Matilde Kimer er Ruslands-korrespondent i DR, men må ikke længere opholde sig i landet.
Hun er blevet udvist og må ikke komme tilbage før 2032.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tager afstand fra udvisningen af Matilde Kimer, og ministeriet vil nu instruere den danske ambassade til at tage sagen op med de russiske myndigheder.
- Det er uhørt at behandle en journalist på den måde, og det er uhørt angreb på den frie presse fra Rusland og Putins side, og det er noget, vi tager den allerstørste afstand fra. Det viser, hvilken katastrofal kurs Rusland er inde på, siger Jeppe Kofod.
- Rusland bevæger sig med stormstridt i en autoritær retning, og de har de facto aflivet demokratiet i Rusland.