Morten Messerschmidt er valgt som ny formand for Dansk Folkeparti

Morten Messerschmidt bliver med mere end 60 procent af stemmerne ny formand for Dansk Folkeparti.
Det står klart, efter at Dansk Folkepartis 825 delegerede har valgt en ny formand på partiets årsmøde.
499 af stemmerne gik til Morten Messerschmidt.
219 stemte på Martin Henriksen, der fik næstflest stemmer. Den tredje kandidat var Merete Dea Larsen. Hun fik 107 stemmer.
Efter klapsalver og overrækkelse af blomsterbuket indtog Morten Messerschmidt talerstolen.
- Jeg er glad for de, der har stemt på mig. Men jeg nærer den dybeste respekt for dem, der har stemt på Merete og Martin og jeg nærer den dybeste respekt for Merete og Martin, sagde han.
Se Morten Messerschmidt sejrstale på Dansk Folkepartis årsmøde.