Mindst 18 mennesker er blevet dræbt i Somalia, efter et køretøj fyldt med eksplosiver detonerede.
40 andre er blevet såret, oplyser myndighederne ifølge AP.
Halvdelen af dem er i kritisk tilstand, siger indenrigsminister i Hirshabelle-staten, hvor angrebet skete.
Billeder på sociale medier viser ifølge AP sort røg og førerhuset på en smadret lastbil, der brændte ved den regeringsbemandede kontrolpost, som eksplosionen skete ved.
Der er ikke umiddelbart nogen, der har taget ansvar for angrebet. Heller ikke fra den militante islamistiske gruppe al-Shabab, som ofte udfører sådanne angreb og kontrollerer dele af Somalia, skriver AP.