Michelangelo, Rodin, Takamura, Kollwitz og Savage - fem store kunstnere fra forskellige tidspunkter i historien.
En del af deres arbejde er nu blevet til et kunstværk, som udstilles i Stockholm under navnet 'Den Umulige Statue'.
En kunstig intelligens - eller AI - er nemlig blevet fodret med billeder af skulpturer af de fem kunstnere og har ud fra den information skabt et helt nyt værk, som nu er på udstilling på Teknologimuseet i den svenske hovedstad.
Ifølge kunstmarkedswebstedet Artnet er det verdens første statue fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens, skriver Ritzau.
- Dette er en ægte statue skabt af fem forskellige mestre, som aldrig ville have været i stand til at samarbejde i det virkelige liv, siger Pauliina Lunde, der er talsperson for Sandvik, ifølge Ritzau.