Nu er der helt lukket for russisk naturgas i Finland
Nu flyder der ikke længere russisk naturgas igennem gasledningen til nabolandet Finland. Det bekræfter det finske gasselskab Gasum her til morgen.
- Tilførslen af naturgas til Finland med Gasums leveringskontrakt er nu lukket, udtaler selskabet til Reuters.
- Fra i dag og igennem hele sommersæsonen kommer Gasum til at levere naturgas til sine kunder fra andre kilder - blandt andet igennem Balticconnector-ledningen.
Balticconnector-ledningen forbinder Finland med Estlands gasforsyning.
Gasum udtaler desuden, at de var helt klar på, at der ville blive lukket for naturgas fra Rusland i stykke tid i forvejen, og at de derfor havde planlagt alternativer.