Nordmændene kan i dag fejre deres nationaldag, og det skal markeres med pølser. Og helst mange af dem.
Det er nemlig den foretrukne menu, når vores naboer mod nord skal fejre, at medlemmerne af Rigsforsamlingen 17. maj 1814 skrev under på landets grundlov.
Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.
I dagene omkring nationaldagen bliver der spist 20 millioner pølser i Norge. På selve dagen er det som regel omtrent 13 millioner.
Det svarer til over to pølser per nordmand alene på nationaldagen.
De vandt måske ikke guldmedaljer i Danmarks bedste fodboldrække, men FC Nordsjælland har forårets bedste spiller, Ernest Nuamah.
I en afstemningen blandt ligaens cheftrænere foretaget af Tipsbladet er den ghanesiske angriber blevet udpeget som denne halvsæsons profil.
Den 19-årige Ernest Nuamah har scoret syv mål i 13 kampe for sølvvinderne fra FC Nordsjlælland.
Det var en af årsagerne til, at han fik 37 ud af 55 mulige point i afstemningen. Her skal hver Superligatræner stemme på fem spillere hver, hvor den bedste får fem point, den næstbedste fire point og så videre. Viborgs Elias Achouri og FC Københavns Viktor Claesson kom på de to næste pladser.
Den 57-årige mand, der tidligt i morges aflæssede mindst 17 ton kartofler på Storebæltsbroen, er blevet fremstillet i grundlovsforhør. Efter sigtelserne var blevet læst op, blev dørene lukket, trods protester fra den 57-årige.
Han var ifølge DR's reporter på stedet iklædt shorts, t-shirt og træsko og var i godt humør.
Manden er både tiltalt for overtrædelse af færdselsloven og straffeloven. Han tiltales for at have voldt fare for de øvrige trafikanters liv og førlighed ved at have læsset de mange kartofler på vejbanen.
Politiet er fortsat i gang med efterforskningen og vil ikke udelukke, at der er andre involverede i forbrydelsen. Derfor blev dørene begæret lukket, og det efterkom dommeren. Den 57-årige hævder, at han er den eneste involverede i sagen.
Både Storebæltsbroen og en motorvejsstrækning i Østjylland blev ramt af kartofleregnen tidligt torsdag morgen. Det skete samme dag, hvor Folketinget har vedtaget en ny kilometerafgift for lastbiler, der skal få vognmændene til at droppe dieslen til fordel for klimavenlig el - et tiltag, som har affødt en række ulovlige aktioner fra vognmændenes side.
Selvom Alternativet på Københavns Rådhus selv har været med til at stille det meget omdiskuterede forslag om at droppe udeservering i hovedstaden fra søndag til torsdag efter klokken 22, var det aldrig partiets intention at lukke byen tidligt ned.
Sådan lyder det nu fra partiets gruppeforperson på Københavns Rådhus, Birgitte Kehler Holst.
- Der har været en misforståelse om, at vi i Alternativet var fast besluttet på at stemme for forslaget om at lukke dele af byen efter klokken 22. Det er ikke det, vi vil. Vi vil gerne høre københavnernes holdning til det her forslag, siger hun.
Forslaget blev diskuteret i teknik -og miljøudvalget i sidste uge, hvor et smalt flertal endte med at sende forslaget i høring.
Der har den seneste uge været debat om forslaget, og senest har 20.000 københavnere på få dage skrevet under på en underskriftindsamling, som er lavet i protest mod forslaget.
Folketinget har i dag vedtaget en lov, der giver danske kommuner mulighed for at anvende såkaldte tryghedsvagter som supplement til politiets arbejde.
Det skal ske som led i en forsøgsordning, der vil løbe i tre år. Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Tryghedsvagterne skal altså supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum, lyder det.
De vil eksempelvis kunne bruges i områder, hvor borgere oplever utryghed i forbindelse udendørs fester og større forsamlinger.
Tryghedvagterne, der ikke tildeles politimæssige beføjelser, vil også kunne bruges på stationsområder eller i boligområder, hvor der er "særlig stor risiko for indbrud".
- Jeg håber, at landets kommuner vil tage godt imod det nye værktøj, som kan bidrage til deres arbejde med at skabe tryghed for borgerne, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.
Tryghedsvagterne kan være kommunalt ansatte vagter eller vagter i autoriserede vagtvirksomheder. De skal gennemgå en obligatorisk uddanelse.
Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, er ifølge Reuters vred på Europa-Parlamentet.
Det skyldes, at de folkevalgte har stemt for en resolution, som sætter spørgsmålstegn ved, om Ungarn kan overtage EU-formandskabet, når det næste år bliver landets tur i rotationsordningen.
- Det er en klar overtrædelse af de europæiske regler i sin vigtigste form, nemlig traktatreglerne. At ødelægge hele måden, EU styres på, er ikke bare en vej, der fører ingen steder hen, det er vejen mod afgrunden, lyder dommedagstonerne fra Morawiecki, som kom med udtalelsen ved det igangværende topmøde i Moldova med deltagelse af 50 europæiske stats- og regeringschefer.
Ungarn er under Victor Orbáns regime i en årrække blevet kritiseret for ikke at sikre retsvæsenets uafhængighed for manglen på menneskelige frihedsrettigheder og mangel på bekæmpelse af korruption.
Polen, der også har svært ved at leve op til EU's krav til domstolenes uafhængighed, har i flere tilfælde allieret sig med Ungarn.
To mennesker er blevet såret i en eksplosion i den russiske by Belgorod, der ligger i regionen af samme navn, nær grænsen til Ukraine.
Det skriver guvernøren i regionen, Vjatsjeslav Gladkov, her til eftermiddag på beskedtjenesten Telegram.
- Ifølge foreløbige oplysninger er en drone styrtet ned på en vej, skriver han.
Også i nat har der ifølge guvernøren været angreb i regionen, hvor otte personer kom til skade. Her skulle det have været mod en privat boligbygning, som efterfølgende brød ud i brand.
Ifølge guvernøren er det Ukraine, der hjælper terrorgrupper med angrebene. Ukraine har ikke kommenteret angrebene endnu, men har flere gange afvist, at de står bag den slags angreb.
Forureningen af antibiotika-medicinen Dicillin fra virksomheden Sandoz i København skyldtes, at kravene til rengøringen ikke blev efterlevet i tilstrækkelig grad under produktionen af medicinen.
Det bekræfter en undersøgelse af Sandoz selv, skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.
Medicinen, der blev fjernet permanent fra markedet i marts, blev forurenet via nogle børster, der blev brugt til at fjerne medicinstøv fra kapslerne.
Tidligere var det kun en mistanke, at forureningen skyldtes manglende rengøring. Det har undersøgelsen slået fast nu.
Allerede i februar tilbagekaldte Lægemiddelstyrelsen medicinen. Årsagen var, at der var konstateret resistente bakterier hos personer, som havde brugt lægemidlet.
Selvom produktet er trukket fra markedet og altså ikke længere kan udskrives i Danmark, vil Lægemiddelstyrelsen tage sagen op i en række "relevante faglige EU-netværk".
- Vi mener, at EU-landene skal diskutere, om kravene til virksomhedernes kontrol med hygiejne og rengøring ved produktion af ikke-sterile lægemidler bør udvides, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.
I den svenske by Eskilstuna, vest for Stockholm, er fire teenagedrenge i 15-års alderen blevet såret i et masseslagsmål.
Det oplyser svensk politis pressetalsmand, Marcus Anefur, til det svenske nyhedsbureau TT.
Svensk politi efterforsker sagen som drabsforsøg, og to unge mænd er anholdt.
- Vi forventer, at flere personer vil blive frihedsberøvet, siger talsmanden.
Tidligere i dag fortalte svenske medier, at mindst tre var blevet såret i et knivangreb i byen. Politiet bekræfter, at mindst én person er blevet stukket under slagsmålet.
Et øjenvidne fortæller til avisen Aftonbladet, at han så slagsmålet fra sit vindue,
- Det var 20 mod 20, der gik løs på hinanden, fortæller øjenvidnet.
De fire sårede teenagedrenge er bragt på hospitalet.
Nato er parat til at sende flere soldater til Kosovo efter weekendens uroligheder, hvor omkring 30 soldater og mere end 50 serbiske demonstranter blev såret.
Urolighederne brød ud, da Kosovo-serbere protesterede mod indsættelse af etnisk albanske borgmestre efter lokalvalg i de områder, hvor der bor flest serbere.
Kosovo-serberne havde boykottet lokalvalgene, og dermed var vejen banet for en kosovo-albansk valgsejr.
Ifølge BBC har Nato allerede 4.000 soldater udstationeret i KFOR-styrken i Kosovo, og man har sendt en forstærkning på 700 afsted. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, siger, at det kan være nødvendigt at sende flere soldater til Kosovo for at opretholde roen.
Kosovo erklærede sig selvstændigt i 2008, og 22 ud af 27 EU-lande har anerkendt landet, men Serbien har ikke accepteret Kosovo som en selvstændig stat.
Den 20-årige Clara Tauson er som bekendt videre til tredje runde ved French Open, men nu ved tennisdanskeren også, hvornår hun skal svinge ketsjeren på grusset.
Hun møder således russiske Elina Avanesyan fredag eftermiddag på bane syv. Det meddeler French Open på sin hjemmeside.
Clara Tauson går ind til kampen efter en sejr over Leylah Fernandez i tre sæt, og nu er turen så kommet til verdens nummer 134.
Den 20-årige dansker er nummer 127 på verdensranglisten. Hendes forhåndsslag er dog blandt de bedste i verden, mener Clara Tausons træner, Carlos Martinez. Det kan du læse mere om ved at følge dette link.
En direktør fra Nordsjælland er i Østre Landsret i dag blevet idømt otte års fængsel og udvisning af Danmark for at have voldtaget flere af sine kvindelige ansatte.
Det skriver Ritzau.
Straffen blev dermed hævet med et år, da Retten i Glostrup sidste år nåede frem til, at direktøren skulle straffes med syv års fængsel.
Den dømte, der oprindeligt kommer fra Portugal, har ifølge Ritzau tidligere hævdet, at de seksuelle forhold med flere ansatte skete frivilligt fra kvindernes side.
Flere gange skete det endda på kvindernes initiativ, har den 37-årige direktør påstået.
Politiet modtog første gang anmeldelser mod manden i 2020, og i maj 2021 blev han tiltalt.
En whistleblowerordning mod uacceptabel adfærd i eliteidrætten er i luften. Det oplyser Anti Doping Danmark (ADD) ifølge Ritzau.
Ordningen, der er placeret under Anti Doping Danmark, bliver kaldt Elitesupport. Den tager imod henvendelser fra eliteatleter, trænere og andre aktører, hvis de oplever uønsket og uacceptabel adfærd.
Direktør for Team Danmark, Peter Fabrin, mener, at atleterne skal have et sted, hvor de trygt kan komme med kritik.
- I eliteidrætten er konkurrencen benhård, og der skal optimeres på alle parametre for at realisere drømmen om at blive den bedste. Det kræver nogle gange, at man tester grænser, men det skal naturligvis ske på en ansvarlig måde.
- Med den selvstændige funktion godt placeret i ADD er jeg glad for, at atleter og trænere nu har en mulighed for at gå et uafhængigt sted hen, hvis de oplever uacceptabel adfærd, siger Peter Fabrin til Ritzau.
Direktør i Anti Doping Danmark, Kim Højgaard Ravn, siger i en pressemeddelelse, at eliteatleterne trygt kan henvende sig gennem den nye ordning.
- Et uafhængigt sted at henvende sig er afgørende for atleternes tillid og lyst til at dele deres oplevelser.
Der har tidligere været en lignende whistleblowerordning, men ifølge Ritzau viste det sig, at mange eliteatleter på grund af manglende tillid ikke brugte den.
Det store filmsite IMDB har opdaget usædvanlig meget negativitet i brugernes anmeldelser af Disneys nye genindspilning af 'Den Lille Havfrue'.
I filmen bliver havfruen Ariel spillet af den afroamerikanske skuespiller Halle Bailey, og ifølge britiske The Guardian er det formentlig på grund af hendes hudfarve, at såkaldte "trolls" har forsøgt at at få den gennemsnitlige anmeldelsesscore ned.
Det er de mange et-stjernede anmeldelser af filmen, som har fået IMDB til at undre sig, og som nu får dem til at ændre i systemet for brugeranmeldelser.
- For at bevare pålideligheden af vores ratingsystem er der anvendt en alternativ beregning, skriver sitet ifølge The Guardian.
Da optagelserne til filmen først blev udgivet, spredte et #NotMyAriel- hashtag sig på nettet.
Halle Bailey har sagt, at hun håber, at hendes rolle vil gavne unge sorte kvinder.
- Hvis jeg havde haft en sort havfrue som pige, ville det have været sindssygt, det ville have ændret hele mit perspektiv, hele mit liv, min selvtillid, mit selvværd. Det er så vigtigt, har hun udtalt til det britiske medie.
USA's udenrigsminister, Antony Blinken, forventer "fuldt ud", at Sverige bliver medlem af Nato, inden det kommende Nato-møde i Vilnius i midten af juli.
Det fortæller Blinken på en pressekonference til det møde, Natos udenrigsministre i dag afholder i Oslo.
- Ved det møde kan Ukraine også forvente en robust hjælp, siger han.
Derudover siger Blinken, at USA vil åbne en "presence post" i den nordnorske by Tromsø.
En "presence post" er en lille diplomatisk bygning med få ansatte og begrænsede forpligtelser. Ifølge Blinken skal den være med til at "øge USA's diplomatiske tilstedeværelse omkring den nordlige polarcirkel".
Han kom også ind på de uroligheder, der de seneste dage har været i det nordlige Kosovo.
Spændingerne leder både Kosovo og Serbien i den gale retning, siger han, og han forventer, at landenes ledere vil "handle ansvarligt".
I Australien blev der i dag sat punktum i en sag om æreskrænkelser mod den tidligere australske soldat Ben Roberts-Smith.
Roberts-Smith, der af BBC og CNN bliver kaldt en af landets mest kendte soldater, havde sagsøgt tre medier, fordi de ifølge ham havde bragt usande historier om hans tid som soldat i Afghanistan.
Det skriver CNN.
Men ifølge dommer Anthony Besanko var der sandhed i langt de fleste af de anklager, medierne havde bragt.
Det gælder blandt andet en omtalt episode fra Afghanistan, hvor Roberts-Smith ifølge medierne havde sparket en civil afghaner ud over en klippe for efterfølgende at beordre ham dræbt.
Besanko vurderede også, at der var "væsentlig sandhed" i anklager om en episode, hvor Roberts-Smith angiveligt skulle have skudt en afghaner med en benprotese.
Efterfølgende skulle soldaten have taget protesen med hjem til Australien, hvor han opfordrede soldater-kollegaer til at drikke af protesen.
Ben Roberts-Smith er tidligere blevet tildelt Australiens mest prestigefyldte medalje for tapperhed i forbindelse med sin tid i Afghanistan.
Opdateret: Tidligere fremgik det, at det var foregået på en skole i byen. Det er blevet afkræftet, og det er derfor fjernet fra rubrikken.
Mindst tre personer er kommet til skade under et knivangreb i den svenske by Eskilstuna, vest for Stockholm. Det oplyser svensk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Politiet siger ifølge Reuters, at der har været mindst ét knivangreb, og sagen behandles som et eller flere mordforsøg. Man har endnu ikke pågrebet en gerningsmand.
De tilskadekommende er blevet kørt til et hospital i nærheden, siger politet.
Et øjenvidne fortæller til avisen Aftonbladet, at vedkommende fra sit vindue så et masseslagsmål mellem to grupper.
- De var 20 imod 20, som gik løs på hinanden, siger øjenvidnet.
Tidligere skrev flere svenske medier, at det var foregået på en skole i byen, men det afviser en rektor fra en skole i nabobyen over for TV-stationen TV4.
- Da angrebet skete, var eleverne et helt andet sted, siger han.
Det bekræfter områdechefen for naturlegepladser og friluftsliv i Eskilstuna overfor TV4. Han siger, at eleverne på skolen var ude på friluftsdag på en naturlegeplads, da det skete.
Der er blevet fejludbetalt varmechecks til borgere "uden for målgruppen" for 147 millioner kroner.
Det skriver Statsrevisorerne i deres beretning om udbetalingen af de såkaldte skattefri varmechecks på 6.000 kroner, som danskere fik udbetalt i august sidste år.
Så sent som 22. maj skrev DR Nyheder, at tallet for for meget udbetalt i varmechecks var 83 millioner kroner, men det viser sig at være langt flere penge.
På trods af de mange millioner kroner skriver Statsrevisorerne, at udmøntningen af varmechecken alt i alt har været tilfredsstillende "på trods af fejl i udbetalinger".
Statsrevisorerne besluttede sidste år, at omstændighederne omkring udbetaling af varmechecks skulle undersøges af Rigsrevisionen.
De seks medlemmer af Statsrevisorerne er politisk udpegede, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De kontrollerer statens udgifter i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd, skriver Ritzau.
Det er knastørt udenfor, og der er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ikke mange tegn i prognoserne på, at det ændrer sig foreløbigt.
Det får nu DMI til at advare om, at den tørke, vi oplever i øjeblikket, kan blive alvorlig.
Landsgennemsnittet for tørkeindekset ligger lige nu på 9,0 og bevæger sig hastigt mod de maksimale 10, lyder det.
Situationen begynder at minde om 2018, hvor Danmark oplevede en historisk tørke.
- Tørkeudviklingen i år minder meget om begyndelsen på tørken i 2018. Her lå tørkeindekset på mindst 9 i hovedparten af juni, og i juli ramte indekset loftet i lange perioder med værdier helt oppe på 9,9 eller 10, der er den maksimale værdi for tørkeindeks, siger Mikael Scharling, klimatolog hos DMI.
Tørken i 2018 gav store udfordringer for landbruget, hvor afgrøder i værste tilfælde blev helt ødelagt. Der var desuden et rekordhøjt antal naturbrande, ligesom flere kommuner indførte restriktioner for vandforbruget - nogle indførte decideret vandingsforbud.
Der var tidligere ti kilometers kø på E20-motorvejen mod Sjælland, efter en lastbil i morges havde tabt kartofler på lavbroen over Storebælt.
Men nu er alle kartoflerne fjernet fra vejen og trafiksituationen begynder at blive normal igen, skriver P4-trafik på Twitter.
- Så er der helt åbent på Storebælt igen og alle kartofler er samlet op. Så alle spor er åbne igen både mod øst og mod vest.
Fyns Politi har anholdt en lastbilchauffør for bevist at have smidt kartoflerne.
Han er blevet sigtet for straffelovens paragraf 252 om at udsætte andres liv og førlighed for fare, men politiet har endnu ikke fastlagt, om der blot er tale om et uheld på broen.
Tidligere på morgenen var der også tabt kartofler på kørebanen på motorvej E45 mellem Skærup og Kolding. Sydøstjyllands Politi er ved at efterforske, om der er sammenhæng mellem de to hændelser, og om kartoflerne bevidst blev smidt på E45-strækningen.
- Uden det rygstød, det kærlige rygstød, er jeg ikke sikker på, at jeg var kommet op på cirkushesten igen, for det var virkelig en vanvittig omgang, jeg oplevede.
Sådan siger Mads Geertsen, der står bag karakteren Onkel Reje fra DR's børneunivers, om sin raskmelding.
Han har valgt at vende tilbage til sin karakter og optræde for børn og voksne igen efter en sygemelding i kølvandet på en række voldsomme trusler og chikane, som DR endte med at politianmelde.
- Jeg vil gerne sige tak for alle de varme hjertelige beskeder, jeg har fået. Tegninger, blomster og øl, siger Mads Geertsen.
Det sker i en video på Instagram-profilen for DR Minisjang og Ramasjang.
Fans af Onkel Reje kan få ham at se til sommerens Cirkus Summarum-forestillinger.
- Jeg synes, det er vigtigt at få sagt, at det her er historiefortælling. Historier skal være frie, og det skal ingen lave om på. Vi ses i Summarum, siger han.
Vrede lastbilchauffører lavede aktioner og blokader i maj i protest mod den omdiskuterede kilometerafgift for lastbiler.
Men lige lidt hjalp protesterne, for i dag har Folketinget vedtaget loven om en vejafgift.
Det er hensigten, at den kommende kilometerafgift skal skubbe på en grøn omstilling af vejtransporten.
Men vognmændene mener, at afgiften er en ekstra skat, der rammer en i forvejen presset branche, og den vil koste dem over en milliard kroner om året.
Fra januar 2025 bliver der dog indført en afgift per kørt kilometer på omkring 1 krone og 30 øre.
Den varierer dog alt efter lastbilernes CO2-udledning, så klima- og miljøvenlige lastbiler skal betale mindst.
Fra 1. januar 2025 gælder den for tunge lastbiler på over 12 ton, mens den fra 2027 skal gælde for mindre lastbiler ned til 3,5 ton, skriver Ritzau.
En 33-årig mand er blevet anholdt af Københavns Politi i forbindelse med efterforskningen af en sag om en sprængning i en butik i marts.
Angrebet mod butikken skete natten til den 6. marts, hvor fem-seks kilo dynamit blev anbragt og detoneret på bagsiden butikken.
Politiet har tidligere anholdt tre personer i sagen, hvoraf den ene igen er blevet løsladt.
Ifølge sigtelserne mod de tre, som allerede har været fremstillet i retten, havde sprængstoffet en "særdeles farlig karakter", og der skete "betydelig materiel skade" på bygningen og i butikken, skriver Ritzau.
Ingen personer kom til skade.
I dag fremstilles den 33-årige i grundlovsforhør med henblik på at få ham varetægtsfængslet. Anklagemyndigheden vil kræve, at retsmødet holdes for lukkede døre.
Den 6. marts blev to teenagere - en 17-årig og en 18-årig dreng - dræbt af knivstik i Taastrup.
Nu har anklagemyndigheden rejst tiltale mod en 18-årig mand. Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Den 18-årige mand er desuden også tiltalt for drabsforsøg ved at have stukket en tredje person, en 17-årig dreng, i benet.
Samtidig er fire unge i alderen 17 til 19 år tiltalt for sammen med de to afdøde at have lagt et baghold for den drabstiltalte.
Politiet skriver i forbindelse med pressemeddelelsen, at i forbindelse med bagholdet blev den nu drabstiltalte udsat for grov vold.
- Det var i sammenhæng med dette overfald, at drabene fandt sted, skriver politiet.
Den drabstiltalte har været varetægtsfængslet siden drabet. Under grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig i de rejste sigtelser på baggrund af at have handlet i nødværge.
En dengang 16-årig dreng blev ligeledes anholdt og sigtet for drabet. Her har anklagemyndigheden dog valgt at påtaleopgive, hvilket betyder, at drabssigtelsen er droppet.
Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), er i disse dage til møde med Natos udenrigsministre i Oslo.
I forbindelse med mødet har TV 2 spurgt Lars Løkke Rasmussen til rygterne om, at statsminister Mette Frederiksen (S) er i spil som Natos nye generalsekretær.
Direkte adspurgt spørger TV 2 ham, om han ville takke ja til tilbuddet, hvis han var Mette Frederiksen.
- Det ved jeg ikke, om jeg rigtig har lyst til at svare på, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han fortsætter dog alligevel:
- Jeg ville gøre mig mine overvejelser. For vi har haft valg for kun et halvt år siden. Og vi har startet et helt nyt politisk projekt i Danmark, som jo i høj grad også er personbåret i den forstand, at det hviler jo på, at jeg selv stiftede et nyt parti med den raison d'etre, at vi skulle lave en ny konstruktion i dansk politik, og at Mette Frederiksen, da valget blev udskrevet, satte sin egen person ind på det.
- Det er lige løbet i gang. Altså, det, synes jeg, rejser mange spørgsmål. Det er ikke nogen, jeg skal svare på, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.
Mette Frederiksen har selv flere gange afvist, at hun er kandidat til posten.
I dag mødes knap 50 europæiske stats- og regeringschefer til et topmøde i den tidligere sovjetrepublik Moldova.
Her skal den danske statsminister, Mette Frederiksen, som netop er ankommet, diskutere emner som energipriser, migration og ikke mindst Ukraine-krigen.
Ukraines præsident, Voldomyr Zelenskyj deltager også i dagens møde.
- Noget af det, vi kommer til at diskutere i dag, er potentiel træning af piloter til F-16-fly, så det er noget jeg konkret kommer til at tale med Zelenskyj om, siger statsministeren inden hun går ind til mødet.
Hun siger desuden, at hun vil tale med den hollandske premierminister om det, da Danmark er blevet bedt om at lede en koalition mellem flere allierede i forhold til træningen af piloter til F-16-flyene.
Nordjyllands Politi vil nu ændre, hvordan de tester personer, som mistænker, at de er blevet drugged i nattelivet - altså har fået euforiserende stoffer i deres drink mod deres vilje.
Nu skal det være muligt at blive testet for stoffer i blodet med politiets særlige kits, allerede når man henvender sig på skadestuen. Tidligere skulle man først forbi politiet, før man kunne blive testet.
- Vores kits skal bruges, hvis resultaterne senere skal kunne bruges i en bevismæssig kontekst. Derfor er det vigtigt, for det er disse kits, der bruges til at tage blod- eller urinprøver, siger Sune Myrup, der er vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi.
- Vi ved, at der er nogle typer stoffer, der er flygtige og hurtige ude af kroppen igen. Derfor håber vi, at den her nye sagsgang kan være med til at optimere, at prøverne bliver sikret hurtigst muligt.
I 2019 modtog Nordjyllands Politi 18 henvendelser om drugging. I 2022 fik de 48 henvendelser.
For to år siden blev det fra politisk side pålagt Team Danmark at oprette en selvstændig funktion, hvor atleter og trænere kan henvende sig, hvis de oplever uacceptabel adfærd.
I marts erkendte direktør Peter Fabrin, at arbejdet var forsinket, men nu er der sket noget, og fra dags dato, 1. juni 2023, er der søsat en whistleblower-ordning med navnet EliteSupport, som skal varetages af Anti Doping Danmark (ADD).
Det glæder direktøren i ADD, Kim Højgaard Ravn, som ser frem til at skabe trygge rammer for atleterne og understøtte deres trivsel.
- Vi er rigtig glade for, at vi med nu kan tilbyde Team Danmark-atleterne trygt at henvende sig og få en uvildig og uafhængig vurdering og undersøgelse fra vores allerede veletablerede efterforskningsenhed, hvis de oplever uacceptabel adfærd, som kan være i strid med konkurrenceidrættens etiske kodeks, siger Kim Højgaard Ravn
Han understreger vigtigheden af, at henvendelsen foregår et "uafhængigt sted", fordi det er afgørende for atleternes tillid og lyst til at dele deres oplevelser, at der ikke kan opstå nogen som helst tvivl om potentielle interessekonflikter, lyder det.
- Så vi ser frem til at bidrage med de erfaringer og kompetencer, vi har i Anti Doping Danmark, siger Kim Højgaard Ravn.
Fra 1. august vil der i Canada være en advarsel direkte på den enkelte cigaret og ikke kun på selve pakken, som det er nu.
Og det er et spændende tiltag, mener Kræftens Bekæmpelse.
- Jeg synes, at det er en spændende idé. Jeg tror, at det vil have en umiddelbar effekt - ligesom en kampagne, siger Niels Them Kjær, der er projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse, til Ritzau.
Han er dog usikker på, hvor stor effekt det vil have på lang sigt.
- Derfor har vi nogle andre ting, som, vi synes, er vigtigere at indføre først. For eksempel en pris over 100 kroner (per cigaretpakke, red.), flere røgfri miljøer og mere hjælp til rygestop, siger han.
Ifølge Canadas minister for afhængighed, Carolyn Bennett, er det første gang i verden, at der indføres advarsler på selve cigaretterne.
Flyselskabet SAS har i dag præsenteret halvårsregnskab, som viser et underskud på 1,525 millarder svenske kroner.
Det var forventet og viser, ifølge Jacob Pedersen, luftfartsanalytiker hos Sydbank, at selskabet stadig kæmper for at overleve.
- SAS er stadig et selskab i overlevelseskamp. For hver dag, der går, kommer man et skridt tættere på at komme godt ud af den overlevelseskamp, siger han.
Flyselskabets underskud er stort set på samme niveau som det tilsvarende kvartal sidste år. Det sker, selvom SAS faktisk øgede sin omsætning i kvartalet fra omkring syv milliarder svenske kroner sidste år til knap ni milliarder svenske kroner i år.
- Regnskabet viser meget godt, at SAS står i en utrolig svær situation, men hvor man laver alle de rigtige indsatser. Tiden arbejder for SAS i forhold til at komme ud af konkursbeskyttelsen og blive et stærkere selvstændigt selskab, siger Jacob Pedersen.
Det kan godt være, at Ukraine lige nu befinder sig i en krig med Rusland. Men spørger man landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, bør det ikke være nogen hindring for, at landet kan blive en del af Nato.
Det understregede han, da han her til formiddag dukkede op til topmødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab, som denne gang bliver afholdt i Moldova, og hvor statsminister Mette Frederiksen (S) også deltager.
Ifølge Zelenskyj er Ukraine klar til at blive en del af forsvarsalliancen, og nu venter han blot på, at Nato-landene også er klar til at lukke ukrainerne ind.
Meldingen kommer, efter Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, her til morgen udtalte, at døren til et medlemskab er blevet åbnet for ukrainerne, men at han ikke kan love en konkret tidsplan for processen.
Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, tilføjede, at man i Nato ikke kan acceptere nye medlemslande, som befinder sig midt i en krig.