Seneste Nyt

Listen over ledige stillinger skrumper: Danske virksomheder har bedre held med rekrutteringen

Af

Der er blevet færre jobannoncer at skimme igennem, hvis man leder efter job på det private arbejdsmarked.

I første kvartal af 2023 var der 57.700 ledige stillinger i det private, hvilket er et fald på 17,1 procent sammenlignet med samme periode året forinden.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Selvom man som jobsøgende umiddelbart har fået færre valgmuligheder, er det alligevel positivt, at der er færre ledige stillinger, forklarer seniorøkonom i Dansk Erhverv Kristian Skriver til Ritzau.

Udviklingen indikerer nemlig, at danske virksomheder, der længe har haft svært ved at rekruttere arbejdskraft, nu igen har bedre held med at besætte ledige stillinger.

- Det er godt, fordi i en lang periode har det været nødvendigt for virksomheder at sige nej til ordrer, fordi de ikke kunne skaffe arbejdskraft.

Nyheder

  1. Folketinget lægger Samsam-kommission i graven: 'Hvis danskerne havde indsigt i sagen, var de endt på samme konklusion'
  2. 691 medarbejdere er fyret fra slagteri, men virksomhederne står i kø
  3. Klimaprofessor med kølig besked ovenpå den forestående tørke: Vi bevæger os ind i et nyt regime uanset hvad

  4. Dansk statsborger løsladt efter at have været fængslet i Iran

    Af

    En dansk statsborger, der har været fængslet i Iran, er løsladt.

    Det bekræfter Udenrigsministeriet overfor DR.

    - Udenrigsministeriet har i tæt samarbejde med andre myndigheder lagt et stort stykke arbejde i at få danskeren udleveret og har ydet konsulær bistand gennem hele forløbet, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig kommentar.

    - Da der er tale om en personsag, kan jeg ikke gå i nærmere detaljer om sagen.

    Udenrigsministeren siger videre, at løsladelsen sker efter samarbejde med andre stater, herunder Belgien.

    Den belgiske regering har ifølge Reuters skrevet i en udtalelse, at den danske statsborger har været fængslet siden november 2022 i forbindelse med demonstrationer for kvinderes rettigheder i landet.

    Den belgiske premierminister, Alexander de Croo, bekræfter, at flere europæiske fanger er blevet løsladt. En talsperson for den belgiske regering bekræfter overfor Reuters, at Iran i stedet har fået udleveret Asadollah Assadi.

    (Foto: © (Skærmbillede))

    I sidste uge udleverede Iran en belgisk nødhjælpsarbejder, og i denne omgang er det foruden danskeren to østrigsk-iranere, der er blevet del af fangeudvekslingen.

    Assadi blev dømt i belgien i 2021 i forbindelse med et planlagt bombeangreb, der blev forhindret i Frankrig. Han fik en dom på 20 års fængsel, skriver Reuters.

  5. AI-boom: Kan kunstig intelligens snart stjæle dit job?

  6. Jobtal i USA for maj viser gevaldigt hop

    Af

    Der blev i maj skabt 339.000 arbejdspladser i USA uden for landbruget, og det er langt over forventningen, skriver Reuters.

    Det gør endnu en rentestigning i juni sandsynlig - og det plejer at smitte af på andre lande, herunder Danmark.

    - På trods af de mange rentestigninger, fortsætter jobvæksten i et højt tempo, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri til Ritzau.

    Renten i USA er i løbet af det seneste år blevet hævet kraftigt for at lægge en dæmper på den høje inflation.

    Seniorøkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv hæfter sig ligeledes ved, at USA's arbejdsmarked stadig er stærkt trods bankkriser og fyringsrunder i tech-virksomheder.

    - Der er ikke tydelige tegn på, at tempoet på det amerikanske arbejdsmarked går ned i gear, som man ellers drømmer om, skriver han i en kommentar til Ritzau.

  7. Rigspolitiet tilbagekalder yderligere to advarsler i forbindelse med minksagen

  8. Svensk regering nægter at bruge ny terrorlov til at standse demonstrationer

    Af

    Sveriges nye terrorlov kan ikke bruges til at forhindre ytringer. Det siger den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer ifølge Ritzau.

    Meldingen kommer, efter Fahrettin Altun, som er talsperson for Tyrkiets præsident, på Twitter har skrevet, at Sverige bør bruge terrorloven til at standse en demonstration på søndag.

    Tyrkiet ønsker konkret, at PKK-medlemmer ikke skal have lov at deltage i demonstrationen, som er rettet imod et svensk Nato-medlemskab.

    Men det nægter den svenske regering altså, siger justitsministeren. Han kan dog ikke afvise, at demonstrationen bliver standset.

    - Vores love er udformet sådan, at de vurderinger ikke foretages af regeringen, men af de ansvarlige myndigheder, så dem kan jeg henvise til, siger Gunnar Strömmer ifølge Ritzau.

    PKK er en kurdisk gruppe, der kæmper for en uafhængig stat for det kurdiske mindretal i Tyrkiet. Gruppen er stemplet som en terrorgruppe af Tyrkiet, USA og EU.

  9. Krigen i Ukraine gør nordisk flyøvelse ekstra vigtig

  10. Spanske biskopper finder beviser mod 728 seksuelle krænkere i den katolske kirke

    Af

    På en konference for katolske biskopper i Spanien har kirkesamfundet i dag offentliggjort dele af en rapport om seksuelle krænkelser i kirken.

    Heri fremgår det, at der er fundet beviser for, at 728 personer i den katolske kirke har begået seksuelle krænkelser eller overgreb siden 1945.

    Det skriver AP. I undersøgelsen indgår 927 personer, som har aflagt vidnesbyrd, og som ifølge nyhedsbureauet er ofre for overgreb.

    Ifølge Spaniens katolske kirke er 83 procent af ofrene mænd, og det samme er 99 procent af gerningsmændene. Flere end 60 procent af de sidstnævnte er nu døde.

    Ifølge kirken skete 75 procent af overgrebene inden 1990. Halvdelen af dem, der stod bag overgrebene, var præster. Resten var ansatte af kirken.

    Spaniens katolske kirke bliver ved med at indsamle vidnesbyrd, lyder det. Derfor kan det forventes, at tallet senere bliver opjusteret, skriver AP.

    De vidnesbyrd, der indgår i denne rapport, er indhentet fra omkring 200 "kontorer for beskyttelsen af mindreårige" rundt omkring i Spanien, som den katolske kirke tog initiativ til at oprette i 2019. Ifølge avisen El Pais er det reelle tal derfor langt højere.

  11. Mangel på regn har udtørret jorden hos planteavler: "Det er ved at gå rigtig galt"

  12. Bed betjent i armen: Cykeltyv skal fem måneder i fængsel

    Af

    En tyv fik ingen cykel med sig, da han forsøgte at skære låsen op på en elcykel i en parkeringskælder i Aarhus i april.

    I stedet har han nu fået en straf på fem måneders ubetinget fængsel for det, der udspillede sig bagefter. Det skriver Østjyllands Politi.

    Episoden udviklede sig, da en patrulje efter tip fra en borger anholdt den 22-årige mand, som blev sat ind på bagsædet af politibilen. Her blev han ifølge politiet aggressiv og råbte skældsord af betjentene.

    Han bed den ene betjent så hårdt igennem tøjet, at der gik hul i huden på hendes arm, og hun måtte behandles på skadestuen. Hun kom ikke alvorligt til skade.

    Den 22-årige er dømt for to cykeltyverier samt vold og fornærmelig tiltale mod en polititjenestemand.

    Han har erkendt forholdene, men forklarede i retten, at han følte sig uretfærdigt behandlet af politiet og derfor var blevet vred og opfarende. Han ankede dommen, skriver Østjyllands Politi.

  13. Ørsted indgår stor aftale om havvindmøller langs Irlands kyst

    Af

    Det danske energiselskab Ørsted og den irske pendant ESB har indgået en aftale om at udvikle havvindmølleprojekter langs Irlands kyst.

    Samarbejdet kan potentielt udmøntes i op til 5 GW vedvarende energi samt tilhørende projekter inden for vedvarende brint, skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

    Til sammenligning har Danmark i dag havvindmølleparker med en kapacitet på 2,3 gigawatt. En gigawatt kan som udgangspunkt give strøm til en million husstande, skriver Ritzau.

    Målet er ifølge Ørsted at bidrage til at indfri den irske regerings 2030-mål om at installere 7 GW havvind og på sigt opnå en nettoudledning på nul.

    - Vi har allerede en stærk irsk portefølje inden for landvind og glæder os til sammen med ESB også at komme i gang med det irske havvindmarked, siger Duncan Clark, Ørsteds landechef for Irland og Storbritannien.

  14. Københavns Byret: Nogle videoer fra skyderiet i Field's holdes hemmelige

    Af

    Nogle af videoerne fra skyderiet i Field's i København i 2022, hvor tre personer blev dræbt, vil ikke blive vist for tilhørerne i retssagen.

    Det har en dommer i Københavns Byret afgjort i dag, skriver Ritzau.

    Det er tilhørere og eksempelvis journalister, der ikke kommer til at få videoerne at se.

    Årsagen er, at der både ses døde og sårede i videoerne, og at personerne på videoerne ikke kan forsvare sig i retten.

    Andre videoer vil dog blive vist. Blandt andet en video, der viser, hvordan den tiltalte mand ankommer til shoppingcenteret, inden skyderierne er begyndt.

  15. Undgå svindel på sms: Her er 6 råd til at lure de falske beskeder

  16. Coop vil presse leverandører til at sænke fødevarepriserne

    Af

    Supermarkedskoncernen Coop vil presse sine leverandører til at sænke priserne på fødevarer hurtigst muligt.

    Det skyldes ifølge koncernen, at indkøbspriserne er skyhøje og fortsætter med at stige, til trods for at priserne på råvarer, energi og transport er lavere nu end for et år siden. Det skriver dagligvarehandlen.dk ifølge Ritzau.

    Over for mediet siger kommerciel direktør Jeff Salter, at man er klar til at "gå meget langt over for dem, der ikke er lydhøre og rimelige".

    - Ultimativt, så kan det indebære, at vi fjerner nogle produkter fra vores butikker. Det kan også indebære, at vi stopper nogle kampagner, siger han til Ritzau.

    Over det seneste år har Coop brugt mange ressourcer på at regne prisstigningerne efter, for at undersøge om de var begrundet i reelle omkostningsstigninger. Det var de langt hen ad vejen.

    - Nu ved vi så også, at en række af de samme priser falder. Og så skal vi selvfølgelig have den samme klarhed, og det skal have konsekvenser for priserne, siger Jeff Salter til Ritzau.

    Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan de høje priser fra leverandører skyldes, at de sidder fast i nogle lange og dyre energikontrakter. Det kan medføre en vis forsinkelse i prisstigningerne.

    Jeff Salter forklarer, at det også er noget, man er helt bevidst om i Coop.

  17. Fransk minister fordømmer 'meget aktivistisk' Djokovic-budskab

  18. Globale fødevarepriser falder til laveste niveau i to år: Kan få betydning for danske forbrugere

    Af

    De globale priser på fødevarer faldt i maj med 2,6 procent sammenlignet med april. Priserne ligger nu samlet set på det laveste niveau i to år.

    Det viser verdensprisindekset fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Fødevarepriserne er samlet set faldet i 13 af de seneste 14 måneder. Faldet gælder dog ikke alle fødevaregrupper.

    Mens priserne på vegetabilske olier, korn og mejeriprodukter er faldet med mellem tre og ni procent siden april, er varer som sukker og kød steget en smule.

    Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre mener, at der er tale om "et helt vildt fald", der kan ende med at få en betydning for de danske forbrugere.

    - De danske forbrugere har oplevet, at fødevarepriserne er blevet markant dyrere det seneste år. Men dagens tal efterlader håb for, at det igen kan blive billigere for danskerne at fylde indkøbskurven, siger han til Ritzau.

    Han understreger dog, at der ikke er en komplet sammenhæng mellem de globale priser og forbrugerpriser i Danmark.

  19. Flere specialskoler mangler elevråd: ’Kæmpe udfordring, hvis de ikke lærer, at deres stemme tæller’

  20. 55-årig støtte- og kontaktperson dømt for sex med 17-årig pige

    Af

    En 55-årig mand har i dag i Retten i Nykøbing Falster tilstået at have haft samleje med en daværende 17-årig pige, som han var kommunalansat støtte- og kontaktperson for.

    Samlejet fandt sted en enkelt gang i mandens hjem, skriver Ritzau.

    - Jeg er forfærdeligt ked af det over for de mennesker, jeg har svigtet med det, jeg har gjort. Det er ene og alene mit ansvar. Jeg skulle have gjort det rigtige, sagde han i retten.

    Manden blev idømt fire måneders ubetinget fængsel og fik frakendt retten til at arbejde med børn og unge i fem år. Derudover skal han betale 50.000 kroner til pigen.

    Manden var lærer på en skole for udfordrede børn, hvor han lærte pigen at kende, som knyttede sig til ham. På et tidspunkt erklærede pigen sin kærlighed til ham, og manden følte en forpligtelse over for hende.

    - Det at redde hende var en utroligt vigtig mission for mig. Bevidstheden om at jeg var den eneste, der kunne hjælpe hende, gjorde, at det ikke var et spørgsmål om, at jeg kunne lade være, forklarede han i retten.

  21. Talsperson for utilfredse vognmænd: 'Der kommer flere aktioner'

    Af

    I går vedtog Folketinget den omstridte kilometerafgift på lastbilkørsel - men sagen slutter tilsyneladende ikke her for vognmændene.

    - Man kan sige, at der står 1-0 til modparten. Men lad os se, hvordan det ser ud senere, siger Jakob Forman, talsperson for de utilfredse vognmænd, til Radio4.

    Han fortæller mediet, at vi ikke har set det sidste til vognmændene.

    - Vi har bestemt ikke overgivet os. Der kommer flere aktioner. Du får ikke at vide, hvad vi har planlagt i dag. Vi skal have afholdt nogle møder, hvor vi skal have samlet folk, siger han til Radio4's journalist.

    Torsdag blev en 57-årig chauffør sigtet for at have læsset kartofler af på Storebæltsbroen, fordi han ville skabe opmærksomhed om afgiften.

    Jakob Forman bakker ikke op om ulovligheder, men oplever, at mange vognmænd står i en desperat situation.

    - Jeg har forståelse for, at desperationen efterhånden er så stor. Den nye lov føles i vognmandsbranchen som et overgreb fra administrationen og regeringen, siger han til Radio4.

  22. Guvernør: To dræbt i ukrainsk angreb mod Rusland

    Af

    Guvernøren i den russiske region Belgorod siger, at to personer er blevet dræbt, og to er såret, efter ukrainske styrker har beskudt en vej i byen Maslova Pristan nær grænsen til Ukraine.

    - Fragmenter fra granaterne ramte passerende biler. To kvinder kørte i en af dem. De døde af deres skader på stedet, siger guvernøren Vyacheslav Gladkov ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Oplysningerne er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

    Det samme gælder flere andre angreb, som de russiske myndigheder anklager Ukraine for i dag.

    Guvernøren i Bryansk-regionen, der ligger nordvest for Belgorod, siger, at Ukraine har angrebet en landsby nær grænsen. Fire huse har fået skader, men ingen mennesker er kommet noget til, lyder det.

    Samtidig oplyser en embedsmand, som Rusland har indsat i Zaporizjzja i det sydlige Ukraine, at ukrainsk militær har ramt en 'hospitalslejr' i regionen. Skaderne efter angrebet er ved at blive afklaret, skriver embedsmanden ifølge Reuters på beskedtjenesten Telegram.

  23. Fem er anholdt efter dødsfald i Albertslund

    Af

    Politiet har siden klokken lidt over seks i morges undersøgt omstændighederne bag et dødsfald i Albertslund.

    Dødsfaldet er sket på Holsbjergvej, skriver Vestegnens Politi på Twitter.

    Fem personer er foreløbig anholdt, og deres mulige rolle undersøges, lyder det.

    Politiet kan for nuværende ikke give yderligere information.

  24. Disse fire private selskaber har fået 1,3 mia. kroner for hjælp til nye ejendomsvurderinger

  25. Kineserne havde det rekordvarmt i maj

    Af

    Temperaturen har den seneste måned været rekordhøj i Kina, hvor temperaturerne har nået eller overgået alle tidligere målinger for maj måned.

    Det siger vicedirektør for Kinas nationale klimacenter, Gao Rong, på et pressemøde i dag, skriver The Guardian.

    De høje temperaturer i maj kommer oveni et år med stigende temperaturer og uregelmæssigt vejr i Kina.

    Det ser ikke ud til, at kineserne kan se frem til mere svalt vejr lige foreløbig. De næste tre dage forudser vejrudsigterne, at det sydlige Kina kan blive ramt af temperaturer over 35 grader, nogle steder over 40.

    Det forventes, at elnettet flere steder bliver sat under pres på grund af efterspørgslen på aircondition, særligt i storbyer som Shanghai, skriver The Guardian. I Shanghai blev der i maj målt 36,1 grad. Rekorden indtil da lød rekorden på 35,7 grader, som blev målt i 2018.

  26. USA vil åbne diplomatisk kontor i Nordnorge

    Af

    Amerikanerne vil åbne et diplomatisk kontor i Tromsø i Nordnorge.

    Det fortæller USA's udenrigsminister, Antony Blinken, under sit besøg i Norge i dag, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

    Kontoret i Tromsø, der ligger nord for Polarcirklen, bliver den nordligste diplomatiske mission, USA råder over.

    Placeringen i Tromsø understreger betydningen, som Arktis har fået både med hensyn til sikkerhed og klima, lyder det.

    - Vores tilgang er, at vi vil sørge for, at Arktis forbliver et sted med fredfyldt samarbejde. Det er et sted, som bliver stadig mere udfordret, og som det er vigtig at beskytte, og det er vi fast besluttet på at gøre, siger Antony Blinken.

    I 2020 åbnede USA et konsulat i Grønlands hovedstad, Nuuk, som ligger lidt syd for Polarcirklen.

  27. Flertal i Folketinget afviser kommission om Samsam-sagen

    Af

    Sagen om den terrordømte Ahmed Samsam bliver ikke undersøgt af en kommission.

    Det står klart, efter Folketinget i dag stemte et forslag om en kommissionsundersøgelse af sagen ned.

    Ahmed Samsam afsoner en dom for at have tilsluttet sig en terrorgruppe på rejser til Syrien. Men ifølge DR's oplysninger arbejdede han for først PET og siden FE på turene.

    Flere partier havde ønsket at få sagen undersøgt i en kommission, men forslaget blev afvist af et flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti.

    Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, sagde fra talerstolen, at han undrer sig over regeringens modvillighed til at få sagen undersøgt.

    - Det her handler ikke om, hvorvidt Ahmed Samsam er en skidt fyr. Det her handler om, at jeg til hver en tid vil forsvare Samsams ret til at få en retfærdig retssag. Det handler om fuldstændig fundamentale retsprincipper, sagde han.

  28. Japans fødselsrate sætter ny bundrekord

    Af

    Japanerne er langsomt i gang med at afvikle sig selv.

    Nye tal fra Japans sundhedsministerium viser, at fødselsraten i 2022 faldt for syvende år i træk.

    Hver japansk kvinde føder nu i gennemsnit 1,2565 barn. Dermed er den hidtidige bundrekord fra 2005 blev slået. Fødselsraten skal ligge på 2,07, hvis Japan skal have en stabil befolkningstilvækst, skriver Reuters.

    Den japanske regering har længe erkendt, at landet har kurs mod en demografisk katastrofe med en hastigt aldrende befolkning.

    Premierminister Fumio Kishida har planer om at bruge et trecifret milliardbeløb i danske kroner på at støtte japanske forældre, så de kan blive motiveret til at få nogle flere børn.

  29. Dagens smash i Paris: Stjerner falder som fluer på Runes vej til finalen

  30. Barnets Lov er vedtaget i Folketinget

    Af

    Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget lovforslaget om Barnets Lov.

    Regeringen stemte for sammen med SF, De Konservative, Enhedslisten og De Radikale.

    Til gengæld stemte både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne imod, skriver Ritzau.

    Barnets Lov, der nu er vedtaget, er en udløber af aftalen 'Børnene Først', der blev indgået i 2021 under den daværende S-regering.

    Flere organisationer har tidligere advaret om, at loven risikerer at svække børns retssikkerhed og kompromittere menneskerettighederne, fordi den skulle gøre det muligt at bortadoptere børn, inden de er født, uden forældrenes samtykke.

  31. Politiet vil undersøge, om Bandidos kan opløses
  32. Regeringen er tavs om krænkelse af menneskerettigheder i Emmas voldtægtssag

  33. Pas på, når du griller i weekenden: Risikoen for brand stiger

    Af

    Det kan være klogt at holde ekstra øje med gnister og flammer fra grillkul og ukrudtsbrænderen i weekenden - og måske endda ty til gasgrillen og klare ukrudtet på alle fire.

    Risikoen for brandfare ser nemlig ud til at blive "meget høj" flere steder i landet, hvor naturen er knastør, i weekenden, viser brandfareindekset. Det betyder, at antændelse ved glød eller mindre flamme sker meget nemt.

    - Gnister og flammer kan i forbindelse med det meget tørre og varme vejr let risikere at tænde en brand i for eksempel carporten, hækken eller endnu værre inde hos naboen, siger sekretariatschef for Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, til Ritzau.

    Han vurderer dog, at der indtil nu ikke er noget, der indikerer, at det er nødvendigt at indføre et afbrændingsforbud nogen steder i landet, skriver Ritzau.

    - Vi er ikke der, hvor forbud er det næste skridt, men vi informerer og minder folk om, at vi er gode mennesker, og at vi skal hjælpe hinanden med at få styr på de her ting, siger han.

  34. Styrelse skal undersøge anklage mod Gadejuristen og Nanna Gotfredsen

    Af

    Social- og Boligstyrelsen skal nu undersøge en anklage om uacceptabel brug af offentlige midler i organisationen Gadejuristen.

    Organisationen har i årtier ydet retshjælp og støtte til udsatte mennesker.

    Det er Social-, bolig- og ældreminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der nu har bedt styrelsen undersøge Gadejuristens brug af penge i den periode, Nanna Gotfredsen var leder af organisationen, skriver Radio4 på baggrund af et svar fra ministeren til Socialudvalget.

    Nanna Gotfredsen sidder i dag i Folketinget for Moderaterne.

    Radio4 har tidligere afdækket flere historier om Gadejuristen, blandt andet at organisationen i 2020 brugte over 88.000 kroner til at købe en trehjulet kabinescooter, en såkaldt tuktuk.

    Den skulle ifølge Gadejuristen bruges til Folkemødet på Bornholm, men blev placeret hos Gotfredsens daværende kæreste på Bornholm, der har fortalt radioen, at han brugte den privat.

    Nanna Gotfredsen skriver til Radio4, at hun er glad for, at der igangsættes en undersøgelse.

    - Efter min bedste overbevisning er regnskaberne i min tid som leder i Gadejuristen, dvs. frem til primo 2021, blevet håndteret, som de skal, og jeg ser frem til, at der nu kommer fuld klarhed i sagen, skriver hun.

  35. Enigt Folketing: Danmark skal kunne opsige aftale om dobbeltbeskatning med Rusland

    Af

    Alle Folketingets partier har i dag stemt for og vedtaget et lovforslag, der gør det muligt for Danmark at opsige en aftale om dobbeltbeskatning med Rusland, skriver Ritzau.

    Regeringen stillede forslaget, efter at Rusland 14. februar blev optaget på EU's sortliste over skattely. Lande på sortlisten lever ikke op til EU's kriterier om skattegennemsigtighed, fair beskatning og implementering af nationale skattestandarder.

    Konsekvensen ved at stå på sortlisten er blandt andet, at landene bliver omfattet af nogle skattesanktioner, som er koordineret af EU, og som har til formål at lægge pres på de sortlistede lande, skriver Ritzau.

    Danmark har i dag en dobbeltbeskatningsaftale med Rusland, som går ud på, at to lande har aftalt, hvilket land der kan beskatte hvad, og med hvor høj en procent man kan beskatte.

    Hvis danske virksomheder for eksempel har indkomst fra Rusland, er det fastlagt i aftalen, om det er Rusland eller Danmark, der kan beskatte.

    Når Danmark opsiger aftalen om dobbeltbeskatning med Rusland, kan det betyde usikkerhed og eksempelvis højere skatteopkrævning fra Rusland for personer eller virksomheder, der fortsat har aktiviteter i Rusland, skriver Ritzau.

  36. 'TikTok-manden' er idømt forvaring for seksuelle overgreb og flere voldtægter

    Af

    Den 31-årige Mikkel Bentsen, der på sociale medier går under navnet "TikTok-manden", er blevet idømt forvaring, efter han i sidste uge er blevet kendt skyldig i blandt andet flere voldtægter og seksuelle overgreb.

    Det er netop kommet frem i Københavns Byret.

    De forurettede piger og kvinder var i alderen fra cirka 12 år og 28 år, da forbrydelserne fandt sted.

    Ifølge tiltalen var gerningsperioden på omkring 10 år, frem til Mikkel Bentsen blev anholdt i maj 2021.

    Den tiltalte har undervejs nægtet sig skyldig. Han har i retten forklaret, at han mener, at en gruppe kvinder var gået sammen "for at ødelægge ham". Blandt andet på Facebook.

    Det var en stor gruppe kvinder, der i 2021 afleverede en samlet anmeldelse til politiet. Kvinderne var gået sammen via en Facebook-gruppe.

    Retten slog dog i sidste uge fast, at man ikke mener, at gruppen har været med til at orkestrere de mange forurettedes forklaringer.

    Efter dommen var blevet læst op, kom det frem, at dommen ankes til landsretten.

  37. Sjældne sommerfugle sættes fri på Sydsjælland

    • Okkergul pletvinge var tidligere udbredt over store dele af landet, men betegnes nu som en 'sårbar' art ifølge den danske Rødliste. I næste måned udsætter WWF Verdensnaturfonden yderligere to sommerfuglearter, hvoraf den ene, markperlemorsommerfuglen, betragtes som særligt truet. (Foto: © Jonas Lysholdt Ejderskov, Jonas Lysholdt Ejderskov - WWF Denmark)
    • Projektet er et af flere store danske naturprojekter, som WWF Verdensnaturfonden igangsatte i 2022. (Foto: © Jonas Lysholdt Ejderskov, Jonas Lysholdt Ejderskov - WWF Denmark)
    • Ved Knudshoved Odde genskaber WWF Verdensnaturfonden i alt et 10 hektar stort areal, skriver de. (Foto: © Jonas Lysholdt Ejderskov, Jonas Lysholdt Ejderskov - WWF Denmark)
    1 / 3
    Af

    Den vilde natur i Danmark har trange kår, og mange dyr og planter er i tilbagegang.

    En af de arter er sommerfuglen okkergul pletvinge, der i dag næsten er helt forsvundet fra Sjælland, skriver WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.

    Men 600 af den gul- og brunspættede sommerfugl får nu en ny chance for at komme på vingerne ved Knudshoved Odde på Sydsjælland, hvor WWF sætter dem ud i forbindelse med et projekt, hvor naturområdet skal genskabes og genoprettes.

    - Vi har genskabt et stort blomsterrigt, varieret naturområde, som passer godt til truede og sårbare arter. Det giver den nødvendige infrastruktur, så vi kan få robuste, selvreproducerende bestande af sårbare og truede sommerfugle her på Knudshoved Odde, siger Anne-Kristine Sverdrup, seniorrådgiver inden for dansk natur i WWF Verdensnaturfonden, om arbejdet i området.

  38. Kryptisk tennisstjerne lægger sig ud med fransk publikum efter buhråb

  39. Aalborg Universitets arbejde med bæredygtighed er blandt de bedste i verden

    Af

    De er gode til at arbejde med bæredygtighed på Aalborg Universitet.

    Det viser den netop offentliggjorte rangliste fra Times Higher Education, hvor Aalborg Universitet er hoppet op som nummer ni fra sidste års 31. plads.

    Listen sammenligner knap 1.600 universiteters arbejde med alt fra forskning i bæredygtige teknologier til ligestilling og uddannelse ud fra FN's 17 verdensmål.

    - Det er et stort skulderklap til vores forskere og studerende, at Aalborg Universitet nu er i top ti over universiteter i verden, der bidrager mest til at løse de globale udfordringer, som er defineret ved FN's 17 verdensmål.

    - Placeringen her er udtryk for, at Aalborg Universitets forskning bliver brugt både i Danmark og i resten af verden, siger rektor Per Michael Johansen i en pressemeddelelse.

  40. Danske ældre er blandt de allermest digitale i EU

    Af

    Hvis du synes, dine forældre og bedsteforældre er blevet gode til at ringe op på Facetime eller skrive på Messenger, er der noget om snakken.

    Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskere i aldersgruppen 65-74 år er digitale som aldrig før - og de er oven i købet også blandt de allermest digitale i EU.

    I 2019 sendte 41 procent af danskere i målgruppen beskeder på eksempelvis Messenger. I 2022 var tallet steget til 67 procent.

    Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik, siger, at forbruget stiger år efter år, men at coronanedlukninger og frygten for at blive smittet i disse år kan spille ind.

    - Det er især brug af tjenester som for eksempel Facetime og Messenger, som ældre har taget til sig i årene under COVID-19-pandemien, siger hun i pressemeddelelsen.

    Danske ældre kan prale af at indtage førstepladsen i EU, når det handler om at bestille tid hos lægen online. Det gør 63 procent, mens EU-gennemsnittet ligger på 22 procent.

    Den største forskel på Danmark og EU-gennemsnittet er i brugen af netbank. 88 procent af de ældre danskere bruger det mod 36 procent i gennemsnit i EU.

  41. Oberst: AI-kontrolleret drone fra USA's militær dræbte operatør i simulation

    En amerikansk militærdrone angreb sin egen operatør i en simulation (arkivfoto). (Foto: © Senior Master Sgt. Paul Holcomb, Ritzau Scanpix)
    Af

    Opdateret med udtalelse fra det amerikanske luftvåben.

    Midt i den ophedede debat om kunstig intelligens (AI) har USA's militær tilsyneladende leveret et skrækeksempel på risikoen ved AI.

    Under en konference om fremtidig krigsførelse i London i maj fortalte en amerikansk oberst, at en AI-kontrolleret militærdrone havde dræbt sin operatør under en simulation. Det fremgår af et referat fra konferencen.

    I simulationen fik AI'en til opgave at finde og ødelægge fjendtligt luftværn, men en menneskelig operatør havde den endelige beslutning om at angribe eller ej.

    Undervejs traf AI'en dog den "højst usædvanlige" beslutning, at operatøren stod i vejen for dens højeste prioritet: At ødelægge fjendens luftværn. Derfor angreb det kontroltårn, hvor operatøren sad.

    - Den dræbte operatøren, fordi den person holdt den tilbage fra at nå sit mål, fortalte oberst Tucker Hamilton, som leder det amerikanske luftvåbens AI Test and Operations.

    Hverken personer eller materiel led nogen form for fysisk skade i forbindelse med simulationen.

    Tucker Hamilton har tidligere advaret mod at give AI for stor en rolle i militære operationer.

    - Du kan ikke have en samtale om kunstig intelligens, intelligens, maskinlæring (og) autonomi, hvis du ikke vil tale om etik, sagde han på konferencen i London.

    I en udtalelse til mediet Insider afviser det amerikanske luftvåben, at en sådan simulation har fundet sted. En talskvinde siger, at oberstens udtalelser ser ud til at være "taget ud af kontekst".

  42. Regeringens egne seniorpensions-tal får partier til at rase
  43. Theas stofsele i kørestolen skal registreres som magtanvendelse: Fjern stive regler, siger kommuner
  44. Hvem bliver fejret med fyrværkeriet her? Test dig selv i 9 af ugens nyheder

  45. Ni døde i Senegal efter fængselsdom til oppositionspolitiker

    Af

    Uroligheder har ført til ni menneskers død i det vestafrikanske land Senegal.

    Det sker i kølvandet på, at lederen af oppositionen, Ousmane Sonko, er blevet dømt for at have opført sig upassende over for personer under 21 år. Han skal to år i fængsel, hvilket sår tvivl om, hvorvidt han kan stille op som præsidentkandidat næste år, skriver Reuters.

    Dommen førte til de dødelige sammenstød mellem politi og oppositionslederens støtter.

    Han var anklaget for at have voldtaget samt fremsagt dødstrusler mod en kvinde på 20 år i 2021, men er altså ikke dømt for voldtægt ifølge Reuters.

    Ousmane Sonko har kaldt anklagerne for politisk motiverede.

  46. Københavns Kommune omdøber 0. klasse til børnehaveklasse

    Af

    Når de små københavnere begynder i skole, skal de ikke længere starte i det, mange kalder 0. klasse. Klassetrinnet omdøbes nemlig til børnehaveklasse.

    Det vedtog Københavns Borgerrepræsentation i aftes.

    Beslutningen skal sende et "stærkt signal" om, hvad formålet er med det første år i skolen, lyder det i en pressemeddelelse.

    - Det har en stor betydning, hvad vi kalder børnenes første skoleår i forhold til forældrenes, politikernes og samfundets forventninger til, hvad det år skal indeholde, og hvad børnene skal kunne, skriver Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V).

    Ifølge Borgerrepræsentationen har betegnelsen 0. klasse vundet mere og mere indpas, selvom det første år i skolen i folkeskoleloven kaldes børnehaveklasse.

    Kommunen har ikke tidligere haft retningslinjer for at anvende hverken det ene eller andet ord, men det har et flertal nu ændret.

  47. Bøvl med kalenderen får union til at aflyse DM-semifinale: 'En rigtig møgsag'

  48. Mor og datter dør i Kyiv efter udelukkelse fra beskyttelsesrum

    Af

    Der var bøvl med døren til det beskyttelsesrum, som en mor og hendes niårige datter forsøgte at komme ind i natten til torsdag, inden de mistede livet i et russisk angreb mod den ukrainske hovedstad, Kyiv.

    Det fortæller vidner til nyhedsbureauet Reuters.

    Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj kritiserede hændelsen i sin daglige aftentale i går.

    - Aldrig igen må vi se en gentagelse af situationen, som skete i går aftes i Kyiv.

    Zelenskyj understreger, at det er lokale myndigheders pligt at sikre adgang til beskyttelsesrum.

    - Hvis denne pligt ikke opfyldes på lokalt niveau, er det politiets direkte pligt at rejse tiltale.

    Borgere i Kyiv blev opfordret til at søge mod beskyttelsesrum, da sirenerne begyndte natten til torsdag.

    Siden har beboere fortalt, at folk ikke kunne komme ind i det omtalte beskyttelsesrum, fordi døren var lukket. Det står ikke klart hvorfor, skriver Reuters.

  49. Kritikken af klimaminister vokser: 'Ikke rigtigt' hvad han siger
  50. Regning løber løbsk: Konsulenter forgyldt med mindst 1,7 mia. kroner for nye ejendomsvurderinger

Mere fra dr.dk