Carletti tilbagekalder mørk pålægschokolade, fordi æsken faktisk indeholder mælkechokolade.
Der er tale om æsker af Jakobsen økologisk mørk pålægschokolade med bedst før dato 16-03-2022, hvor der altså er kommet lys chokolade i, som indeholder mælk. Det står dog ikke på pakken, at produktet indeholder mælk.
- Personer, der lider af allergi eller intolerance overfor mælk, kan blive syge, hvis de spiser produktet, står der i tilbagekaldelsen.
Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at levere pålægschokoladen tilbage til butikken eller at kassere den.