Danmarks første kvindelige ambassadør og kvindesagsforkæmper Bodil Begtrup får i dag en plads opkaldt efter sig i hjembyen Nyborg.
Efter 2. Verdenskrig blev Bodil Begtrup formand for FN's kvindekommission, hvor hun var med til at sikre, at kvinders rettigheder blev skrevet ind i FN's menneskerettighedserklæring i 1948.
Året efter blev hun - som første kvinde - udnævnt til ambassadør for Danmark. Det blev hun i Island.
1951 var hun blandt de første kvinder, der blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.
Pladsen i Byparken i Nyborg bliver navngivet på Bodil Begtrups 120 års fødselsdag.
Hun døde i 1987.
