Seneste Nyt

Kraftig opbremsning i lysten til at låne penge til en ny bolig

Af

Rekordfå viste interesse for at låne penge til at købe en bolig i 2022. Det viser nye tal fra interesseorganisationen Finans Danmark, der repræsenterer bankerne og realkreditinstitutterne.

Antallet af lånetilbud til boligkøb faldt knap 40 procent sammenlignet med året før.

I alt blev der givet 55.000 lånetilbud til boligkøb i 2022, hvilket er det laveste antal siden statistikkens begyndelse i 2017.

Til gengæld har mange boligejere udnyttet de stigende renter til at konvertere deres lån og dermed mindske deres restgæld.

- Renten på et fastforrentet lån er gået fra en rente på omkring to procent til fem procent i løbet af året, og det har sendt mange boligejere afsted efter et lånetilbud til en konvertering, skriver Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, til Ritzau.

Nyheder

  1. Hver tiende boligejer med realkreditlån kan være presset på økonomien i år

  2. Fejl med udbetalinger er langt større: Danskere har fået forkerte varmechecks for 147 millioner kroner

    Af

    Der er blevet fejludbetalt varmechecks til borgere "uden for målgruppen" for 147 millioner kroner.

    Det skriver Statsrevisorerne i deres beretning om udbetalingen af de såkaldte skattefri varmechecks på 6.000 kroner, som danskere fik udbetalt i august sidste år.

    Så sent som 22. maj skrev DR Nyheder, at tallet for for meget udbetalt i varmechecks var 83 millioner kroner, men det viser sig at være langt flere penge.

    På trods af de mange millioner kroner skriver Statsrevisorerne, at udmøntningen af varmechecken alt i alt har været tilfredsstillende "på trods af fejl i udbetalinger".

    Statsrevisorerne besluttede sidste år, at omstændighederne omkring udbetaling af varmechecks skulle undersøges af Rigsrevisionen.

    De seks medlemmer af Statsrevisorerne er politisk udpegede, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De kontrollerer statens udgifter i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd, skriver Ritzau.

  3. DMI advarer: Tørken herhjemme kan blive alvorlig

    Af

    Det er knastørt udenfor, og der er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ikke mange tegn i prognoserne på, at det ændrer sig foreløbigt.

    Det får nu DMI til at advare om, at den tørke, vi oplever i øjeblikket, kan blive alvorlig.

    Landsgennemsnittet for tørkeindekset ligger lige nu på 9,0 og bevæger sig hastigt mod de maksimale 10, lyder det.

    Situationen begynder at minde om 2018, hvor Danmark oplevede en historisk tørke.

    - Tørkeudviklingen i år minder meget om begyndelsen på tørken i 2018. Her lå tørkeindekset på mindst 9 i hovedparten af juni, og i juli ramte indekset loftet i lange perioder med værdier helt oppe på 9,9 eller 10, der er den maksimale værdi for tørkeindeks, siger Mikael Scharling, klimatolog hos DMI.

    Tørken i 2018 gav store udfordringer for landbruget, hvor afgrøder i værste tilfælde blev helt ødelagt. Der var desuden et rekordhøjt antal naturbrande, ligesom flere kommuner indførte restriktioner for vandforbruget - nogle indførte decideret vandingsforbud.

  4. Alle kartofler er samlet op: Trafikken begynder at glide over Storebælt igen

    Af

    Der var tidligere ti kilometers kø på E20-motorvejen mod Sjælland, efter en lastbil i morges havde tabt kartofler på lavbroen over Storebælt.

    Men nu er alle kartoflerne fjernet fra vejen og trafiksituationen begynder at blive normal igen, skriver P4-trafik på Twitter.

    - Så er der helt åbent på Storebælt igen og alle kartofler er samlet op. Så alle spor er åbne igen både mod øst og mod vest.

    Fyns Politi har anholdt en lastbilchauffør for bevist at have smidt kartoflerne.

    Han er blevet sigtet for straffelovens paragraf 252 om at udsætte andres liv og førlighed for fare, men politiet har endnu ikke fastlagt, om der blot er tale om et uheld på broen.

    Tidligere på morgenen var der også tabt kartofler på kørebanen på motorvej E45 mellem Skærup og Kolding. Sydøstjyllands Politi er ved at efterforske, om der er sammenhæng mellem de to hændelser, og om kartoflerne bevidst blev smidt på E45-strækningen.

  5. Onkel Reje er tilbage efter voldsomme trusler: 'Virkelig en vanvittig omgang, jeg oplevede'

    Af

    - Uden det rygstød, det kærlige rygstød, er jeg ikke sikker på, at jeg var kommet op på cirkushesten igen, for det var virkelig en vanvittig omgang, jeg oplevede.

    Sådan siger Mads Geertsen, der står bag karakteren Onkel Reje fra DR's børneunivers, om sin raskmelding.

    Han har valgt at vende tilbage til sin karakter og optræde for børn og voksne igen efter en sygemelding i kølvandet på en række voldsomme trusler og chikane, som DR endte med at politianmelde.

    Det sker i en video på Instagram-profilen for DR Minisjang og Ramasjang.

    - Jeg vil gerne sige tak for alle de varme hjertelige beskeder, jeg har fået. Tegninger, blomster og øl, siger Mads Geertsen.

    Fans af Onkel Reje kan få ham at se til sommerens Cirkus Summarum-forestillinger.

    - Jeg synes, det er vigtigt at få sagt, at det her er historiefortælling. Historier skal være frie, og det skal ingen lave om på. Vi ses i Summarum, siger han.

  6. På trods af vognmænds blokader og protester: Omstridt vejafgift er vedtaget i Folketinget

    Af

    Vrede lastbilchauffører lavede aktioner og blokader i maj i protest mod den omdiskuterede kilometerafgift for lastbiler.

    Men lige lidt hjalp protesterne, for i dag har Folketinget vedtaget loven om en vejafgift.

    Det er hensigten, at den kommende kilometerafgift skal skubbe på en grøn omstilling af vejtransporten.

    Men vognmændene mener, at afgiften er en ekstra skat, der rammer en i forvejen presset branche, og den vil koste dem over en milliard kroner om året.

    Fra januar 2025 bliver der dog indført en afgift per kørt kilometer på omkring 1 krone og 30 øre.

    Den varierer dog alt efter lastbilernes CO2-udledning, så klima- og miljøvenlige lastbiler skal betale mindst.

    Fra 1. januar 2025 gælder den for tunge lastbiler på over 12 ton, mens den fra 2027 skal gælde for mindre lastbiler ned til 3,5 ton, skriver Ritzau.

  7. Politiet anholder 33-årig i sag om butikssprængning i Dragør

    • I en grå personbil ankom en gruppe gerningsmænd natten til 6. marts omkring klokken 00.25 til mobilreperatørforretningen Drop 'N' Fix i Dragør. På bagsiden af butikken blev fem-seks kilo dynamit anbragt og detoneret. (Foto: © Ólafur Steinar Rye Gestsson, Ritzau Scanpix)
    • Tidligere er tre personer blevet fængslet i sagen om sprængning i en butik i Dragør. To af dem sidder fortsat bag tremmer. (Foto: © Ólafur Steinar Rye Gestsson, Ritzau Scanpix)
    1 / 2
    Af

    En 33-årig mand er blevet anholdt af Københavns Politi i forbindelse med efterforskningen af en sag om en sprængning i en butik i marts.

    Angrebet mod butikken skete natten til den 6. marts, hvor fem-seks kilo dynamit blev anbragt og detoneret på bagsiden butikken.

    Politiet har tidligere anholdt tre personer i sagen, hvoraf den ene igen er blevet løsladt.

    Ifølge sigtelserne mod de tre, som allerede har været fremstillet i retten, havde sprængstoffet en "særdeles farlig karakter", og der skete "betydelig materiel skade" på bygningen og i butikken, skriver Ritzau.

    Ingen personer kom til skade.

    I dag fremstilles den 33-årige i grundlovsforhør med henblik på at få ham varetægtsfængslet. Anklagemyndigheden vil kræve, at retsmødet holdes for lukkede døre.

  8. Den færøske regering vil begrænse russiske skibes adgang til landets havne

  9. To teenagere blev knivdræbt: Nu er 18-årig tiltalt for drab og drabsforsøg

    Af

    Den 6. marts blev to teenagere - en 17-årig og en 18-årig dreng - dræbt af knivstik i Taastrup.

    Nu har anklagemyndigheden rejst tiltale mod en 18-årig mand. Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

    Den 18-årige mand er desuden også tiltalt for drabsforsøg ved at have stukket en tredje person, en 17-årig dreng, i benet.

    Samtidig er fire unge i alderen 17 til 19 år tiltalt for sammen med de to afdøde at have lagt et baghold for den drabstiltalte.

    Politiet skriver i forbindelse med pressemeddelelsen, at i forbindelse med bagholdet blev den nu drabstiltalte udsat for grov vold.

    - Det var i sammenhæng med dette overfald, at drabene fandt sted, skriver politiet.

    Den drabstiltalte har været varetægtsfængslet siden drabet. Under grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig i de rejste sigtelser på baggrund af at have handlet i nødværge.

    En dengang 16-årig dreng blev ligeledes anholdt og sigtet for drabet. Her har anklagemyndigheden dog valgt at påtaleopgive, hvilket betyder, at drabssigtelsen er droppet.

  10. Lars Løkke Rasmussen svarer undvigende på Nato-rygter om Mette Frederiksen

    Af

    Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), er i disse dage til møde med Natos udenrigsministre i Oslo.

    I forbindelse med mødet har TV 2 spurgt Lars Løkke Rasmussen til rygterne om, at statsminister Mette Frederiksen (S) er i spil som Natos nye generalsekretær.

    Direkte adspurgt spørger TV 2 ham, om han ville takke ja til tilbuddet, hvis han var Mette Frederiksen.

    - Det ved jeg ikke, om jeg rigtig har lyst til at svare på, siger Lars Løkke Rasmussen.

    Han fortsætter dog alligevel:

    - Jeg ville gøre mig mine overvejelser. For vi har haft valg for kun et halvt år siden. Og vi har startet et helt nyt politisk projekt i Danmark, som jo i høj grad også er personbåret i den forstand, at det hviler jo på, at jeg selv stiftede et nyt parti med den raison d'etre, at vi skulle lave en ny konstruktion i dansk politik, og at Mette Frederiksen, da valget blev udskrevet, satte sin egen person ind på det.

    - Det er lige løbet i gang. Altså, det, synes jeg, rejser mange spørgsmål. Det er ikke nogen, jeg skal svare på, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

    Mette Frederiksen har selv flere gange afvist, at hun er kandidat til posten.

  11. Mette Frederiksen inden topmøde: Vil tale F-16-fly med Zelenskyj

    Af

    I dag mødes knap 50 europæiske stats- og regeringschefer til et topmøde i den tidligere sovjetrepublik Moldova.

    Her skal den danske statsminister, Mette Frederiksen, som netop er ankommet, diskutere emner som energipriser, migration og ikke mindst Ukraine-krigen.

    Ukraines præsident, Voldomyr Zelenskyj deltager også i dagens møde.

    - Noget af det, vi kommer til at diskutere i dag, er potentiel træning af piloter til F-16-fly, så det er noget jeg konkret kommer til at tale med Zelenskyj om, siger statsministeren inden hun går ind til mødet.

    Hun siger desuden, at hun vil tale med den hollandske premierminister om det, da Danmark er blevet bedt om at lede en koalition mellem flere allierede i forhold til træningen af piloter til F-16-flyene.

  12. Pernille Harder skifter til tysk mesterklub: 'Bliver ligaens måske allerstørste stjerne'
  13. Dagens smash i Paris: Aflyst Rune-kamp giver fransk hovedpine

  14. Nyt tiltag skal sikre beviser for drugging i nattelivet

    Af

    Nordjyllands Politi vil nu ændre, hvordan de tester personer, som mistænker, at de er blevet drugged i nattelivet - altså har fået euforiserende stoffer i deres drink mod deres vilje.

    Nu skal det være muligt at blive testet for stoffer i blodet med politiets særlige kits, allerede når man henvender sig på skadestuen. Tidligere skulle man først forbi politiet, før man kunne blive testet.

    - Vores kits skal bruges, hvis resultaterne senere skal kunne bruges i en bevismæssig kontekst. Derfor er det vigtigt, for det er disse kits, der bruges til at tage blod- eller urinprøver, siger Sune Myrup, der er vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi.

    - Vi ved, at der er nogle typer stoffer, der er flygtige og hurtige ude af kroppen igen. Derfor håber vi, at den her nye sagsgang kan være med til at optimere, at prøverne bliver sikret hurtigst muligt.

    I 2019 modtog Nordjyllands Politi 18 henvendelser om drugging. I 2022 fik de 48 henvendelser.

  15. Hvordan går det Danmark? Send os din mening

  16. Nu får danske eliteatleter en whistleblower-ordning

    Af

    For to år siden blev det fra politisk side pålagt Team Danmark at oprette en selvstændig funktion, hvor atleter og trænere kan henvende sig, hvis de oplever uacceptabel adfærd.

    I marts erkendte direktør Peter Fabrin, at arbejdet var forsinket, men nu er der sket noget, og fra dags dato, 1. juni 2023, er der søsat en whistleblower-ordning med navnet EliteSupport, som skal varetages af Anti Doping Danmark (ADD).

    Det glæder direktøren i ADD, Kim Højgaard Ravn, som ser frem til at skabe trygge rammer for atleterne og understøtte deres trivsel.

    - Vi er rigtig glade for, at vi med nu kan tilbyde Team Danmark-atleterne trygt at henvende sig og få en uvildig og uafhængig vurdering og undersøgelse fra vores allerede veletablerede efterforskningsenhed, hvis de oplever uacceptabel adfærd, som kan være i strid med konkurrenceidrættens etiske kodeks, siger Kim Højgaard Ravn

    Han understreger vigtigheden af, at henvendelsen foregår et "uafhængigt sted", fordi det er afgørende for atleternes tillid og lyst til at dele deres oplevelser, at der ikke kan opstå nogen som helst tvivl om potentielle interessekonflikter, lyder det.

    - Så vi ser frem til at bidrage med de erfaringer og kompetencer, vi har i Anti Doping Danmark, siger Kim Højgaard Ravn.

  17. 57-årig chauffør anholdt efter stor mystik om tabte kartofler på motorveje
  18. Nordkoreas spionsatellit styrtede direkte i havet. Nu langer Kim Jong-Uns lillesøster ud efter amerikanerne

  19. Kræftens Bekæmpelse: Advarsel på cigaretter er 'spændende', men langsigtet effekt er usikker

    Af

    Fra 1. august vil der i Canada være en advarsel direkte på den enkelte cigaret og ikke kun på selve pakken, som det er nu.

    Og det er et spændende tiltag, mener Kræftens Bekæmpelse.

    - Jeg synes, at det er en spændende idé. Jeg tror, at det vil have en umiddelbar effekt - ligesom en kampagne, siger Niels Them Kjær, der er projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse, til Ritzau.

    Han er dog usikker på, hvor stor effekt det vil have på lang sigt.

    - Derfor har vi nogle andre ting, som, vi synes, er vigtigere at indføre først. For eksempel en pris over 100 kroner (per cigaretpakke, red.), flere røgfri miljøer og mere hjælp til rygestop, siger han.

    Ifølge Canadas minister for afhængighed, Carolyn Bennett, er det første gang i verden, at der indføres advarsler på selve cigaretterne.

  20. Analytiker om halvårsregnskab: 'SAS er stadig et selskab i overlevelseskamp'

    Af

    Flyselskabet SAS har i dag præsenteret halvårsregnskab, som viser et underskud på 1,525 millarder svenske kroner.

    Det var forventet og viser, ifølge Jacob Pedersen, luftfartsanalytiker hos Sydbank, at selskabet stadig kæmper for at overleve.

    - SAS er stadig et selskab i overlevelseskamp. For hver dag, der går, kommer man et skridt tættere på at komme godt ud af den overlevelseskamp, siger han.

    Flyselskabets underskud er stort set på samme niveau som det tilsvarende kvartal sidste år. Det sker, selvom SAS faktisk øgede sin omsætning i kvartalet fra omkring syv milliarder svenske kroner sidste år til knap ni milliarder svenske kroner i år.

    - Regnskabet viser meget godt, at SAS står i en utrolig svær situation, men hvor man laver alle de rigtige indsatser. Tiden arbejder for SAS i forhold til at komme ud af konkursbeskyttelsen og blive et stærkere selvstændigt selskab, siger Jacob Pedersen.

  21. Zelenskyj er dukket op til topmøde i Moldova: Ukraine er klar til at blive medlem af Nato

    Den ukrainske præsident deltager i dagens topmøde i Det Europæiske Politiske Fællesskab sammen med knap 50 europæiske stats- og regeringschefer. (Foto: © LUDOVIC MARIN, Ritzau Scanpix)
    Af

    Det kan godt være, at Ukraine lige nu befinder sig i en krig med Rusland. Men spørger man landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, bør det ikke være nogen hindring for, at landet kan blive en del af Nato.

    Det understregede han, da han her til formiddag dukkede op til topmødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab, som denne gang bliver afholdt i Moldova, og hvor statsminister Mette Frederiksen (S) også deltager.

    Ifølge Zelenskyj er Ukraine klar til at blive en del af forsvarsalliancen, og nu venter han blot på, at Nato-landene også er klar til at lukke ukrainerne ind.

    Meldingen kommer, efter Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, her til morgen udtalte, at døren til et medlemskab er blevet åbnet for ukrainerne, men at han ikke kan love en konkret tidsplan for processen.

    Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, tilføjede, at man i Nato ikke kan acceptere nye medlemslande, som befinder sig midt i en krig.

  22. DR i Kyiv efter nye missilangreb: Folk er ved at være møre og skræmte

    Lokale i Kyiv ved siden af det boligområde, der i dag blev ramt i forbindelse med, at russiske missiler blev skudt ned. (Foto: © VALENTYN OGIRENKO, Ritzau Scanpix)
    Af

    I nat har der været en ny byge af missiler hen over Kyiv.

    Selvom Ukraine hævder at have skudt alle missilerne ned, så blev tre personer dræbt og mindst 14 blev såret på grund af de skader, som flere bygninger fik som følge af de kraftige eksplosioner.

    DR's journalist i Kyiv, Louise Brodthagen, kunne høre eksplosionerne på tæt hold fra sin lejlighed.

    - Luftalarmen gik klokken 02 i nat dansk tid, og så gik der kun en håndfuld minutter, før jeg hørte de første meget høje eksplosioner, fortæller hun.

    I over en måned har Kyiv nu været ramt af næsten daglige angreb fra russiske droner og missiler. Selvom det ukrainske luftforsvarssystem forhindrer missilerne i at ramme flere steder, så er de mange angreb begyndt at plage indbyggerne i hovedstaden, fortæller Louise Brodthagen.

    - Folk er ved at være en smule møre og nok også skræmte, for selvom de her missiler bliver skudt ned, så ser vi jo, hvordan vinduer blandt andet bliver blæst ud af bygninger på grund af styrken af det her.

    - Nu har der i over en måned været 18 angreb, så de fleste er ved at være rigtig trætte og vil gerne have, at det her snart får en ende, fortæller hun.

  23. Flere kilometer lang kø på E20 mod Sjælland efter kartofler på vejen

    Af

    Det har skabt store trafikale problemer på E20 mod Sjælland, at der her til morgen blev tabt nogle kartofler på Storebæltsbroen.

    I skrivende stund er der mindst ti kilometer lang kø, beretter P4 Trafik på Twitter. Det betyder mere end en times forsinkelse i retningen mod Sjælland.

    - Du møder køen efter 46 Nyborg V og årsagen er tabte kartofler på Lavbroen. Kun et spor farbart og der kan være glat på lavbroen i begge retninger.

    - Ha' tålmodighed og vent evt. med at tage turen mod Sjælland. skriver P4 Trafik.

    Tidligere skrev vi også, at der var tabt kartofler på E45 mellem Kolding og Skærup, men der er nu blevet genåbnet i nordgående retning.

    Dog er der fortsat lang kø ved Kolding.

    Hverken Fyns Politi eller Sydøstjyllands Politi udelukker, at der kan være tale om en bevidst handling.

  24. Sydøstjyllands Politi om tabte kartofler på E45: 'Det er helt klart mistænkeligt'

    Af

    Motorvej E45 ved motorvejskryds Kolding og motorvejskryds Skærup har hele morgenen været fyldt - ikke af langsomme biler og tung trafik, men af kartofler.

    Klokken 04.34 tikkede en anmeldelse ind hos Sydøstjyllands Politi, hvor en anden lastbil bremsede op og alarmerede politiet på grund af de tabte kartofler på motorvejens nordgående spor.

    Et lignende syn kunne man møde på Lavbroen over Storebælt, og det virker påfaldende, mener vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

    - Det er helt klart mistænkeligt, og derfor undersøger vi det også mere, end vi ellers ville gøre, siger Rune Nielsen.

    Også Fyns politi sagde tidligere til DR Nyheder, at de arbejder ud fra en tese om, at kartoflerne bevidst kan være smidt på Storebæltsbroen.

    Lastbilen, der havde tabt kartoflerne på E45, havde allerede forladt stedet, da politiet nåede frem til stedet.

    Derfor afventer Sydøstjyllands Politi lige nu billeder fra Vejdirektoratets kameraer. Samtidig kigger de deres egne nummerpladekameraer igennem, der forhåbentligt kan hjælpe med at opklare morgenens kartoffeltab.

    - Vi skal nu koordination med de andre politikredse have undersøgt, om det kan være samme lastbil eller om der kan være tale om flere lastbiler. Så vi undersøger det som mistænkelige forhold, siger Rune Nielsen.

    Både Fyns Politi og Sydøstjyllands Politi søger vidner, der kan have set hændelserne i morges.

  25. Prinsesse Isabella har valgt samme gymnasium i Nordsjælland som sin far

    Af

    Prinsesse Isabella går i sin fars fodspor, når hun efter sommerferien skal begynde på samme gymnasium som kronprinsen i sin tid gik på.

    - Efter sommerferien fortsætter Prinsesse Isabella sin skolegang i 1.g på Øregård Gymnasium i Hellerup, oplyser kongehuset i en kortfattet pressemeddelelse.

    Lige nu går prinsessen i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København og er færdig med folkeskolen om få uger.

    Prinsessens storebror, prins Christian, går på Ordrup Gymnasium i 2. g.

  26. Ny afsløring i sag om kritiseret ejendomsnetværk: Koster topadvokat jobbet
  27. LIVE Retssag i sag om drab på gravid

  28. Stoltenberg vil ikke love en tidsplan for Ukraines optagelse i Nato

    Af

    Nato-landene har åbnet døren for, at Ukraine kan blive medlem af Nato. Men indtil videre kan landet ikke få at vide, hvornår optagelsen kan ske.

    Jens Stoltenberg, generelsekretær i Nato, undlader nemlig at komme med en konkret tidsplan, skriver Ritzau.

    I dag skal Nato-landenes udenrigsministre diskutere Ukraines medlemskab på et møde i Oslo.

    - Alle allierede er enige om, at Natos dør er åben for nye medlemmer. Alle medlemmer af Nato er også enige om, at Ukraine bliver medlem af Nato, og at det er op til Nato og Nato-allierede at beslutte det. Det er ikke op til Moskva, siger Stoltenberg på vej ind til mødet.

    Spørgsmålet deler dog Nato-landene. USA og Tyskland er forsigtige med at sende signaler om et snarligt medlemskab, som måske vil føre Nato tættere på en egentlig krig med Rusland.

    Jens Stoltenberg har tidligere fastslået, at Ukraine ikke kan blive optaget, så længe landet er i krig med Rusland. Det ville betyde, at Nato-landene ville være forpligtet til at forsvare Ukraine direkte, og dermed ville Nato være i krig med Rusland.

  29. Stoltenberg vil rejse til Tyrkiet for at få Sverige med i Nato

    Af

    Om seks uger mødes Nato-landene til topmøde, og inden da håber mange medlemslande, at Sveriges optagelse er på plads.

    Derfor vil Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i "nærmeste fremtid" rejse til Tyrkiet for at tale med præsident Erdogan om Sveriges medlemskab af Nato.

    Det siger han på et pressemøde, skriver Ritzau.

    - Mit budskab er, at Sveriges medlemskab er godt for Sverige, Norden, den baltiske region og for hele Nato. Det er også godt for Tyrkiet, siger han.

    Den præcise tidsplan for besøget er endnu ikke fastlagt.

    Grunden til, at Tyrkiet ikke har givet grønt lys til Sverige endnu, er, fordi de kritiserer landet for at huse medlemmer af den kurdiske terrororganisation, PKK, som man i årevis har forsøgt at bekæmpe i Tyrkiet.

    I dag træder en ny terrorlovgivning i kraft i Sverige, der skal imødekomme Tyrkiet.

  30. SAS fortsætter med at tabe penge og har milliardunderskud

    Af

    Flyselskabet SAS har i sit andet kvartal et nettounderskud på 1,525 milliarder svenske kroner svarende til 980 millioner danske kroner.

    Det viser selskabets halvårsregnskab, der løber fra perioden november 2022 til april i år. Regnskabet er offentliggjort i dag.

    Selskabets underskud er stort set på samme niveau som det tilsvarende kvartal sidste år.

    Det sker, selvom SAS faktisk øgede sin omsætning i kvartalet fra omkring syv milliarder svenske kroner sidste år til knap ni milliarder svenske kroner i år.

    Flyselskabet noterer sig da også en stigning på 36 procent i antallet af passagerer sammenlignet med samme kvartal sidste år.

    - Vi er tilfredse med at se, at den generelle underliggende efterspørgsel på at rejse var sund i kvartalet på trods af økonomisk usikkerhed for samfundet som helhed, siger topchef Anko van der Werff i en skriftlig kommentar til Ritzau.

  31. Budskabet er ikke til at tage fejl af, når Europas ledere i dag mødes i Putins baghave

  32. Russisk guvernør: Ukraine har bombet russisk by hele natten

    Af

    I nat har der været angreb på den russiske by Sjebekino, nær grænsen til Ukraine.

    Det oplyser guvernøren i Belgorod, Vjatjeslav Gladkov, i et opslag på beskedtjenesten Telegram. Han skriver, at angrebene har været mod en privat boligbygning, som efterfølgende brød ud i brand.

    - Sjebekino er under uophørlig beskydning. Klokken 12 i nat, klokken 3.40 og klokken 5.15 skød Ukraines væbnede styrker Grad-missiler mod centrum og udkanten af byen, skriver guvernøren.

    Ifølge Gladkov er der indtil fem sårede efter nattens angreb, heriblandt en politibetjent. Guvernøren skriver, at tre personer er indlagt på hospitalet.

    - Vær så forsigtig som muligt!, skriver han i beskeden.

    Ukraine har ikke kommenteret angrebet endnu.

  33. Kartofler midt på Storebæltsbroen: Fyns politi mistænker bevidst handling og efterlyser vidner

    Her kan man se, hvordan der ligger kartofler i vejkanten på E45 mellem Kolding og Skærup. (Foto: © Thomas Gammeltoft Pedersen)
    Af

    En større mængde kartofler skaber lige nu køkørsel på Storebæltsbroen.

    Omkring klokken 06.30 kom de første meldinger om, at der var tabt kartofler i både øst- og vestgående retning på lavbroen.

    Det kom efter, at tabte kartofler tidligere på morgenen skabte kø på E45 mellem Kolding og Skærup, og det får politiet til at mistænke, at det ikke er et uheld, der er skyld i kartoffelkøerne.

    - Det kunne godt lyde koordineret eller planlagt på en eller anden måde, og det er selvfølgelig en tese, vi arbejder efter”, siger vagtchef ved Fyns Politi, Kenneth Tornkvist.

    Politiet har stoppet én af de lastbilchauffører, som har ‘tabt’ kartofler på vejen mod Sjælland.

    De efterlyser vidner, som har set noget mistænkeligt på Storebælt i retning mod Fyn.

    Politiet kan kontaktes på telefon 114.

  34. Hver tredje solgte bil i maj var en elbil

    Af

    Der er fortsat bedre gang i bilsalget i Danmark i forhold til sidste år, viser tal fra De Danske Bilimportører.

    I alt blev der nyregistreret 14.012 personbiler i maj, og det er en fremgang på 3,82 procent i forhold til samme måned sidste år.

    Af dem var de 4.446 elbiler, hvilket er over dobbelt så mange som samme måned sidste år. Dermed er cirka 32 procent af de solgte personbiler i maj elbiler.

    - Elbilsalget er kommet forrygende ind i 2023. Prisfald har drevet noget af det højere salg, men elbilerne har over tid vundet mere genklang hos danskerne, siger privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer i en skriftlig kommentar til Ritzau.

    Ser man på det overordnede salg af personbiler, har der generelt været tendenser til fremgang i år. Men 2022 var et meget dårligt år for bilsalget, så derfor skal der heller ikke så meget til, påpeger Brian Friis Helmer.

  35. Grønlandsk folketingsmedlem vil have undskyldning fra Danmark i spiralsag

    Af

    Den danske regering bør undskylde over for de tusinder af grønlandske piger og kvinder, som fik opsat spiraler i 1960'erne og 1970'erne uden at have givet samtykke til det.

    Det siger Aaja Chemnitz, folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit, under Folketingets afslutningsdebat i går.

    - Jeg mener, at en undskyldning hører sammen med en erstatning, siger hun.

    Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte tirsdag, at en udredning af sagen nu sættes i gang. Udredningen blev lovet sidste år, men en undskyldning har ikke været på tale.

    Aaja Chemnitz mener, at man godt kan beslutte, at Danmark skal undskylde over for kvinderne, før udredningen er færdig.

    Det skyldes, at 140 kvinder indtil videre har valgt at stævne den danske stat og kræve erstatning.

    - Den her gruppe kvinder har valgt at stævne staten. Det støtter jeg op omkring, og jeg støtter op om, at man ikke venter på, at den udredning falder på plads, siger Aaja Chemnitz under debatten.

    Hør podcastserien 'Spiralkampagnen', hvor DR dykker ned i sagen.

  36. 60 børn er døde af sult og feber på et børnehjem i Sudan

    Af

    Mindst 60 babyer, småbørn og ældre børn er døde i løbet af de seneste seks uger på et børnehjem i Sudans krigshærgede hovedstad, Khartoum.

    Det skriver nyhedsbureauet AP på baggrund af interviews med mere end 12 læger, frivillige, sundhedsansatte og ansatte på børnehjemmet. Nyhedsbureauet har også fremskaffet dokumenter, billeder og videoer, der viser forholdene på børnehjemmet.

    Størstedelen af børnene er døde på grund af mangel på mad eller af feber. Hele 26 børn døde i løbet af to dage i den forgangne weekend, lyder det.

    - Det er en katastrofal situation, siger Afkar Omar Moustafa, der er frivillig på børnehjemmet, i et telefoninterview med AP.

    Ifølge dødscertifikater, fire ansatte og nødhjælpsarbejdere på børnehjemmet, er nogle af de døde børn ned til tre måneder gamle.

    Siden april har der været voldsomme kampe mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe RSF.

  37. Minister anklages for at skjule viden om konkurstruede affaldsværker
  38. Dommerne var efter Tausons serv: 'Måske er jeg blevet vant til mindre turneringer'

  39. Politiet advarer bilister om tabte kartofler på Storebæltsbroen

    Af

    Bilister på Storebæltsbroen bliver her til morgen opfordret til at køre forsigtigt, fordi en lastbil har tabt nogle kartofler på vejbanen.

    Derfor er der risiko for glat føre, meddeler Fyns politi på Twitter. Hastigheden er sat ned til 50 km, og derfor må bilister regne med lidt kø.

    - Større mængde tabte kartofter på Lavbroen over Storebælt. Kør meget forsigtigt - glat, skriver politiet på Twitter.

    Kartoflerne ligger i både vestlig og østlig retning på Lavbroen på Storebælt.

    Det er uvist, hvad tidshorisonten for oprydningsarbejdet er.

    Fyns Politi vil gerne tale med vidner, som har set en lastbil tabe kartoflerne.

    - I den forbindelse efterlyser vi vidner, som har set en lastbil tabe/læsse kartofler af. Ring 114. Oprydning pågår på broen, hvor der er nedsat hastighed til 50 km/t. Let kø må påregnes, lyder det fra politiet.

    Et andet sted i landet er der også tabt kartofler på vejbanen. Der er tale om E45 fra motorvejskryds Kolding mod motorvejskryds Skærup.

    - Kartoffel gate! Tabte kartofler giver problemer to steder i landet. På Storbæltsbroen er der tabt kartofler på Lavbroen og på E45 i nordgående retning er motorvejen stadigvæk spærret mellem mtv. kryds Kolding og mtv. Skærup. Der fjernes kartofler fra kørebanen, skriver P4 Trafik på Twitter.

  40. Årets første sommerdag bliver tør og solrig

    Først på dagen vil det fortsat være mest blæsende ved Vestkysten som her ved Vorupør havn, men senere går vinden i nord. Foto: Aase Hansen
    Af

    Det stabile vejr fortsætter på sommerens første dag, selvom man mod sydvest og sydøst vil opleve en mere skyet start på dagen.

    Fra middag vil det klare op og være næsten skyfrit i hele landet.

    Temperaturen når et niveau mellem 16 og 20 grader. Det bliver fortsat køligst mod vestvendte kyster, da det er fra det verdenshjørne, vinden kommer fra først på dagen.

    Senere skifter vinden mod nord, og dagen igennem vil det være med en svag til jævn styrke. Ved kysterne op til hård vind.

  41. Sort plet på vores grønne selvbillede: Tal afslører, at Danmark er blandt verdens værste klimasyndere
  42. Repræsentanternes Hus stemmer for aftale om gældsloftet. Nu mangler der kun et sidste skridt
  43. Straffesager blev tabt på gulvet efter myndighedssvigt: Nu vil regeringen ændre loven

  44. Tre meldes døde efter angreb i det østlige Kyiv - to børn blandt ofrene

    Af

    Tre personer meldes døde og syv såret i angreb, der har ramt det østlige Kyiv i Ukraine i nat. Det oplyser byens myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Ifølge Kyivs militære administration er to af de døde børn, skriver de på beskedtjenesten Telegram.

    Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, skriver på Telegram, at redningshold har slukket ild som følge af angrebene. Ifølge ham er en klinik blevet ramt.

    Luftalarmerne var i gang i omkring én time.

    Angrebet er nummer 18 rettet mod Kyiv på en måned.

  45. Voldsomme naturbrande i Canada står ikke til at slukke - forventes at brede sig yderligere

    • Der er stadig ikke kontrol over de voldsomme naturbrande, der siden weekenden har hærget i det østlige Canada. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
    • Hundredvis af brandmænd har i dagevis kæmpet for at slukke ilden. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
    1 / 2
    Af

    En række naturbrande i det sydøstlige Canada, der siden weekenden har sendt tusindvis af canadiere ud af deres hjem, forventes i de kommende dage at brede sig yderligere.

    Det skriver The Guardian. Ilden fra de tilsammen 13 naturbrande har allerede tilbagelagt mere end 20.000 hektar land forkullet i Nova Scotia. Flere end 18.000 indbyggere er evakueret fra provinsen.

    Ilden har fået gode forhold af tørt vejr, høje temperaturer og varme vinde. Det forventes at fortsætte resten af ugen, hvor temperaturerne kan komme op på 30 grader, og dermed får ilden optimale forhold.

    Brandmænd har brugt mange kræfter i forsøget på at slukke branden siden søndag, og de har blandt andet fået hjælp af helikoptorer, men gennem fire dage har det ikke været tilstrækkeligt.

    Den provinsielle minister for naturressourcer i Nova Scotia, Tory Rushton, understreger, at situationen ser ud til kun at blive værre.

    - Alt det, der skal til for at få den perfekte storm, er der, siger han ifølge The Guardian.

  46. For tre uger siden talte hun grønlandsk på talerstolen: 'Hold da op, sikke en krænkelse'

    Af

    Det er næsten tre uger siden, det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam skabte stor debat ved at insistere på at tale grønlandsk fra Folketingets talerstol.

    I dag kommenterede hun så selv episoden, da hun under Folketingets afslutningsdebat holdt et indlæg om manglen på diskussioner om netop Grønland under debatten.

    - Der bliver diskuteret grundvand, vindmøller, ældrepleje, sygeplejersker, vandkraft, arbejdskraft, kunstig intelligens, frihed, forsvar og meget mere.

    - Men midt i disse afgørende debatemner er der en alarmerende stilhed i forhold til emnet Grønland, sagde hun.

    Derefter remsede hun en række ting op, der ifølge hende ikke fungerer godt nok i Grønland og i forholdet mellem Danmark og Grønland.

    - Trods åbne høringer i grønlandsudvalget, undersøgelser og større debatter har vi endnu ikke hørt mere om dette til dagens folketingsdebat.

    - Men hold da op, sikke en krænkelse, at jeg talte noget andet end dansk fra talerstolen, lød det lettere sarkastisk.

  47. Annas overgang til voksenlivet gik galt: I dag er hendes familie splittet op

  48. Nasa-panel har fået 800 UFO-henvendelser: Kun få er svære at forklare

    Af

    Spørgsmålet om udenjordisk liv er et felt indhyllet i mystik og mange teorier.

    Men ifølge det Nasa-panel, der sidste år sommer blev sat til at studere såkaldte uidentificerede luftfænomener, så er der altså ikke nogle konkrete beviser endnu, skriver BBC.

    Det er til trods for, at de har fået omkring 800 henvendelser. Kun 2-5 procent af dem havde dog elementer, der kunne beskrives som "anormale", fortalte panelmedlem Sean Kirkpatrick.

    Panelet rummer 16 eksperter, der i dag fortalte om deres arbejde hidtil, før de udgiver deres resultater i slutningen af juli. Det fortalte panelets formand, David Spergel, på mødet i Nasas hovedsæde i Washington DC.

    Nasa-undersøgelsen er ikke den samme som den undersøgelse fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, af uidentificerede luftfænomener dokumenteret i de seneste år af militære fly og analyseret af amerikanske forsvars- og efterretningsofficerer, skriver Reuters.

  49. Eksperter, fagfolk og patienter: Kommuner svigter, når unge med sindslidelser fylder 18 år 

  50. Færge til Bornholm forventer markante prisstigninger næste år

    Af

    Næste år kan folk, der skal til og fra ferieøen med Bornholmslinjen, forvente at skulle grave en del dybere i lommen, end de har skullet hidtil.

    Næste år forventer færgeovergangen nemlig at hæve priserne med 27 procent. Det fremgår af dagsorden for et møde i Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm i morgen, skriver Ritzau.

    Prisstigningen skyldes blandt andet inflationen og en "eksplosiv stigning i oliepriser". Det fortæller kommunikationschef og kontaktperson for Bornholmslinjen Jesper Maack.

    I morgen skal Molslinjen - selskabet bag - præsentere sejlplaner og priser for 2024.

    Kontaktrådet for Trafikbetjening af Bornholm skal derefter tage stilling til, om planerne for Bornholmslinjen kan anbefales til Transportministeriet.

    Prisstigningen forventes ikke at komme til udtryk på den enkelte billetpris som sådan. I stedet bliver andelen af billigere og dyre billetter reguleret, så der kommer færre af førstnævnte, siger Jesper Maack.

    Bornholmslinjen har ruter mellem Rønne og Ystad, Rønne og Køge, Rønne og Sassnitz.

Mere fra dr.dk