Netflix har varslet ny fyringsrunde
Har du dit eget abonnement til Netflix, eller låner du måske din vens, venindes eller en helt tredjes bruger?
Streamingtjenesten mærker i hvert fald, at der er færre besøgende i biksen. Samtidig er konkurrencen blevet større, og streamingtjenesten har derfor annonceret en ny runde med nedskæringer.
300 ansatte, hvad der svarer til fire procent, bliver fyret - primært i USA. I sidste måned fyrede Netflix 150 medarbejdere, skriver BBC.
Ifølge BBC udforsker Netflix også muligheden for at lave en annonceunderstøttet variant af tjenesten og så vil de slå hårdere ned på brugere, der deler deres abonnement med andre.
- Mens vi fortsætter med at investere betydeligt i forretningen, foretager vi disse justeringer, sagde Netflix i en erklæring i dag ifølge det britiske medie.
Netflix har 220 millioner abonnenter globalt.