Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, giver ikke meget for garantien fra regeringen om en ny folkeafstemning, hvis forsvarssamarbejdet i EU mod forventning skulle blive overstatsligt.
- Vi har i Danmark ikke tradition for at holde folkeafstemninger, når man afskaffer vetoretten. Skal man have en garanti, man kan tro på, skal det stå direkte i loven, og det gør det ikke i den lovtekst, som regeringen har sendt i høring, siger han til Ritzau.
I dag er forsvarssamarbejdet i EU mellemstatsligt. Det vil sige, at EU-landene skal være enige, før soldater fra EU-landene kan sendes ud. Med andre ord har EU-landene veto mod at sende soldater ud på EU-missioner, skriver Ritzau.
Hvis samarbejdet bliver overstatsligt vil den vetoret forsvinde.