I en ny BBC-dokumentar hævder Storbritanniens tidligere premierminister Boris Johnson, at Ruslands Præsident, Vladimir Putin, skulle have truet med at sende et missil efter ham.
I Kreml ruller de med øjnene og mener, det er det pure opfind.
- Det er løgn, er meldingen fra Kreml om anklagerne mod præsident Putin.
Ifølge Boris Johnson skulle Putin være kommet med truslen under en telefonsamtale, kort inden Rusland 24. februar invaderede Ukraine.
- Han truede mig på en måde på et tidspunkt og sagde: "Boris, jeg vil ikke skade dig, men med et missil vil det kun tage et par minutter", eller sådan noget, siger Boris Johnson i dokumentaren.