Om en måned åbner det nybyggede hospital i Gødstrup ved Herning. Det har 409 sengepladser til patienter, men på grund af personalemangel forbliver mange af sengene tomme. Det fortæller økonomichef i Hospitalsenheden Vest, Preben Lynggaard Sørensen.
Det er især mangel på sygeplejersker, der tvinger hospitalet til at åbne for nedsat kraft.
Lige nu er det planen at åbne 365 sengepladser i Gødstrup, men økonomichefen håber, at hospitalet er oppe på fulde omdrejninger i maj, hvis man kan få besat de ledige stillinger.
Gødstrup afløser de gamle hospitaler i Herning og Holstebro. Her har man i dag tilsammen 348 sengepladser i brug. Så trods nedsat kraft åbner Gødstrup med 17 flere sengepladser.