Landsret fastholder dom i ghetto-sag: Lejere må godt opsiges
En gruppe opsagte lejere kommer nok ikke til at vende tilbage til deres tidligere boliger i boligområdet Nøjsomhed i Helsingør.
For Østre Landsret har i dag slået fast, at lejerne ikke er blevet opsagt på et ulovligt grundlag, skriver Ritzau.
Beboerne mente ellers, at de var blevet diskrimineret som følge af ghettoloven fra 2018, da de blev bedt om flytte fra deres lejlighed i 2020.
Det blev de som en direkte konsekvens af, at Nøjsomhed i 2018 kom på regeringens liste over parallelsamfund, der dengang var kendt som ghettolisten. Det gjorde blandt andet, at man kunne opsige lejere for atændre beboersammensætningen.
Retten har derfor skullet afgøre, om helhedsplanen og udvælgelsen af opgange var udtryk for direkte eller indirekte diskrimination på grund af etnisk oprindelse.
Lejerne er blevet flyttet til andre boliger, mens to af dem har fået permanent genhusning. Men med dommen står det altså klart, at de fem resterende familier ikke kommer til at flytte tilbage.
Landsretten har afgjort syv sager om opsagte beboere, men oprindeligt fik knap 100 familier i Nøjsomhed-bebyggelsen besked på at flytte.