Der er lidt til enhvers efterårssmag denne lørdag, når det kommer til vejret.
Er du en af dem, der nyder en efterårsdag indendørs, kan du glæde dig over dagens våde vejr.
Der kommer nemlig byger de fleste steder af landet i løbet af dagen - lokalt måske med hagl og torden.
Der vil dog også komme lidt eller nogen sol ind imellem, skriver DMI i sin vejrudsigt for dagen.
I det sydlige Jylland kan der måske komme skybrud.
Dagens temperaturer vil ligge imellem 14 og 18 grader med en let til frisk vind fra sydvest og vest.