Kurdiske styrker har nedkæmpet Islamisk Stat efter angreb på fængsel

Efter seks dage med hårde kampe har de sidste krigere fra Islamisk Stat overgivet sig i den syriske by Hasaka.
Der angreb de et fængsel, hvor en lang række medlemmer af terrorbevægelsen sad indespærret.
Kampene har kostet mindst 200 Islamisk Stat-medlemmer og fanger livet, mens i hvert fald 30 soldater er blevet dræbt, har myndigheder i regionen ifølge Ritzau oplyst.
Det er de kurdisk-ledede De Syriske Demokratiske Styrker, der kontrollerer området og derfor bekæmpede angrebet fra Islamisk Stat.