De seneste to uger er to kvinder i 30'erne og to mænd i 40'erne døde med covid-19.
Det kan man læse i den ugentlige rapport fra Statens Serum Institut (SSI).
En af kvinderne og en af mændene havde andre underliggende sygdomme.
I Danmark er der kun meget få coronasmittede personer under 50 år, der indtil videre er døde.
Ifølge tal fra SSI er der i alt fire smittede i 40'erne, der er døde, og fem i 30'erne.
I alt 1623 er konstateret døde med coronavirus i Danmark.