
Den har aldrig været varmere i Storbritannien, end det er i dag. Termometeret er flere steder kommet over 40 grader, og det skaber problemer flere steder.
Londons brandvæsen har erklæret 'major incident', hvilket er en nødsituation, som betyder, at beredskabet iværksætter særlige ordninger. Det skyldes blandt andet, at der er flere store brande i den britiske hovedstad.
- Brandfolkene opfylder stadig behovene i vores lokalsamfund, men at erklære "major incident" giver os mulighed for at fokusere vores ressourcer, oplyser brandvæsnet.
Sidst på eftermiddagen blev der målt 40,3 grader i Coningsby i Lincolnshire og Heathrow i London, hvilket er den højeste temperatur målt nogensinde i landet.
Brandene er primært i naturområder, hvor den høje temperatur starter ilden på grund af tørt græs og træ.
Der er også advarsler om voldsomt tordenvejr senere på aftenen flere steder i Storbritannien.