I dag bliver de første doser af de skrottede vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson stukket i skulderen på 20 frivillige - og senere vil mange følge trop. Indtil videre har 12.000 skrevet sig op til at få en indsprøjtning.
Den frivillige vaccineordning kommer til at skabe et unødvendigt pres på det offentlige sundhedssystem, lyder det fra Dansk Selskab for Almen Medicin, der er det lægefaglige selskab for de alment praktiserende læger.
Mange, der får vaccinerne, kommer til at opleve bivirkninger, siger Anders Beich, der formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, til DR Nyheder.
- Cirka halvdelen af dem, som bliver vaccineret, de vil få hovedpine efterfølgende. Det er helt almindeligt, og problemet med det er, at det kunne ligne starten på de alvorlige problemer med blodpropper, som vi skal finde.
- Sundhedsvæsenet har jo kun en vis kapacitet, og det betyder, at der for eksempel er nogle ældre mennesker med alvorlige sygdomme, der kommer til at vente, tiføjer han.