betjente, der transporterer og bevogter indsatte, når de eksempelvis skal i retten eller til lægen.
I løbet af de få år, hvor stillingen som transportbetjent har eksisteret, har mere end hver anden betjent sagt op. Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.
I 2021 var der 173 transportbetjente. Nu er der 134.
- Vi mangler over 30 procent af det personale, vi er normeret til. Vi har voldsomt meget overarbejde, siger Fængselsforbundets tillidsrepræsentant, Peter Rasmussen.
- I dag har vi afvist 13 ud af 60 bestillinger på grund af manglende personale, og der er dage, hvor vi afviser flere, siger han.
Ifølge ham er lønnen den største årsag til, at de er svære at holde på. Han mener ikke, at transportbetjentene får en løn, som matcher den risiko, der er forbundet med jobbet.
Transportbetjentene som faggruppe har eksisteret siden 2018.
USA og Nokias fædreland - Finland - vil samarbejde om at udvikle det næste hurtige netværk, 6G.
De to landes udenrigsministre har i dag underskrevet en erklæring om, at nationerne skal samarbejde om at udvikle teknologien.
Det sker, mens den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, er på besøg i den finske hovedstad, Helsinki. Det skriver Ritzau.
- 6G er kernen i Finlands fremtidige succes, og samarbejdet med USA styrker vores teknologiske forspring, siger Finlands kommunikationsminister, Timo Harakka.
I den teknologiske verden er Finland mest kendt for Nokia-telefonen. I sin storhedstid var Nokia verdens største producent af mobiltelefoner.
Fagforeningen Krifa skal fremover ledes af Jane Heitmann.
Regions- og hovedbestyrelsen i Krifa har således valgt den tidligere Venstre-politiker som ny formand efter et repræsentantskabsmøde i Fredericia, skriver de i en pressemeddelelse.
Jane Heitmann var medlem af Folketinget fra 2011 til 2022 og har bestredet en række ordførerposter for partiet Venstre.
- Som ny formand vil jeg være optaget af, hvordan vi får dæmmet op for stress-statistikkerne og gør plads til mere rummelighed.
Hun mener, at hendes erfaring fra politik som sundhedsordfører vil gøre arbejdet nemmere.
- Vi bruger halvdelen af vores vågne timer på jobbet, og man skal kunne holde til at arbejde i rigtig mange år, siger hun.
- Men arbejdslivet må ikke være noget, der blot skal overstås.
Krifa har ifølge fagforeningen selv mere end 185.000 medlemmer.
Mindst 50 personer har mistet livet efter en togulykke i Indien, der involverede to passagertog og et godstog. Det skriver Reuters og The Times of India.
Flere end 300 er sendt på hospitalet, skriver Reuters. Ulykken er sket i byen Balasore i den østindiske stat Odisha.
Redningsoperationen er fortsat i gang, og ofrene får al den hjælp, der kan gives, skriver Indiens premierminister, Narendra Modi, på Twitter.
- Jeg er ulykkelig over togulykken i Odisha. I denne sorgens tid går mine tanker til de berørte familier. Må de sårede komme sig hurtigt, skriver han.
Premierministeren skriver desuden, at han er i kontakt med Indiens jernbaneminister og har bedt ham få overblik over situationen.
Times of India skriver, at et tog fyldt med passagerer blev afsporet og kørte ind i et godtog. Derefter kom et andet passagertog og stødte ind i det forulykkede.
Hamilton forklarer over for mediet Aerospace Magazine, at han "brugte forkerte ord".
Obersten deltog for nylig på en militærkonference i London. Efterfølgende fortalte han i en blog og en podcast for arrangørerne af konferencen om en drone styret med kunstig intelligens (AI).
Her fremgik det, at dronen i den simulerede øvelse havde fået til opgave at ramme fjenden. Men i stedet valgte den angiveligt at "dræbe" sin egen operatør.
I en udtalelse til Aerospace Magazine siger han, at "simulationen om den defekte AI-drone" var et hypotetisk "tankeeksperiment".
Det opstod ikke inden for militæret, forklarer han.
- Vi har aldrig lavet det eksperiment, og det behøver vi heller ikke for at indse, at det er et sandsynligt udfald, siger oberst Hamilton.
- På trods af, at det er et hypotetisk eksempel, illustrerer det de virkelige udfordringer, som AI-drevne kapaciteter udgør.
Siden en 57-årig vognmand i går lod tonsvis af kartofler trille ud på vejbanen ved Storebæltsbroen, er der blevet spekuleret i, hvorfor han gjorde det.
Det var med vilje, fastslog han ved et grundlovsforhør i går. Og i dag fortæller hans forsvarer, at det var en protestaktion mod politikernes ønske om at pålægge vognmændene en afgift.
Det fortæller han til TV Syd.
- Det, der går min klient på, er, at det er så svært for politikerne at forstå, at den del af vognmandsbranchen, der har med landbrug og fiskeri at gøre, som han repræsenterer, bliver særligt ramt af den nye lovgivning, siger forsvarsadvokat Troels Maglegaard.
Europa-Parlamentet er på vej med en såkaldt hybridkrigspakke.
Den skal ruste unionen bedre til at håndtere blandt andet spionage og systematisk misinformation.
Nærmere bestemt indeholder pakken forslag om, at EU skal udvikle sanktioner mod individer i EU - eksempelvis influencere på sociale medier - der systematisk spreder misinformation.
Derudover foreslås det, at der etableres en EU-database over mulige "sleeping agtents" og spioner.
Det skal sikre, at blandt andet universiteter og virksomheder kan se mistænkelige jobansøgere i sømmene. Det oplyser Venstre i Europa-Parlamentet i en pressemeddelelse, hvor parlamentariker Morten Løkkegaard (V) er næstformand for det såkaldte INGE-udvalg, der beskæftiger sig med blandt andet hybridkrig.
- EU har brug for nye våben til at bekæmpe spionage og manipulerende desinformationskampagner udført af Putins internethære. Derfor fremhæver vi, at nye sanktionsregimer kan bruges til at afskrække autokrater og ikke mindst individer i medlemsland, siger han.
Den kontroversielle AS Roma-træner José Mourinho er endnu engang kommet i vælten.
Uefa har åbnet en disciplinærsag mod portugiseren efter hans ageren efter Europa League-finalen mellem AS Roma og Sevilla onsdag aften.
AS Roma tabte finalen efter straffesparkskonkurrence, og Mourinho mente åbenbart, at den engelske dommer Anthony Taylor bar en del af skylden for udfaldet.
I hvert fald opsøgte han Taylor i parkeringsområdet under stadion efter kampen og kaldte blandt andet dommerens præstation for "en fucking skændsel", og det skal Uefa nu altså se nærmere på.
En dansk statsborger, der har været fængslet i Iran, er løsladt.
Det bekræfter Udenrigsministeriet overfor DR.
- Udenrigsministeriet har i tæt samarbejde med andre myndigheder lagt et stort stykke arbejde i at få danskeren udleveret og har ydet konsulær bistand gennem hele forløbet, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig kommentar.
- Da der er tale om en personsag, kan jeg ikke gå i nærmere detaljer om sagen.
Udenrigsministeren siger videre, at løsladelsen sker efter samarbejde med andre stater, herunder Belgien.
Den belgiske regering har ifølge Reuters skrevet i en udtalelse, at den danske statsborger har været fængslet siden november 2022 i forbindelse med demonstrationer for kvinderes rettigheder i landet.
Den belgiske premierminister, Alexander de Croo, bekræfter, at flere europæiske fanger er blevet løsladt. En talsperson for den belgiske regering bekræfter overfor Reuters, at Iran i stedet har fået udleveret Asadollah Assadi.
I sidste uge udleverede Iran en belgisk nødhjælpsarbejder, og i denne omgang er det foruden danskeren to østrigsk-iranere, der er blevet del af fangeudvekslingen.
Assadi blev dømt i belgien i 2021 i forbindelse med et planlagt bombeangreb, der blev forhindret i Frankrig. Han fik en dom på 20 års fængsel, skriver Reuters.
Der blev i maj skabt 339.000 arbejdspladser i USA uden for landbruget, og det er langt over forventningen, skriver Reuters.
Det gør endnu en rentestigning i juni sandsynlig - og det plejer at smitte af på andre lande, herunder Danmark.
- På trods af de mange rentestigninger, fortsætter jobvæksten i et højt tempo, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri til Ritzau.
Renten i USA er i løbet af det seneste år blevet hævet kraftigt for at lægge en dæmper på den høje inflation.
Seniorøkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv hæfter sig ligeledes ved, at USA's arbejdsmarked stadig er stærkt trods bankkriser og fyringsrunder i tech-virksomheder.
- Der er ikke tydelige tegn på, at tempoet på det amerikanske arbejdsmarked går ned i gear, som man ellers drømmer om, skriver han i en kommentar til Ritzau.
Sveriges nye terrorlov kan ikke bruges til at forhindre ytringer. Det siger den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer ifølge Ritzau.
Meldingen kommer, efter Fahrettin Altun, som er talsperson for Tyrkiets præsident, på Twitter har skrevet, at Sverige bør bruge terrorloven til at standse en demonstration på søndag.
Tyrkiet ønsker konkret, at PKK-medlemmer ikke skal have lov at deltage i demonstrationen, som er rettet imod et svensk Nato-medlemskab.
Men det nægter den svenske regering altså, siger justitsministeren. Han kan dog ikke afvise, at demonstrationen bliver standset.
- Vores love er udformet sådan, at de vurderinger ikke foretages af regeringen, men af de ansvarlige myndigheder, så dem kan jeg henvise til, siger Gunnar Strömmer ifølge Ritzau.
PKK er en kurdisk gruppe, der kæmper for en uafhængig stat for det kurdiske mindretal i Tyrkiet. Gruppen er stemplet som en terrorgruppe af Tyrkiet, USA og EU.
På en konference for katolske biskopper i Spanien har kirkesamfundet i dag offentliggjort dele af en rapport om seksuelle krænkelser i kirken.
Heri fremgår det, at der er fundet beviser for, at 728 personer i den katolske kirke har begået seksuelle krænkelser eller overgreb siden 1945.
Det skriver AP. I undersøgelsen indgår 927 personer, som har aflagt vidnesbyrd, og som ifølge nyhedsbureauet er ofre for overgreb.
Ifølge Spaniens katolske kirke er 83 procent af ofrene mænd, og det samme er 99 procent af gerningsmændene. Flere end 60 procent af de sidstnævnte er nu døde.
Ifølge kirken skete 75 procent af overgrebene inden 1990. Halvdelen af dem, der stod bag overgrebene, var præster. Resten var ansatte af kirken.
Spaniens katolske kirke bliver ved med at indsamle vidnesbyrd, lyder det. Derfor kan det forventes, at tallet senere bliver opjusteret, skriver AP.
De vidnesbyrd, der indgår i denne rapport, er indhentet fra omkring 200 "kontorer for beskyttelsen af mindreårige" rundt omkring i Spanien, som den katolske kirke tog initiativ til at oprette i 2019. Ifølge avisen El Pais er det reelle tal derfor langt højere.
En tyv fik ingen cykel med sig, da han forsøgte at skære låsen op på en elcykel i en parkeringskælder i Aarhus i april.
I stedet har han nu fået en straf på fem måneders ubetinget fængsel for det, der udspillede sig bagefter. Det skriver Østjyllands Politi.
Episoden udviklede sig, da en patrulje efter tip fra en borger anholdt den 22-årige mand, som blev sat ind på bagsædet af politibilen. Her blev han ifølge politiet aggressiv og råbte skældsord af betjentene.
Han bed den ene betjent så hårdt igennem tøjet, at der gik hul i huden på hendes arm, og hun måtte behandles på skadestuen. Hun kom ikke alvorligt til skade.
Den 22-årige er dømt for to cykeltyverier samt vold og fornærmelig tiltale mod en polititjenestemand.
Han har erkendt forholdene, men forklarede i retten, at han følte sig uretfærdigt behandlet af politiet og derfor var blevet vred og opfarende. Han ankede dommen, skriver Østjyllands Politi.
Det danske energiselskab Ørsted og den irske pendant ESB har indgået en aftale om at udvikle havvindmølleprojekter langs Irlands kyst.
Samarbejdet kan potentielt udmøntes i op til 5 GW vedvarende energi samt tilhørende projekter inden for vedvarende brint, skriver Ørsted i en pressemeddelelse.
Til sammenligning har Danmark i dag havvindmølleparker med en kapacitet på 2,3 gigawatt. En gigawatt kan som udgangspunkt give strøm til en million husstande, skriver Ritzau.
Målet er ifølge Ørsted at bidrage til at indfri den irske regerings 2030-mål om at installere 7 GW havvind og på sigt opnå en nettoudledning på nul.
- Vi har allerede en stærk irsk portefølje inden for landvind og glæder os til sammen med ESB også at komme i gang med det irske havvindmarked, siger Duncan Clark, Ørsteds landechef for Irland og Storbritannien.
Nogle af videoerne fra skyderiet i Field's i København i 2022, hvor tre personer blev dræbt, vil ikke blive vist for tilhørerne i retssagen.
Det har en dommer i Københavns Byret afgjort i dag, skriver Ritzau.
Det er tilhørere og eksempelvis journalister, der ikke kommer til at få videoerne at se.
Årsagen er, at der både ses døde og sårede i videoerne, og at personerne på videoerne ikke kan forsvare sig i retten.
Andre videoer vil dog blive vist. Blandt andet en video, der viser, hvordan den tiltalte mand ankommer til shoppingcenteret, inden skyderierne er begyndt.
Supermarkedskoncernen Coop vil presse sine leverandører til at sænke priserne på fødevarer hurtigst muligt.
Det skyldes ifølge koncernen, at indkøbspriserne er skyhøje og fortsætter med at stige, til trods for at priserne på råvarer, energi og transport er lavere nu end for et år siden. Det skriver dagligvarehandlen.dk ifølge Ritzau.
Over for mediet siger kommerciel direktør Jeff Salter, at man er klar til at "gå meget langt over for dem, der ikke er lydhøre og rimelige".
- Ultimativt, så kan det indebære, at vi fjerner nogle produkter fra vores butikker. Det kan også indebære, at vi stopper nogle kampagner, siger han til Ritzau.
Over det seneste år har Coop brugt mange ressourcer på at regne prisstigningerne efter, for at undersøge om de var begrundet i reelle omkostningsstigninger. Det var de langt hen ad vejen.
- Nu ved vi så også, at en række af de samme priser falder. Og så skal vi selvfølgelig have den samme klarhed, og det skal have konsekvenser for priserne, siger Jeff Salter til Ritzau.
Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan de høje priser fra leverandører skyldes, at de sidder fast i nogle lange og dyre energikontrakter. Det kan medføre en vis forsinkelse i prisstigningerne.
Jeff Salter forklarer, at det også er noget, man er helt bevidst om i Coop.