Milliardoverskud hos Falck på grund af lyntest
Det er en god forretning at tilbyde lyntest.
Det mærker de hos Falck, der i løbet af 2021 har haft stor økonomisk fremgang på grund af de lyntestcentre, som selskabet har drevet rundt i landet under coronapandemien.
Lyntestene har helt præcist givet 3,46 milliarder kroner i kassen.
Falcks samlede omsætning er i 2021 steget med 2,8 milliarder kroner til 15,2 milliarder kroner.
Driftsoverskuddet er knap tredoblet til 1,8 milliarder kroner, og det skyldes også lyntest. Det viser Falcks årsregnskab, der er offentliggjort i dag, skriver Ritzau.