Engbrandbægeren tiltrækker cirka 200 insektarter med sine solgule blomster. Den kan blive op til én meter høj, og så er den yderst giftig for køer og heste.
For et par år siden mistede den vestjyske kvægavler Kristian Gade otte af sine køer, efter de havde spist af den giftige plante.
Engbrandbægeren vokser i store dele af landet og findes ofte i vejkanter, på skråninger og på græssede enge. Derfor foreslår Kristian Gade, som også er formand for Holstebro-Struer Landboforening, at engbrandbægeren skal bekæmpes i lige så høj grad som bjørnekloen.
- Vi skal finde en afbalanceret model, hvor vi har husdyr, der ikke kommer til at æde noget, de bliver forgiftet af, og samtidig skal vi håndtere biodiversiteten på bedst mulig vis, siger han.
Men det er ikke muligt med den nuværende lovgivning, forklarer Hans Christian Karsten, som er chefkonsulent i Miljøstyrelsen.
- Modsat bjørnekloen hører engbrandbægeren hjemme i den danske natur. De regler, der gælder for bekæmpelse af bjørnekloen, gælder derfor ikke for engbrandbægeren, siger han.