NRK-journalist var øjenvidne til skyderiet: Jeg troede først, det var et luftgevær, men så blev glasset knust
En 42-årig mand skød og dræbte i nat to mænd og sårede yderligere 21 personer, da han åbnede ild foran en bar i det centrale Oslo.
NRK-journalisten, Olav Rønneberg, var selv på vej på værtshus samme sted og blev øjenvidne til det voldsomme skyderi.
- Jeg så en mand komme til stedet med en taske. Han tog et våben op og begyndte at skyde, fortæller OIav Rønneberg til NRK.
Det tog et øjeblik, før Olav Rønneberg forstod alvoren i situationen.
- Jeg tænkte først, at det var et luftgevær. Så blev glasset på værtshuset ved siden af smadret, og jeg forstod, at jeg skulle se at komme i dækning, siger han.
I videoen herover kan du se NRK’s interview med Olav Rønneberg.