Medicinalfirma arbejder på vaccine, der kun skal gives én gang om året
Medicinalfirmaet Pfizer arbejder på at producere en vaccine mod coronavirus, der kun skal gives én gang om året.
Firmaets direktør, Albert Bourla, siger i et interview med israelsk tv, at revaccinering flere gange om året "ikke er et godt scenarie".
Ét stik om året er nemmere at huske og nemmere at overbevise foilk om at få, siger han og tilføjer, at Pfizer ser på at lave en vaccine mod omikron, der også dækker mod andre varianter.
Albert Bourla har tidligere sagt, at Pfizer er klar til at ansøge om godkendelse af en vaccine specifikt mod omikron allerede i marts.